Statsministeren præsenterede mandag et udspil, som blandt andet vil føre penge fra universiteterne til læreruddannelsen og folkeskolen.
Statsministeren præsenterede mandag et udspil, som blandt andet vil føre penge fra universiteterne til læreruddannelsen og folkeskolen.

Overblik: Det står der i 'Danmark kan mere III' om folkeskolen og læreruddannelsen

Statsministeren fremlagde mandag sine visioner med regeringens tredje version af Danmark kan mere. Vi har samlet det, der står om folkeskole, lærere og læreruddannelse.

Publiceret Senest opdateret

”Igennem de seneste årtier er det, som om det menneskelige i velfærden har fået mindre og mindre tid”, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) mandag formiddag på et pressemøde om regeringens visioner for Danmarks fremtid med udspillet 'Danmark kan mere III'.

Statsministeren betegnede selv udspillet som et opgør med bureaukratiet og detailstyringen af velfærdssamfundet.

En krumtap i udspillet er da også, at kommunerne skal skære så meget ned på bureaukratiet, at der frigøres 2,5 milliarder kroner, som skal bruges til såkaldt ’borgernær velfærd’, herunder bl.a. folkeskolen.

Frihedsforsøg over hele landet

De har sagt det før, og slår det igen fast i udspillet: Regeringen foreslår, at alle landets kommuner skal sættes fri på ét af de store velfærdsområder: Dagtilbud, folkeskole, beskæftigelse eller ældrepleje.

Esbjerg og Holbæk Kommune deltager på forsøgsbasis på folkeskoleområdet. Det betyder, at skolerne i de to kommuner er fritaget fra en række af de lovmæssige rammer på skoleområdet. Dog er der en række områder, som skolerne ikke kan ændre på, blandt andet skal at eleverne fortsat have mulighed for at få en afgangseksamen fra folkeskolen.

Derudover foreslår regeringen, at "medarbejdere med relevant baggrund, der i dag har stillinger i forvaltningen, skal ud at tage del i arbejdet med borgerne, blandt andet på skolerne".

Medarbejderne skal desuden "have bedre muligheder for at gøre karriere inden for deres felt, uden at det betyder, at de ikke længere tager del i arbejdet med borgerne".

Og så skal der også være bedre muligheder for opkvalificering og sporskifte for personale i folkeskolen. Udspillet indeholder dog ikke konkrete forslag til, hvordan det i praksis skal udmøntes.

Regeringen lægger derudover op til at bruge en del af pengene fra den universitetsreform, som udspillet også indeholder, til at løfte undervisningsområdet generelt, herunder folkeskolen.

Flere offentligt ansatte og flere på fuld tid

En stor del af ’Danmark kan mere III’ handler om rekrutteringsproblemer i det offentlige, herunder folkeskolen.

Regeringen planlægger at indkalde til trepartsforhandlinger om fælles forpligtende løsninger på rekrutteringsudfordringerne, først på ældreområdet og senere på folkeskoleområdet.

Fuldtidsstillinger kan fremover være normen på det kommunale arbejdsmarked, hvis det står til regeringen, som foreslår fælles forpligtende mål for kommunerne om, at antallet af fuldtidsansatte skal øges.

Alle nye stillinger skal slås op som fuldtidsstillinger, og alle deltidsansatte, der ønsker at arbejde fuldtid, får ret til en fuldtidsstilling. Og så skal der også laves lokale løsninger, så flere offentligt ansatte seniorer får ’lyst til at blive i velfærden’, som det hedder i udspillet.

Penge på vej til læreruddannelsen?

En hjørnesten i finansieringen af tiltagene i ’Danmark kan mere III’ er en reform af universitetsuddannelserne, som vil frigøre 2 milliarder kroner ifølge regeringen.

Af dem vil regeringen bruge 300 millioner kroner i uddannelserne til velfærdsfagene, herunder læreruddannelsen.

I udspillet foreslås det, at pengene kan bruges til for eksempel flere undervisningstimer, bedre undervisningsfaciliteter og værksteder eller bedre praktik på uddannelserne.

Powered by Labrador CMS