Man bliver indstillet til en pris hos Lærerprofession.dk, når eksaminator og censor falder i svime over ens projekt. Det skete, da Kristina Serup Matthesen og Mette Heidemann Yde fra læreruddannelsen på Via i Aarhus var til eksamen i billedkunst med projektet Imitation i fantasi. I eftermiddag blev de belønnet med førsteprisen for årets bedste lærerbachelorprojekt.
Lærer på en dagbehandlingsskole Marie-Louise Nørrekjær Mortensen vandt for Danmarks bedste lærerdiplomprojekt for sit projekt Skolefravær og identitetsdannelse. I opgaven giver Marie-Louise Nørrekjær Mortensen eleverne en stemme, dels for at lære af deres erfaringer, dels i håb om at give dem mod til igen at træde ud i livet.
Fællessang til toner fra flygelet, lærerstuderende i korsang, taler med lovord og tak, solistoptræden og liflige dråber til at skylle det hele med. Der sættes en festlig ramme, når Lærerprofession.dk hylder årets bedste bachelorprojekter fra lærerstuderende og de mest fremtrædende pædagogiske diplomprojekter fra skolens professionelle.
”I dag skal vi præmiere de bedste projekter fra jer, som netop et trådt to skridt tilbage for at få øje på mønstre i klasseværelset,” sagde projektleder Solveig Troelsen i sin velkomsttale til prisfesten på Via i Aarhus i eftermiddag. Det skete med reference til Mads Olriks bog ”Jeg er kommet for at ryste jer”, som er blevet til, efter at han har fulgt en lærer i et år.
Dekan Elsebeth Jensen, Via, trak i sin tale om den gode lærerfaglighed tråde til sin egen skolestart for 58 år siden. Elevernes forældre bakkede lærerne op, så hvis de havde fået skældud, var det nok deres egen skyld.
”I dag er skolen, lærerne og forældrene anderledes. Forældre er ikke længere så autoritetstro og tager barnets parti. Alligevel er fællesskabet stadig den vigtigste faktor for børnenes læring,” sagde Elsebeth Jensen.
Lærere skal være villige til selv at lære
Skolen skal stadig være et tilbud, hvor elever kan lære noget, de ikke kan lære sig selv, pointerede dekanen.
”Lærerne skal kende til elevernes udvikling og dannelse, og de skal ville noget med deres undervisning. Derfor skal de turde fejle og være villige til selv at lære. Det skal ske kollektivt blandt kollegerne. I er meget, meget dygtigere, end vi var, da jeg afsluttede læreruddannelsen i 1987”, sagde Elsebeth Jensen som optakt til overrækkelsen af priser til årets tre bedste bachelorprojekter.
Og førsteprisen gik altså til Kristina Serup Matthesen og Mette Heidemann Yde. De to prismodtagere observerede undervisning i billedkunst og så, at eleverne imiterede hinanden. Deres første indskydelse var, at eleverne måtte være hæmmede i deres fantasi. Men de fandt ud af, at der er hensigtsmæssige grunde til, at eleverne efterligner hinanden.
”Vi tog udgangspunkt i vores nysgerrighed om fantasi, fordi der står i folkeskolens formålsparagraf, at eleverne skal udvikle deres fatasi. Vi har dykket ned i, hvordan det ser ud i praksis, og om det er lige til for eleverne at gå i gang med at være fantasifulde,” sagde Kristina Serup Matthesen i makkerparrets takketale.
Imitation skal ikke ses sort/hvidt
”Det er let at sige, at det er snyd, men eleverne får inspiration fra hinanden. Imitation skal ikke ses sort/hvidt, for selv om man lader sig inspirere af sidemanden, bliver de to resultater aldrig ens,” sagde Kristina Serup Matthesen og blev suppleret af sin makker:
”Ord som efterligning og kopiering lyder negative, men imitation fremstår som en læringsstrategi for eleverne,” sagde Mette Heidemann Yde.
Det negative er, hvis eleverne imiterer, fordi de er bange for træde forkert.
”Som lærer skal man finde ud af, hvorfor eleverne imiterer. Fantasi er sårbart, og fantasien er tydelig i billedkunst,” sagde Kristina Serup Matthesen.
De to nybagte lærere er enige om, at deres bachelorprojekt har rykket ved deres egen fantasi.
Sprogarbejde skaber trivsel, identitet og dannelse
En særpris sætter fokus på skiftende emner i tre år ad gangen. Tidligere har dannelse og naturen været i højsædet, og i år var sidste år med en sprogpris. Den gik til Asger Kold for projektet Hold nu kæft, nørd.
”En elev sagde engang ’Hold nu kæft, nørd.’ Der blev grinet – og læreren gik videre. For det lød jo som sjov. Men i mit bachelorprojekt fandt jeg ud af, at de sprog, der flyver gennem klassen faktisk former, hvem eleverne tør være. Små ord kan gøre en stor forskel på, hvem der føler sig indenfor, og hvem der bliver holdt udenfor,” forklarede han i sin takketale.
Eleverne forsøger altså at finde deres plads, vise tilhørsforhold eller afprøve grænser. Sproget er med andre ord en del af deres identitetsarbejde.
”Det er ikke sproget i sig selv, som skaber problemer. Det er vores manglende forståelse af, hvad sproget gør. For når vi som voksne kun hører provokationen, mister vi muligheden for at forstå relationen bag.”
Asger Kold anbefaler, at lærere ikke retter på elevernes sprog, men forstår det sammen med dem.
