DPU's nye bachelor i uddannelsesvidenskab vil appellere til mange af de lærerstuderende, der ønsker at fordybe sig mere teoretisk og videnskabeligt, vurderer lektor Søren Kruse.

Ny uddannelse appellerer til teorihungrende lærerstuderende

DPU udbyder en ny bachelor i uddannelsesvidenskab. Den er ikke tænkt som en konkurrent til læreruddannelsen, men vil alligevel appellere til mange af de lærerstuderende, der ønsker at fordybe sig mere teoretisk og videnskabeligt, vurderer lektor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Uddannelsen er beskrevet sådan, at den på ingen måde er en læreruddannelse. Den kvalificerer ikke til at undervise og slet ikke i folkeskolen", siger Søren Kruse, prodekan for uddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Selvom de to uddannelser er beslægtede, er det ikke tænkt som konkurrerende uddannelser, forklarer han.

"Hvis den på nogen som helst måde skulle opfattes som en henvendelse til samme målgruppe, og dermed kunne være en form for konkurrent til læreruddannelsen, så skulle det være den del af de lærerstuderende, som på forhånd har sagt til sig selv: 'Jeg skal ikke ud og fungere som lærer'", siger Søren Kruse.

Derfor skal den nye bacheloruddannelse ikke ses som noget, der er lig med en læreruddannelse, men netop som noget der er forskelligt fra den, understreger han.

Adgang til kandidat

Uddannelsen er første bacheloruddannelse på DPU. Den fokuserer på, hvilken rolle læring spiller i skoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og politiske organisationer. Den er en blanding af fagene sociologi, antropologi, filosofi, psykologi og pædagogik.

Den giver direkte adgang til en række af DPU's kandidatuddannelser, og den er primært tænkt som en fødelinje hertil, fortæller Søren Kruse.

"Så selvom vi beskriver det sådan, at den i sig selv er kompetencegivende, så er vores klare forventning, at 95 procent også tager en kandidatgrad", siger han.

Ingen praktik og liniefag

Uddannelsen er tænkt som en samfundsvidenskabelig uddannelse og ikke en professionsuddannlse. Der er markante forskelle mellem den nye uddannelse og en læreruddannelse, siger Søren Kruse.

"Der indgår ikke fagdidaktik og faglig kvalificering, lige som der heller ikke indgår praktik, som jo er en hjørnesten i læreruddannelsen. Men der er også en lang række fag der går igen" siger han og remser op: "Læringsteori, pædagogik, almen didaktik, pædagogisk idéhistorie, pædagogisk sociologi og så videre".

Akademi og teori

De studerende, der fravælger læreruddannelsen til fordel for bacheloruddannelsen, har valgt læreruddannelsen fra fordi den ikke er teoretisk nok, eller fordi de gerne vil fordybe sig mere videnskabeligt, vurderer Søren Kruse.

"Det er jo langt fra kun dem, vi går efter. Men der vil være en del, som kommer fra læreruddannelsen, som tænker: 'Lærer, hvad skal jeg med det? Jeg vil egentlig ikke ud og undervise men gerne have en solid akademisk, teoretisk uddannelse', og så skifter de måske over i det her spor".

Imødekommer behov

Med den nye bacheloruddannelse ønsker DPU at imødekomme samfundets stigende behov for veluddannede uddannelsesvejledere og rådgivere, der kan styrke kompetencerne blandt lærere og ledere i uddannelsesinstitutioner. Bacheloruddannelsen vil også være et solidt fundament for en karriere som konsulent, der rådgiver politikere og beslutningstagere inden for uddannelsesfeltet.