Prisnomineret: Camila foreslår støtte-indsats til mundtlig prøver til elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse

Det er nok de færreste elever, der ligefrem glæder sig til at stifte bekendtskab med mundtlige prøver.

For elever med sproglige vanskeligheder kan det være direkte angstprovokende, fordi de både kan have udfordringer med at udtrykke sig mundtligt, skriver Camila Zoega Årman i sit pædagogiske diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole.

Vanskelighederne kan komme til udtryk ved, at eleverne kan have svært ved at organisere og formulere tanker eller ved at udtrykke sig klart og præcist. Det kan begrænse elevens muligheder for at vise sine faglige kompetencer i en prøvesituation. Camila Årman mener derfor, at det som logopæd er vigtigt at undersøge, hvordan kravene til prøverne kan påvirke elever med sproglige vanskeligheder  -  og ikke mindst hvordan man kan støtte og tilbyde en specialiseret tilgang til prøveforberedende undervisning i 9. klasse.

”Hvordan kan en logopædisk udredning af formodet DLD danne grobund for en intervention medfokus på prøveforberedende indsatser op til 9.klasse dansk mundtlig eksamen?” spørger hun i problemformuleringen.

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse

Camila Årman refererer den danske ph.d. og lektor i børnelogopædi, Rikke Vang Christensen, som beskriver, at ”børn, der udvikler sprog langsommere end jævnaldrende, men som forventet, har sproglig forsinkelse.” Hvis barnet har vedvarende udfordringer med sit sprogbrug, så det påvirker kommunikationsevnerne negativt, så kan der være tale om en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, som på engelsk har betegnelsen developmental language disorder (DLD).

Forekomsten af DLD ses hos syv procent af en børneårgang, og forstyrrelsen påvirker barnets sociale og undervisningsmæssige sammenhænge negativt og går ikke over af sig selv. DLD kan for eksempel kan komme til udtryk ved, at børn har vanskeligt ved at finde de præcise ord, de har fejl i produktionen af sproglyde, har svært ved at opfatte lydlige forskelle og har et mindre kendskab til ord end jævnaldrende.

Camila Årmans undersøgelse har udgangspunkt i en case med en elev fra 8. klasse. Forældrene er bekymrede og fortæller, at han formulerer sig langsomt og har svært ved at fuldføre sætninger. I stedet bruger eleven ordet ”whatever”, når han stopper midt i en sætning. Han har tidligere været igennem et forløb med fokus på udtale inden skolestart, men forældrene er nu bekymrede for det videre uddannelsesforløb.

Projektets undersøgelse består af samtale med forældrene, en logopædisk udredning, en analyse af vejledningen af prøver på særlige vilkår, analyse af retningslinjer for mundtlig eksamen i dansk og et møde med drengens klasseteam.

En målrettet indsats

På baggrund af den logopædiske udredning, konkluderer Camila Årman, at eleven har sproglige vanskeligheder, der kan relateres til DLD. Resultatet viser behov for øget bearbejdningstid på grund af udfordringer med at mobilisere ord, at tilpasse ords betydning til sammenhæng og vanskeligheder med grammatik.

Hun ser på Undervisningsministeriets vejledning for prøver på særlige vilkår for at undersøge støttemuligheder til prøverne i 9. klasse. Her beskrives det, at man for at støtte elever med DLD til prøverne kan sørge for:

• En praktisk medhjælper, som for eksempel en logopæd.
• Alternative kommunikationsformer som billeder og tegninger.
• Kompenserende læse-skriveteknologi.
• Pauser og/eller forlænget tid.

Efter også at have analyseret beskrivelsen af den mundtlige prøve i dansk, kommer Camila Årman frem til en række tiltag, der skal støtte den pågældende elev, og hun holder et møde med klasseteamet. Tanken er, at det ikke kun er dansklæreren, men hele klasseteamet, der skal støtte i forhold til indsatsområder som:

Fokus på struktureret og visuel støtte:

For at støtte eleven i forberedelsen til den mundtlige eksamen anbefales det at bruge visuelle værktøjer som mindmaps, skemaer, billeder og opgavelister. De kan hjælpe med at organisere tanker og idéer på en overskuelig måde, så eleven lettere kan holde styr på sin præsentation til eksamen. Billeder af fagbegreber kan også være en støtte, så det i højere grad er muligt at aktivere den sproglige hukommelse i samtalen til prøven.

Træning af mundtlig præsentation og strukturering af svar:

På grund af udfordringer med produktivt sprog kan eleven have svært ved at formulere sig klart og præcist, især under tidspres. ”For at hjælpe med at strukturere sine svar til den mundtlige eksamen, kan han øve sig i at give korte, klare svar med tydelig opbygning i form af: Introduktion, hovedpunkter og afslutning.” Lærerne kan støtte ved at stille åbne spørgsmål, der følger denne opbygning, så eleven udvikler sine tanker i struktureret form.

Gentagelser og pauser:

Vanskeligheder med sproglig hukommelse kan betyde, at eleven hurtigt mister tråden underen mundtlig eksamen. Det vil derfor være nyttigt at opfordre eleven til gentage hovedpunkter i sin forberedelse flere gange, både skriftligt og mundtligt før eksamen.

”Det er vigtigt, at lærerne gentager centrale instruktioner og giver ekstra tid til at bearbejde og forstå informationer.” Lærerne bør indtænke pauser, så eleven kan bearbejde det, der er blevet sagt og give mulighed for at få informationen gentaget samt give ekstra mulighed for at stille spørgsmål. Fredag d. 21. november holder Lærerprofession.dk prisfest i Aarhus, og her vil det blive afsløret, om det bliver Camila Zoega Årman, der vinder en pris for sit diplomprojekt.

Læs projektet her:

DLD og Eksaminer i folkeskolen