”Sproget ændrer sig hele tiden, men fællesskabet består kun, hvis vi lærer at tale om sproget. Det betyder, at sprogarbejde ikke bare handler om grammatik eller pæne ord, men om trivsel, identitet og dannelse. Hvis vi tør være nysgerrige på sproget sammen med eleverne, kan vi skabe et fælles sprog, som både er frit, respektfuldt og vores,” sagde Asger Kold, som er uddannet fra Professionshøjskolen Absalon i Vordingborg.
Elever med skolefravær får svækket identiteten
Dorte Andreas har siddet i dommerkomiteen for de pædagogiske diplomprojekter i over ti år, men er trådt ud, efter at hun er blevet formand for Skolelederforeningen. I stedet delte hun årets priser ud.
”Som lærere har I nøglen til det magiske. Derfor er det vigtigt, at I er fagligt opdaterede og er optagede af at udvikle skolen. Som dommer i diplomkategorien har jeg fået et indblik i praksis, hverdagen og muligheder, og jeg har brugt mange opgaver som leder af en skole, hvor jeg har delt dem med lærere og lederkolleger,” sagde Dorte Andreas, inden hun kårede Marie-Louise Nørrekjær Mortensen som årets førsteprisvinder.
”Mine elever er alle teenagere, og i teenageårene har man brug for at indgå i normdannende fællesskaber. Men ufrivilligt skolefravær betyder, at man står på kanten eller helt udenfor den fælles kultur, og det medfører en svækkelse af identiteten, da man mister muligheden for at spejle sig i jævnaldrende,” sagde Marie-Louise Nørrekjær Mortensen, som har videreuddannet sig på Københavns Professionshøjskole.
Ti gode råd om elever med fravær
Marie-Louise Nørrekjær Mortensen har undersøgt, hvordan eleverne selv oplever deres skolefravær. Alle fortæller om oplevelsen af, at de og deres familier blev gjort til problemet, og at de derfor selv stod med ansvaret for at løse det.
”Det stod klart, at flere af mine elevers udtalelser kunne omformuleres til råd til de professionelle, så sammen med mine kolleger har jeg formuleret ti gode råd til de voksne i skolen,” fortalte Marie-Louise Nørrekjær Mortensen og læste rådene op:
- Skab flere muligheder for fællesskaber på tværs af årgange og klasser. Det gør det nemmere at få en ven.
- Arbejd med den sociale trivsel og fællesskaber i hele skoleforløbet, ikke kun i indskolingen.
- Det er godt ar arbejde med nogen, der ikke ligner en selv. Det er vigtigt, at de voksne har nogle tanker bag, når de laver grupper.
- Prioriter ture og lejrskoler. Der lærer man hinanden at kende på en anden måde.
- Der bør være en psykolog på hver skole, så hjælpen er hurtig tilgængelig.
- Giv dig tid til at lytte og lære eleverne at kende – vis interesse.
- Vær tydelig og hold styr på klassen.
- Vis, at du kan lide os – lave sjov sammen.
- Vær opmærksom på elever, som trækker sig fra fællesskabet, og gør noget hurtigt.
- Brug elevernes interesser. Det skaber mening og motivation.
Elever med DLD bliver overset i udskolingen
Camilla Zoega Årman fra Københavns Professionshøjskole vandt sprogprisen blandt de pædagogiske diplomprojekter for ”DLD og eksaminer i folkeskolen.” Her sætter hun fokus på, at elever med sprogforstyrrelsen DLD ofte bliver overset i udskolingen.
”Elever med DLD kæmper med sproget, men de er ikke altid så synlige for andre. De er ikke blandt dem, der larmer mest, men de har svært ved at forstå opgaven, formulere svaret og vise deres viden. Resultatet er, at de til prøven i dansk i 9. klasse bliver bedømt på deres sprog fremfor deres kompetencer,” fortalte Camila Zoega Årman.
Undervisning i visuelle noteredskaber er afgørende for eleverne. De har også brug for ekstra tid til eksamen og for at sidde i et roligt lokale.
”Det er ikke for at give dem en fordel, men for at hjælpe dem med det, de har svært ved. Det er en fælles opgave for lærere, vejledere, logopæden, skolelederen og forældrene at finde frem til, hvilke strategier og hjælpemidler, den enkelte elev har brug for til eksamen. Samtidig skal man give dem en målrettet indsats, som giver dem adgang til at udtrykke deres kompetencer og viden,” sagde Camila Zoega Årman.
En god lærer er altid en dygtig formidler
Fagbladet Folkeskolen er en af parterne bag Lærerprofession.dk og uddeler hvert år en pris for fornem formidling. Der er en pris i både bachelorkategorien og i til et pædagogisk diplomprojekt.
”Vi har hørt i dag, at en god lærer er klog, nysgerrig og engageret. En god lærer er også dygtig til at formidle. Derfor besluttede vi for mange år siden på Folkeskolen at hædre et projekt, som er rigtig godt formidlet,” sagde chefredaktør Andreas Marckmann Andreassen.
De to priser gik til henholdsvis Freya Linnemann Brantlov og Mads Lundager Dahl Rasmussen, Via i Silkeborg, for projektet Det Eksistentielle Mysterium i kristendom og til Marie Mølholm Jungersen fra Via i Aarhus for projektet Hørevanskeligheder og komplekse sproglige vanskeligheder i det specialiserede logopædiske felt.
Hyldest til lærere, som er trådt to skridt tilbage og har set mønstrene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.