Prisnomineret lærer: Skolefravær er ikke altid forbundet med social isolation og ensomhed

I de senere år er der sket en markant stigning i antallet af børn og unge med langvarigt og ufrivilligt skolefravær. Det er ikke blot et uddannelsesmæssigt problem, men også et socialt og identitetsmæssigt anliggende, der kalder på en dybere forståelse fra de professionelles side.

Det skriver Marie-Louise Nørrekjær Mortensen i sit pædagogiske diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofession.dk-prisen for årets bedste diplomprojekt.

Identitetsdannelse er tæt forbundet med deltagelse i sociale fællesskaber, og relationer til både voksne og jævnaldrende er afgørende for, at unge kan spejle sig og finde retning i deres liv. Ved at være nysgerrige på elevernes egne perspektiver i forhold til skolefravær og eksklusion, kan skoler blive bedre til at skabe sociale arenaer, hvor unge igen kan indgå i meningsfulde relationer og udvikle en mere kompleks og robust identitet, skriver hun.

Med projektet undersøger Marie-Louise Nørrekjær derfor: ”Hvilke faktorer der kan påvirke unge mennesker til at vælge skolen fra, samt hvilken betydning skolefravær og social isolation kan have for mine elevers dannelse af social identitet, og hvordan vi med udgangspunkt i elevernes egne perspektiver kan bidrage til samt styrke deres deltagelsesmuligheder i de fællesskaber, vi stiller til rådighed på skolen?”

Nye muligheder for fællesskaber

Hun tager udgangspunkt i sin egen hverdagspraksis som lærer på en kommunal dagbehandlingsskole, hvor hun møder 12-16-årige, som alle kommer fra socioøkonomisk velstillede familier, og som alle kæmper med spørgsmålet om, hvem de er, og hvor de passer ind efter at have været væk fra skolesystemet i længere tid.

De har mistet troen på egne evner og troen på, at verden udenfor kan bidrage med noget positivt og meningsfuldt, og har derfor gennem længere tid opholdt sig hjemme på deres værelse.

Som afslutning på et undervisningsforløb om fællesskaber og identitet har Marie-Louise Nørrekjær interviewet fem elever i alderen 14-16 år, der kender hinanden og er åbne over for hinanden.

I bearbejdningen af empirien bliver det klart for hende, at menneskets behov for fællesskaber ikke så let begrænses. For selvom skolen som fællesskab for en tid blev valgt fra, opstår der nye muligheder for fællesskaber, som ikke er lige så synlige eller måske lige så accepterede.

Et andet blik på eleverne

Det gav hende et blik på eleverne som mindre sårbare og udsatte. For de har fundet nye veje og modet til igen at træde ind i fællesskabet. Hun spurgte eleverne, om de er en del af nogle fællesskaber, som giver dem styrke og tro på sig selv, og her er nogle af svarene:

”Jeg kan bare godt lide mit eget selskab. Det er i mit eget selskab, at jeg kan lade mine batterier op og samle ny energi.”

”Altså kan man godt sige bøger? Jeg føler i hvert fald når jeg læser, at jeg bliver en del af karakterernes verden, og de lærer mig meget om mig selv.”

”For mig er det mine onlinefællesskaber og den her skole. Der følger jeg mig bare tilpas.”

”Jeg har to venner, og vi har alle sammen udfordringer. Det er meget rart for de ved præcis, hvordan jeg har det. Man kan føle sig tryg, og man kan være den, man er. Jeg går også i en science-klub. Det er også fedt, fordi vi alle sammen elsker science.”

Marie-Louise Nørrekjær ser åbninger og håb i elevernes udtalelser. ”Det mine elever deler, åbner op for nye måder at forstå dem og deres sociale arenaer på….Vi skal spørge os selv, hvordan vi kan inddrage og lære af de fællesskaber, vores elever allerede er en del af,” skriver hun.

Fravær bunder sjældent i faglige udfordringer

Ud over alternative fællesskaber kigger Marie-Louise Nørrekjær også på identitet, mentalisering, tillid, mistillid og elevernes begrundelser for ikke at ville i skole.

Hun konkluderer, at langvarigt fravær i høj grad udspringer af oplevelser med social eksklusion, utryghed og manglende anerkendelse i skolens fællesskaber. Fraværet bunder ikke primært i faglige udfordringer, men snarere i relationelle og sociale barrierer, der har haft konsekvenser for elevernes identitetsdannelse.

”De oplevelser, eleverne beskriver, vidner om en skrøbelig epistemisk tillid og lav grad af mentalisering i tidligere skolemiljøer. Forhold, der har bidraget til et brud i meningsfuld tilknytning til skolens fællesskaber,” skriver Marie-Louise Nørrekjær i konklusionen.

Trods de vanskelige erfaringer har eleverne aktivt søgt og fundet alternative fællesskaber, hvor de føler sig set, forstået og accepteret. Disse fællesskaber – online, litterære, nære relationer eller nichefællesskaber – udgør vigtige sociale arenaer for elevernes fortsatte identitetsudvikling, skriver hun.
”Dette udfordrer mit og mine kollegers dominerende narrativ om, at skolefravær altid er forbundet med social isolation og ensomhed. Det peger i stedet på et behov for at gentænke, hvordan fællesskaber i skolen kan skabes og tilpasses elever, der ikke uden videre passer ind i normstrukturerne samt at det relationelle prioriteres,” konkluderer hun.

I et samfund, hvor individet i høj grad bliver tillagt ansvaret for egen identitet og trivsel, bliver skolens rolle som meningsskabende fællesskab endnu mere central.

”Når elever oplever, at de ikke spejles eller anerkendes, svækkes ikke blot deres deltagelse, men deres selvopfattelse. Det kalder på et opgør med binære forståelser og en fornyet pædagogisk praksis, hvor vi tør at udfordre normerne og fællesskabelse, og hvor relation forståelse er i fokus. Det er her, i mødet mellem det enkelte barns erfaringer og skolens rammesætning, at vi har mulighed for at genetablere epistemisk tillid og understøtte en mere kompleks og robust identitetsudvikling,” konkluderer Marie-Louise Nørrekjær Mortensen.

Hvem af de ti nominerede, der modtager prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt, afsløres fredag den 21. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus.

Læs projektet her: Skolefravær og identitetsdannelse