Thomas Nordahl - vil sikre, at fyringen af hans danske samarbejdspartner Ole Hansen ikke går ud over LP-arbejdet på danske skoler

Fyring betyder genforhandling af LP-model-aftale

LP-modellens "far", den norske professor Thomas Nordahl, har bedt om en genforhandling af kontrakten med professionshøjskolen UCN om retten til at udbyde den pædagogiske model i Danmark efter, at projektchefen for LP-modellen i Danmark Ole Hansen er blevet fyret.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er klart, at jeg har været urolig i forhold til, hvordan vi skal videreføre arbejdet, fordi det er Ole Hansen, der har stået bag LP-arbejdet i Danmark", siger professor Thomas Nordahl til folkeskolen.dk.

Han lægger vægt på, at alle aftalte aktiviteter fortsat kan gennemføres, og at ingen LP-skoler bliver berørt af, at Ole Hansen ikke længere er projektchef.

"Ole Hansen har været den mest centrale person, og i den situation må kontrakten genforhandles, så vi sikrer os, at de opgaver, vi har sat i værk, bliver videreført på en god måde", siger Thomas Nordahl, der nu er i forhandlinger med professionshøjskolen UCNordjylland.

Det var Ole Hansen, som i sin tid skaffede UCN eneret på LP-modellen i Danmark. Og det kom så et chok for ham, da han for kort tid siden blev fyret som følge af besparelser på professionshøjskolen.

"Når man skal spare, vurderer man, hvem vi bedst kan undvære. Vi har kigget på en spareplan, så det er sket på helt traditionel vis", forklarede direktør Søren Samuelsen forleden på folkeskolen.dk

LP-modellens projektchef fyret