Hvordan underviser man i kristendomskundskab, så eleverne møder eksistentielle og etiske spørgsmål i et rum, der er præget af sanselighed, refleksion og myndiggørelse, uden at undervisningen glider over i hverken indoktrinering eller tom meningsudveksling?
Det spørgsmål stiller Freya Linnemann Brantlov og Mads Lundager Dahl Rasmussen i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Silkeborg. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofessionprisen for årets bedste bachelorprojekt.
De henviser til rapporten ”Revitalisering af faget kristendomskundskab” fra 2023, hvor en faglig rådgivningsgruppe pegede på centrale udfordringer, behov for fagdidaktisk nyorientering og efterlyste ny forskningsbaseret viden i religionspædagogik og -didaktik. Blandt andet inden for området ”elevernes åndelige udvikling” – en dimension, som er nævnt i faghæftet.
Freya Linnemann og Mads Lundager tager udgangspunkt i behovet for udviklingsarbejde, der kan afklare og styrke den didaktiske praksis. De sætter spot på ’livsfilosofi og etik’, som i læseplanen beskrives som både et selvstændigt og tværgående område, som skal styrke elevernes evne til ”at forholde sig til forskellige livsopfattelser, religiøse såvel som ikke-religiøse, forskellige menneskesyn og forskellige etiske teorier.”
Med afsæt i et aktionsforløb i udskolingen, hvor elevernes via et fiktivt efterforskningsmysterium gradvist afdækker den bibelske fortælling om Josef og hans brødre, undersøger de, hvordan man kan kvalificere arbejdet med livsfilosofi og etik.
”Hvordan kan æstetiske tilgange og filosofisk samtale i et forløb om tilgivelse og hævn i udskolingen i faget kristendomskundskab fremme elevernes deltagelse og dannelse til religiøs myndighed?” spørger Freya Linnemann og Mads Lundager i problemformuleringen.
Elever som efterforskere
Til projektet har Freya Linnemann og Mads Lundager udviklet et forløb, hvor eleverne arbejder med en efterforskningssag, inspireret af fortællingen om Josef og hans brødre. Eleverne får ikke noget at vide om fortællingens bibelske ophav, men får blot at vide, at de skal løse en genåbnet sag fra 1989 om den forsvundne Josef Isaksen.
Undervisningen begynder med, at Freya Linnemann og Mads Lundager agerer kriminalkommissær og kriminalbetjent og betegner eleverne som ”de bedste efterforskere”. I grupper af fire får eleverne udleveret en sagsmappe med en oversigt over familiens medlemmer, billeder af karaktererne, en skitse over gerningsstedet, seks afhøringsudskrifter og et fiktivt avisudklip. Alt sammen konstrueret, så det kan bruges som æstetiske virkemidler til at fremme elevernes indlevelse.
Undervisningen skifter mellem gruppearbejde og fælles samlinger, hvor eleverne præsenterer deres teorier og får undersøgende og filosofisk prægede spørgsmål som ”Hvad synes I om, at Josef blev favoriseret af sine forældre?” og ”Hvordan ville I have det, hvis et familiemedlem blev behandlet som favoritten over jer?”
Derudover arbejder eleverne med mundtlig bibelfortælling og forskellige øvelser, hvor eleverne skal tage stilling til spørgsmål som ”Er det altid forkert at hævne sig?”, ”Hvad siger det om et menneske, at man kan tilgive noget meget ondt?” og ”Hvordan føles det at hævne sig”.
Der arbejdes med både Immanuel Kants pligtetik og Jeremy Benthams nytteetik via to forskellige sæt briller, som fungerer som visuelle og begrebslige rammer til at anskue dilemmaer ud fra de to etiske ståsteder. Eleverne arbejder også med ’den etiske domstol’, hvor de diskuterer og afsiger dom i sagen om Josef Isaksen ud fra etiske synspunkter.
Rum for selvstændig refleksion
Freya Linnemann og Mads Lundager ønsker at aktivere elevernes refleksion over begreber som tilgivelse og hævn, uden at det eksplicit bliver præsenteret som etikundervisning. De ønsker at skabe rum for selvstændig refleksion, dømmekraft og handlingskompetence.
Forløbet har de afprøvet på to forskellige skoler på henholdsvis en 7. årgang med 36 elever og en 8. klasse med 25 elever. Her har de afprøvet to versioner af samme undervisningsaktivitet – først et pilotforløb over to lektioner og så det fulde forløb over fire lektioner.
Begge steder har de indsamlet empiri i form af observationer fra både dem selv og fra faglærere samt interview med to elever.
Projektet står på et bredt teoretisk grundlag med forskning inden for både religionsfaglighed i grundskolens religionsfag, elevers deltagelse og engagement. Derudover refererer de blandt andet til Kirsten M. Andersen og Lakshmi Sigurdsson og deres model for dannelse til religiøs myndighed og Ekkehard Martens’ ideer om ’filosofi med børn’, hvor ”formålet ikke er at nå frem til et entydigt svar, men at åbne rummet for fælles tænkning og dialog.”
Et særligt didaktisk potentiale
Freya Linnemann og Mads Lundager konkluderer, at ”æstetiske og filosofiske tilgange kan fremme både faglig fordybelse og eksistentiel refleksion og dermed bidrage til elevernes dannelse til religiøs og etisk myndighed. Denne myndighed tematiseres ikke alene, men erfares og bearbejdes i praksis uden at blive reduceret til personlige meninger eller doktrinær overlevering.”
Den æstetiske tilgang engagerede eleverne, mens den filosofiske samtale gav elevernes perspektiver en central og bærende rolle i undervisningens udvikling.
”Netop kombinationen af fortælling, sansning og dialog rummer et særligt didaktisk potentiale,” konkluderer Freya Linnemann og Mads Lundager.
De understreger, at projektets resultater kommer ud fra øjebliksbilleder og derfor skal ses som indsigtsgivende snarere end generaliserbare. Med den tydelige effekt anbefaler de dog, at ”kristendomskundskabsfaget i højere grad eksperimenterer med æstetisk og filosofisk baserede undervisningsformater, hvor elever ikke kun undervises om etik og religion, men i praksis indføres i dannende samtaler, hvor de selv bliver medskabere af mening, erkendelse og fælles refleksion.”
Fornyelse i andre fag
Med konklusionen om, at æstetiske og filosofiske undervisningsgreb kan styrke elevers engagement og dømmekraft, peger Freya Linnemann og Mads Lundager på behovet for en bredere didaktisk og skolepolitisk refleksion.
For hvordan kan sådanne tilgange bidrage mere systematisk til kristendomskundskabs dannelsesopgave og måske også inspirere til fornyelse i andre fag, spørger de. Måske skal ”sådanne tilgange integreres mere eksplicit i nationale læreplaner og lærervejledninger,” skriver Freya Linnemann Brantlov og Mads Lundager Dahl Rasmussen.
Hvem af de ti nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 21. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus.
Læs projektet her:
Prisnomineret: Med et fiktivt efterforskningsmysterium fik Freya og Mads engageret eleverne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.