Journalist var med lærer på job: “Lærerne kan noget, som ingen andre kan”

“Stort” og "mirakuløst".

Det er nogle af de ord, journalist Mads Olrik fra mediet Zetland bruger om det, han oplevede, da han i efteråret fulgte en lærers arbejde helt tæt på.

Flere dage om ugen i tre måneder var han fluen på væggen, når lærer Sidse Bjerge Hansen underviste sine elever på Tagensbo Skole i København. Skolen ligger midt i et socialt boligområde, der kun lige akkurat ikke er kommet på Social- og boligministeriets ghettoliste.

Journalisten var med, når læreren med “kærlighed som håndværk” forsøgte at få skik på sin 8.-klasse, hvor ufokuserede elever med en sværm af urolige udbrud og dumsmarte bemærkninger spændte ben for undervisningen.

Og han så hende dykke dybt i sin pædagogiske værktøjskasse for at vinde elevernes respekt og tillid i den mildt sagt ustyrlige 7.-klasse, som hun underviser i biologi et par gange om ugen.

”Det var imponerende at se, hvor gigantisk en værktøjskasse Sidse havde opbygget igennem mange år som lærer. Hun kunne være benhård og stram, men også et bredt spektrum af blød alt afhængigt af hvad der var brug for, i den situation hun stod i”, siger Mads Olrik.

Som så mange andre har han været lærervikar som ung og ved, hvor svært det kan være at styre en klasse.

”Nu har jeg set, hvordan man gør det i superligaen. Jeg har set lærere, der virkelig evner at ændre børns liv og hjælpe dem ind i fællesskabet, og som ikke er bange for at tage noget af sig selv og give det til børnene”, siger han.

Læs også

Kontroltab

Lærer er hovedperson i ny bog: ”Folk skal se, hvor vild hverdagen kan være i folkeskolen”

Gode lærere kræver frihed

Oplevelserne fra Tagensbo Skole har Mads Olrik skrevet om i en bog med titlen ”Jeg er kommet for at ryste jer”, der udkommer i slutningen af august.

Her bliver Sidse Bjerge Hansens hverdag med eleverne foldet ud scene for scene. Undervisningen, frikvartererne, lejrturen og forældremødet.

Fortællingerne bliver krydret med samtaler med læreren og hendes teammakker og “workwife” Helene Lüthje, og undervejs dykker forfatteren ned i lærergerningens idé-historie.

Mads Olrik vil finde ud af, hvad ”en lærer rent faktisk gør”, lyder hensigtserklæringen tidligt i bogen, og undervejs reflekterer journalisten over lærergerningens væsen og den moderne skoles udfordringer.

Men bogen er ikke en opskrift, på, hvordan man er en god lærer, understreger han.

”Lærere arbejder meget forskelligt. Men en generel pointe i bogen er, at det kræver frihed og et ret stort spillerum at være en god lærer. Og det tror jeg gælder ligegyldigt, hvilken type lærer du er”, siger Mads Olrik.

Lærernes storhedstid er på vej

Én af Mads Olriks vigtigste betragtninger turde han egentlig ikke tage med i sin bog, fortæller han. Faktisk tør han dårligt nok sige den højt, griner han, da Folkeskolen møder ham på Tagensbo Skole.

Men gør det selvfølgelig alligevel. For Mads Olrik har en fornemmelse af, at lærernes storhedstid er på trapperne, og at samfundet er ved at være klar til at give lærerne autoriteten og autonomien tilbage.

”Jeg tror, at der er ved at være et rum, hvor du som lærer kan tage magten tilbage. For samfundet er i panik, og alle griber efter svar, som de ikke har på elevernes mistrivsel eller dalende faglighed”, siger Mads Olrik og peger på, at både Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye taler for mere frihed og autoritet til lærerne.

”Jeg tror, at en masse politikere har indset, at dét, de har prøvet at gøre med skolen, ikke har virket. Og så skubber de problemet over til lærerne og siger: ’nu er det jer, der har den’”, siger Mads Olrik. 

Forfatteren ved godt, at udsagnet både er håbefuldt og temmelig kontroversielt. Og det var først, at da han skulle skrive bogens efterskrift, at han endelig besluttede sig for at dele sin forudanelse.

