Direktør og psykolog Steen Hilling tager i denne artikelsamling et meget vigtigt og aktuelt område op. Restgruppen af unge, der ikke fuldfører en uddannelse, er en voksende gruppe, som opfattes som et væsentligt samfundsproblem. Gruppen af marginaliserede unge har forfatteren gennem en række projekter undersøgt og beskrevet. Denne artikelsamling er artikler skrevet i forbindelse med en række projekter vedrørende unge. Bogen er udgivet på forfatterens eget forlag Munkholm.

Efter læsningen møder jeg forfatterens konklusioner med en vis portion skepsis. Dette skyldes primært, at forfatteren ikke præsenterer det teoretiske grundlag eller de mellemregninger, der fører til konklusionerne om de marginaliserede unge. Gennem en række projekter på folkeskoler, tekniske skoler og produktionsskoler gennemføres en række undersøgelser med PAS-systemet. De unges kompetenceprofil og potentialer afdækkes. Undersøgelserne omfatter de unges kompetencer i forhold til læring, men også de unges sociale og personlige kompetencer. Undersøgelserne danner grundlag for beskrivelse af læringsmiljøer, der tager hensyn til de unges vanskeligheder, og som kan fastholde den unge i uddannelse.

Ud fra undersøgelsen generaliserer forfatteren omkring forskellige karakteristika ved de marginaliserede unge. Mange unge besidder karakterafvigende eller neurotiske personlighedstræk, men med baggrund i hvilken teori, forfatteren tager sit afsæt for vurdering af så væsentlige vanskeligheder, fremgår ikke af artiklerne, og hvordan forfatteren har undersøgt dette, står ikke klart. Er det sket ved, at de unge har udfyldt et spørgeskema, eller baseres det på en psykologisk undersøgelse? Artiklerne giver ikke læseren mulighed for at gå grundlag og mellemregninger efter i forhold til forfatterens konklusioner. Det bliver en ren trossag, om jeg som læser vil lade forfatterens billede af de marginaliserede unge være mit billede.

Jeg kan rent konkret forholde mig til, at konklusionerne omkring tosprogede unge ifølge artiklen om tosprogede baseres på 17 unge (senere ændres dette til 21). Selv om resultaterne dokumenteres med søjlediagrammer med procentsatser for unge tosprogedes forskellige kompetenceprofiler, risikovurdering og persontræksanalyse, bliver det stadig et meget lille materiale at generalisere ud fra.

Artikelsamlingen henvender sig primært til undervisere af unge, hvor restgruppeproblematikken er aktuel. Den er baseret på PAS-konceptet. Forfatteren giver sit billede af denne gruppe og præsenterer en lang række diagrammer til at underbygge dette. Samtidig gives mange anvisninger på pædagogik i forhold til de forskellige grupperinger, Steen Hilling opdeler i. Anvisningerne er ofte i punktopstillinger og derfor uden begrundelser.

Som specialundervisningslærer har jeg selv haft meget udbytte af at bruge PAS-testen som et arbejdsredskab til at afklare den enkelte unges forudsætninger, men artikelsamlingens generaliseringer skærper min skepsis.