'Generel vejledning til folkeskoleloven' står på menuen, når Vejen Kommune i dag skal til virtuelt møde med Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (Stuk).

Eller det står der i hvert fald i den invitation, som Stuk sendte til Vejen Kommunes skoleforvaltning i sidste måned.

Vejen har nemlig ikke svaret godt nok på en række spørgsmål, mener styrelsen, der siden november har været i gang med at undersøge lovligheden af to omdiskuterede sparetiltag, der ifølge kommunens foreløbige planer skal træde i kraft til næste skoleår.

Styrelse kritiserer Vejens redegørelse i sag om lærerløse timer for at være "utilstrækkelig"

I forbindelse med undersøgelsen har Stuk bedt Vejen om at redegøre for baggrunden for de to tiltag, men kommunens svar var ifølge styrelsen ”utilstrækkeligt”, fremgår det af korrespondancen imellem Stuk og skoleforvaltningen i Vejen, som Folkeskolen har fået aktindsigt i.

Hvilke dele af folkeskoleloven, Stuk mistænker Vejen kommune for at være på kant med, fremgår ikke af mailudvekslingerne. Men ord som 'tilsynspligt', 'undervisningsdifferentiering', 'elever med særlige behov', 'holddeling' og 'fjernundervisning' optræder i den række af spørgsmål, Stuk beder kommunen om at besvare.

Særligt det sidste ord, fjernundervisning, har fået en del opmærksomhed i debatten om Vejens spareplaner. I sin redegørelse til Stuk henviser kommunen også selv til en nylig ændring i folkeskoleloven, der gør det muligt for skolerne at omlægge op til 20 procent af den almindelige undervisningen til fjernundervisning.

Forsker tvivler på fjernundervisning

Folkeskolen har vist Vejens redegørelse til forskningschef Andreas Rasch-Christensen, professionshøjskolen Via.

Efter at have læst forvaltningens svar tvivler han på, at Vejen kan få lov til at gennemføre fjernundervisning som et sparetiltag.

Formand kalder beslutning om lærerløse timer et "uhørt lavpunkt": Men lokalt bakker skolelederne op om beslutningen

"Det er meget tydeligt, at hele formålet med at indføre fjernundervisning er at spare penge", siger han og henviser til hensigten med loven om fjernundervisning, der står formuleret i et af de bilag, som Vejen Kommune selv har sendt til Stuk.

"Det er derimod ikke hensigten, at det skal være muligt at benytte fjernundervisning i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., fx ved lærerfravær eller lokalemæssige begrænsninger", står der.

"Jeg er ikke jurist, men med dét som Vejen Kommune vil med forslaget, rammer de ikke indenfor skiven, skulle jeg mene. Men det vil jo vise sig", siger skoleforskeren.

Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderer, at Vejens forslag er ulovlige, indstiller de til, at Ankestyrelsen går ind i sagen og træffer en afgørelse.

Kommune kan alligevel spare lærere væk

Men selvom kommunen ikke kan indføre fjernundervisning for at spare, afholder det ikke nødvendigvis Vejen fra at erstatte udskolingslærere med computerskærme, forklarer Andreas Rasch-Christensen.

”Kommunen finder besparelsen ved, at skolerne underviser større hold af elever på én gang gennem onlineundervisning, der kræver færre lærere per elev end almindelig undervisning. Men den besparelse kan kommunen opnå, uanset om eleverne sidder hjemme eller på skolen”, siger skoleforskeren og peger på en af kommunens egne formuleringer i redegørelsen.

Få helt styr på striden om udsigten til lærerløse timer i Vejen

Her står, at hvis kommunen ikke kan læne sig op af loven om fjernundervisning, så ”… løser vi opgaven på samme måde undervisningsmæssigt, men på skolen. Så udnytter vi lokalerne på anden vis end i traditionel forstand med klasseopdeling. Dette har vi tidligere set i forbindelse med eksempelvis læsebånd. Dette vil skolelederen kunne beslutte”.

Når skolerne i Vejen undviger én paragraf i folkeskoleloven, kan de dog risikere komme i konflikt med andre dele af loven, påpeger Andreas Rasch-Christensen.

”Skolerne kan godt lave større hold på den samme matrikel, men det er der også regler og principper for. Der er regler om klasseloft, som skolerne skal søge om undtagelse til at øge, og der er klare rammer for mulighederne for holddeling”, siger skoleforskeren.

Vejledning er ikke rådgivning

Medarbejdere fra Vejen Kommune har tidligere spurgt Stuk til råds om de to sparetiltag, fremgår det af folkeskolens aktindsigt.

Men selvom mødet med Stuk senere i dag måske kunne klæde folkene fra skoleforvaltningen i Vejen på til at finde en måde at gennemføre sine besparelser inden for lovens rammer, skal kommunen ikke sætte næsen op efter gode råd, vurderer Andreas Rasch-Christensen.

”Vejen må læne sig op ad sine egne jurister i den her sag, for personalet i Stuk rådgiver ikke kommunen. De skal jo være påpasselige med at være sparringspartnere, når deres rolle først og fremmest er at sikre, at kommunen overholder loven. Så de vil nok holde sig til at stille spørgsmål og bede om redegørelser og derudover komme med generelle vejledninger til loven”, siger han.