”Linjerne er trukket meget hårdt op i lærer- og pædagogikdebatten, og debatten kan været meget fintfølende. Der er mange, som stadig er sårede efter lockouten i 2013, og som synes, at vi skal blive ved med at slå benhårdt på, hvor forfærdelige forholdene er i skolen. Så den der påstand om, at det bliver godt lige om lidt … den tør jeg næsten ikke sige højt”, siger Mads Olrik og spiler øjnene op i en lidt forskræmt grimasse.

Forfatteren anerkender, at lærernes arbejdsforhold og løn er en enorm vigtig diskussion, men det er noget andet, han gerne vil sætte fokus på med sin bog.

”Den her bog handler om, at man også kan se lærerlivet som et stort liv. Noget som folk føler sig kaldet til, og ikke noget man bliver, fordi man ikke kunne blive noget andet”.

Luk døren ind til klasselokalet

I bogens historiske afsnit kigger Mads Olrik tilbage på en lærergerning, der flere gange historien har været ugle set.

Han citerer blandt andet den legendariske humanist Francesco Petrarca, der i 1300-tallet skrev:

“De unge bliver undervist af dem, som ikke kan opnå større ting. Dem, hvor sindet er langsomt, blodet koldt og ånden smålig. Dem, der kan lide uorden, larm og elendighed, som nyder ofrenes skrig, når pisken lander, dem der ikke er lykkelige medmindre de kan forfærde, slå og torturere. Hvordan kan undervisning af børn være en god beskæftigelse for nogen i en værdig alder? Forlad den nedværdigende gerning, så snart du har muligheden”.

Citatet indkapsler ifølge Mads Olrik det syn, der var på lærergerningen, da en anden humanist, Vittorino da Feltre, hundrede år senere opretter en kostskole, der på flere måder minder om den moderne opfattelse af en skole.

Han introducerer blandt andet klasseundervisning og får opført en mur omkring skolen. En gestus, der spiller en central pointe i Mads Olriks fortælling.

For ifølge ham vinder Vittorino omverdens respekt for lærerfaget ved at insistere på sine metoder og visioner og ved at holde sin skole så vidt muligt lukket for omverdens indblanding.

Og spørger man ham, er det det samme, der sker på Tagensbo Skole, når lærerne Sidse og Helene ser stort på politikernes målstyring og lidt efter lidt vinder elevernes og forældrenes respekt og tillid ved at styre efter deres egen faglige intuition og moralske kompas.

”Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at lærere læser min bog og bliver inspirerede og får mod til at se, at de faktisk godt kan lukke døren ind til klasselokalet og udøve deres faglighed uden at skulle forklare sig til højre og venstre”, siger Mads Olrik.

Det er her, mener han, at man skal finde nøglen til, hvordan lærerne får autoriteten tilbage.

Mange forstår ikke, hvad der foregår i klasselokalet

Men bogen er ikke kun en kærlig hilsen til lærerne, understreger forfatteren.

“Den er også skrevet på en fornemmelse af, at mange af dem, som har prøvet at trænge sig ind i klasselokalet med deres forslag og regler, har gjort det, fordi de faktisk ikke forstår, hvad der foregår derinde”, siger han.

Det gælder både politikere, forvaltningsfolk og forældre, som gerne vil måle elevernes faglighed og undersøge og teste og ændre på det ene og det andet, forklarer han.

“De har en meget forsimplet forståelse af, hvad en lærer egentlig gør, og bogen er også et forsøg på at fortælle dem, hvor sindssygt det er at stå der i klassen, hvor svært det er, hvor store mennesker det kræver”, siger Mads Olrik.

I foråret, da han var i gang med de sidste rettelser af sin bog, optrådte Mads Olrik med et one-man-show, der er en kondenseret liveudgave af hans bog.

”Make Teaching Great Again” var titlen, og den opsummerer meget godt, hvad hans ærinde er med den nye bog.

”Lærerfaget er et sindssygt stærkt fag, og det er et unikt fag, som hverken bare er håndværk eller videnskab, men et mærkeligt mellemtilfælde som ingen af os udefrakommende forstår i virkeligheden. Og jeg håber virkelig, at mange lærere vil rette sig op og sige: ’Fuck ja, vi kan noget, som ingen andre kan’”.