Prisnomineret: Lærere skal forstå elevernes hårde sprogbrug

Når elever i 6. klasse bruger udtryk som ”Hold nu kæft, nørd” eller ”Fuck dig, din idiot” stiller det læreren i et dilemma. For skal man acceptere sproget, som det er – som en del af elevernes identitet og fællesskab? Eller skal man forsøge at regulere det?

Det skriver Asger Kold i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Absalon. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofession.dk-prisen for årets bedste bachelorprojekt.

For som lærer har man ansvar for at fremme elevernes faglige tilegnelse, demokratiske dannelse og trivsel, og det ansvar går i høj grad gennem sproget. Derfor skal læreren kunne analysere og forholde sig til sproget i klassen med blik for både relationer, normer og læringsmiljø, men samtidig være bevidst om sin egen sprognorm og reaktion for at kunne finde den rette balance mellem styring og forståelse.

I projektet undersøger Asger Kold, om det er muligt at arbejde med sproget uden at moralisere, og han sætter spot på, hvordan elevernes sproglige omgangsform både skaber og udfordrer fællesskabet, og hvordan læreren pædagogisk kan navigere i det komplekse sproglige landskab. 

Direkte og grov omgangstone

”Hvordan kommunikerer eleverne i en 6. klasse med hinanden i dagligdagen, og hvilke konsekvenser har deres sproglige omgangsform for klassens sociale miljø? Hvordan kan læreren intervenere pædagogisk for at fremme en mere hensigtsmæssig kommunikation og trivsel i klassen?” spørger han i problemformuleringen og refererer til Thomas Ziehes teori om kulturel frisættelse, Rasmus Alenkærs pædagogiske forståelse af fællesskab og relationer, Per Schultz Jørgensens fokus på tydelig voksenledelse og normdannelse og Bo Hejlskov Elvéns low arousal-tilgang, som understøtter en forståelse af sproglig modstand som kommunikation snarere end konfrontation.

Empirien har Asger Kold fra en 6. klasse, hvor han har interviewet otte elever og observeret både et frikvarter og en matematiklektion.

Observationerne viser, at sproget blandt eleverne har en direkte og til tider grov omgangstone, der har en betydelig effekt på klassens sociale dynamik. I undervisningen grænser sproget i nogle situationer til det aggressive, som når en elev siger: ”Det mener du fucking ikke,” mens andre banker i bordet, og nogle forlader klassen uden tilladelse.

Hvor klassens sprogbrug i undervisningen i høj grad fremstår som direkte, konfronterende og præget af modstand mod struktur og autoritet, er frikvarteret en mere kompleks og socialt forhandlet arena. I skolegården og på boldbanen bliver sproget brugt til at etablere og vedligeholde relationer, men også til at afprøve grænser og navigere i uformelle hierarkier.

Hvor vendinger som ”Hva’ laver du, mand?”, ”Ej, din idiot” og ”Fuck, det var tæt på!” udtales med latter, grin og fysisk kontakt, og sproget her fungerer som social lim, og det hårde sprog ikke nødvendigvis opleves som aggressivt. Eller når en dreng kalder en gruppe piger for ”Drama queens”, og de svarer ”Årh luk dog røven.” Her fungerer sproget som en form for ritualiseret rollespil, hvor provokation og svar er forventede og en del af en intern logik.

I frikvarteret ser Asger Kold dog også episoder, hvor det sproglige overskrider grænsen, som da en elev kaldes for ”fede svin”. Det sker med et grin, men resultatet bliver, at eleven trækker sig væk fra fællesskabet i stilhed. Så den sproglige omgangsform kan også i uformelle sammenhænge virke ekskluderende og sårende, skriver han.

Brug for fælles refleksion

I projektet konkluderer han, at elevernes sproglige adfærd må forstås i kontekst og ikke blot ud fra en voksen norm om, hvad der er ”pænt” sprog.

”Interviewene viser, at mange elever har en grundlæggende forståelse for, at deres sprog kan gøre andre kede af det, men at denne erkendelse ofte først opstår reaktivt, når grænser overskrides. Derfor er det ikke nok blot at adressere sprogbrug som adfærdsproblem, det skal ovenikøbet gøres til genstand for fælles refleksion,” konkluderer Asger Kold.

Når en elev bruger hårdt sprog, trækker sig eller reagerer uforudsigeligt, er det ikke nødvendigvis et udtryk for modvilje, men for mistrivsel eller afmagt. Her er lærerens rolle ikke at afrette, men at afkode, og at reagere med ro, relation og refleksion, skriver han.

”I den forbindelse bliver det pædagogiske ansvar dobbelt. Dels skal læreren være kulturbærer og sikre rammerne for et trygt og inkluderende fællesskab, dels må han eller hun forstå og arbejde med elevernes egne sproglige udtryk som legitime dele af deres kulturelle og sociale virkelighed,” skriver han i konklusionen.

Den dobbelthed kommer også til udtryk i de forskellige syn, som sprogforskere og psykologer, har på børns sprog. Hvor sprogforskere ser hårdt sprog som en naturlig del af ungdommens sociale kode og en forsvarsmekanisme, peger psykologer på, at hårde udtryk kan skade fællesskabet og bør tages alvorligt.

”Det er i dette spændingsfelt, mellem forståelse og grænsesætning, at lærerens professionelle dømmekraft må navigere,” konkluderer Asger Kold.

Sproglig dannelse til nutiden

I takt med at børn og unge i stigende grad kommunikerer på tværs af platforme som Discord, TikTok og Snapchat, hvor sproget er fragmenteret og ekspressiv, bliver det afgørende, at skolen udvikler nye måder at arbejde med sproglig dannelse, som rækker ud over grammatisk korrekthed og traditionel høflighed, mener han.

Mange elever overfører vendinger og roller fra de digitale fællesskaber direkte til skolen uden at tænke over kontekstens krav. Det rejser et spørgsmål om, hvordan skolen kan arbejde systematisk med sproglig bevidsthed på tværs af analoge og digitale rum.

En vej kunne være at inddrage kritisk sprogundervisning, hvor eleverne analyserer og diskuterer sprogets funktion i forskellige medier og situationer, mener Asger Kold og understreger nødvendigheden af, at elevernes sprogbrug ikke bare skal afvises, men undersøges sammen med eleverne, så de opnår erkendelse og ansvar.

”Det handler ikke blot om at ændre sproget, men om at forstå det, og derigennem skabe rum for, at eleverne kan vokse sprogligt, socialt og personligt i fællesskab. Sproget er ikke blot en udfordring i skolen – det er en nøgle til trivsel, identitet og dannelse,” skriver han.

Hvem af de ti nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 21. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus.

Læs projektet her:

Hold nu kæft, nørd