Prisnomineret læringsvejleder: Praksisfaglighed kan skabe flere muligheder for deltagelse

Skolen er gennem flere år blevet kritiseret for at være for boglig, og kritikken har været så alvorlig, at selv statsministeren nævnte det i sin nytårstale i 2023.

Men allerede i 2018 begyndte man at bruge begrebet praksisfaglighed, og allerede dengang indgik regeringen en aftale med en række partier om, at styrke praksisfagligheden i folkeskolen.

En aftale der blandt andet havde som udgangspunkt, at “en øget praksisfaglighed i folkeskolen vil bidrage til, at skolen i højere grad end i dag fremmer flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse”, skriver Emma Storgaard Beck i sit pædagogiske diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole.

Siden begrebet opstod, er der udkommet rapporter, bøger og artikler, der handler om at udfolde og skabe rammer for praksisfagligheden og ikke mindst, hvordan den kan realiseres i undervisning i folkeskolen. Men Emma Beck oplever, at lærerne finder det svært at omsætte forskningsresultater til undervisning, og desuden mener hun, at man overser elevernes stemme i studierne om praksisfaglighed.

Derfor undersøger hun i projektet, hvilken betydning praksisfaglighed har for elevernes motivation og læring – og hvordan man kan arbejde med praksisfaglighed på organisationsniveau.

Praksisfaglighed som løsning

Emma Beck har forholdt sig kritisk analytisk til begrebet praksisfaglighed ved at gennemføre en diskursanalyse af begrebet i forskellige kontekster.

”Diskursanalyse kan give nye perspektiver på sprogbrug og de konstruktioner af verden som skabes derigennem”, skriver hun.

Hendes analyse har blandt andet udgangspunkt i aftalepapiret fra 2018 mellem regeringen og en række politiske partier, og hun finder, at det ”mest centrale diskursive objekt i aftalepapiret er begrebet "praksisfaglighed”, fordi det er et begreb, der er konstrueret til lejligheden og dermed ikke relaterer sig direkte til andre pædagogiske eller didaktiske begreber.

Begrebet er en kombination af de to ord ”praksis” og ”faglighed”, og det ”kan tolkes som et sprogligt greb ift. at understrege at praksis, forstået som produktiv menneskelig aktivitet, er fagligt på højde med en mere skolecentrisk forståelse af faglighed.

Ved at skabe et helt nyt begreb, er der også skabt en mulighed, for at undgå potentielle kritikker, der kan følge med allerede etablerede begreber og samtidig kan det være svært at kritisere et begreb, man ikke forstår til fulde”, argumenterer hun.

Talepositionen i aftalepapiret er regeringen og aftalepartierne, og analysen beskriver, at det er en ”en position hvorfra, man mener at kunne løse den udfordring, at der er for få elever på erhvervsskolerne”.

Det kan ud fra et diskursanalytisk perspektiv tolkes sådan, at vi som samfund står overfor et problem som skal løses, og ”konstruktionen af et samfundsmæssigt problem medvirker dermed til at legitimere praksisfaglighed som begreb og løsning”.

Men hvad siger eleverne?

Med teoretiske gennemgange og snak om dannelses- og værdipolitik, kan man hurtigt glemme, hvem det hele handler om, mener Emma Beck, og hendes analyse af aftalepapiret peger på, at eleverne mere ses som middel end som mål.

Hun har derfor gennemført gruppeinterview med elever i alderen 6 – 13 år for at undersøge deres perspektiv på praksisfaglighed. Eleverne skulle rangere en række udsagn relateret til læring.

De udsagn, der rangerede højst var: 1. Jeg lærer bedst, når jeg selv er aktiv, 2. Jeg lærer bedst, når jeg godt kan lide læreren + Jeg lærer bedst, når vi har tema- eller emneuge og 3. Jeg lærer bedst, når jeg selv skal skabe noget.

”Med undtagelse af udsagnet omkring relationen til lærerne, så har alle de højest rangerende udsagn en relation til praksisfaglighed. Det at være aktiv, skabe noget og fordybe sig i emner på forskellige måder, kan både relateres til virketrang, erfaringslæring, kreativitet, æstetiske læreprocesser, værkstedsundervisning og praktiske elementer”, skriver Emma Beck.

Som led i undersøgelsen observerede hun også undervisning i matematik, i emneuge om gamle dage og i en naturfagsmarathon. I løbet af observationerne var der flere tegn på praksisfaglighed. I en klasse arbejdede eleverne med geometriske figurer, spejling og forskydning. Her skulle eleverne selv bygge geometriske figurer af forskellige artefakter, som klodser, ispinde og tændstikker”.

Herefter skulle de rundt og finde spejlings- og forskydningsakser hos hinanden, og klasseværelset summede og alle deltog i aktiviteten. Efter observationerne interviewede Emma Beck nogle af eleverne. “Det er sjovt at skabe noget…”, fortalte en elev. En anden tilføjede: “Så kan man også selv prøve det, fx. da vi skulle lave vindmålere, det lærte jeg noget af”.

Observationerne stemte derfor overens med elevernes egne rangeringer af læring, og der tegner sig et billede af, at eleverne foretrækker at være aktive, medbestemmende, kreative, skabende og at undervisningen gerne må være spændende og anderledes.

Deltagelsesmuligheder – ja tak

Praksisfaglighedens potentialer for at motivere eleverne handler i høj grad om, at de får mulighed for både at forstå og aktivt gøre noget med selvsamme forståelse, og at de i forlængelse af dette kan skabe mening og sammenhæng for det lærte, mener Emma Beck.

Hun understreger, at argumentationen for mere praksisfaglighed i undervisningen må være, at der derigennem skabes flere deltagelsesmuligheder for eleverne, hvilket hun mener, undersøgelsen af elevernes perspektiv viser.

”Argumentationen for praksisfaglighed i dette projekt, ligger derfor ikke i en normativ og nytteetisk refleksion over samfundets behov for flere elever til erhvervsskolerne. Men i en moralfilosofisk argumentation for, at hvert enkelt menneske aldrig må være et middel, men altid et mål i sig selv”.

Emma Storgaard Beck skriver, at hun på baggrund af arbejdet med projektet, i samarbejde med sine kolleger, ønsker at sætte fokus på dansk og matematik, da det er de fag, ”eleverne beskriver har færrest praksisfaglige elementer”. De to fag er samtidig dem, der fylder mest gennem elevernes skoletid, og ”derfor kan det fra et skoleudviklingsperspektiv give god mening at give sig i kast med at udvikle de praksisfaglige aspekter i netop disse to fag”.

Om det bliver Emma Beck, der modtager prisen for årets bedste diplomprojekt, bliver afsløret fredag den 21. november, når Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus.

Læs projektet her: Praksisfaglighed som policy og pædagogisk potentiale

Praksisfaglighed som policy og pædagogisk potentiale