Ifølge FN’s konvention om menneskerettigheder har mennesker med handicap ret til fuld deltagelse i samfundet, ret til lige muligheder for læring samt ret til at udtrykke deres synspunkter på lige fod med alle andre. Desuden har mennesker med handicap ret til supplerende og alternativ kommunikation.
Det skriver Marie Mølholm Jungersen i sit diplomprojekt i logopædi fra Via University College i Aarhus. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofession.dk-prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt.
Gennem sit arbejde på en specialskole for elever med vidtgående funktionsnedsætteler har hun mødt mange børn og unge med komplekse kommunikative vanskeligheder. På trods af, at der er tale om et specialiseret skoletilbud, har det pædagogiske personale ingen særlig viden om sprog og alternativ kommunikation – ud over enkelte kurser i brug af Tegn til Tale, og der er ikke særligt stort fokus på elevernes sproglige udvikling i den daglige undervisning, skriver Marie Jungersen.
Som kommende logopæd ser hun det som sin opgave at støtte op om elevernes sproglige udvikling, så de kan udvikle sig både fagligt og socialt, og forpligtelsen i konventionerne efterleves.
I projektet undersøger hun derfor:
”Hvilke muligheder har logopæden for at lave en helhedsorienteret logopædisk analyse og intervention for en elev med høretab og begrænset verbalt sprog med henblik på at styrke elevens deltagelsesmuligheder i specialskolen og i hjemmet?”
En konkret elevcase
I projektet tager Marie Jungersen udgangspunkt i en elevs situation og udfordringer. I projektet kalder hun ham Ib. Han er ti år, har Downs Syndrom, et begrænset verbalt sprog og et medfødt høretab.
For to år siden fik Ib bevilget en PODD-bog, da han har svært ved at gøre sig forståelig udelukkende verbalt. En PODD-bog er et australskudviklet kommunikationsmiddel, der støtter indlæring af sætningsstrukturer og læse/skrivefærdigheder. PODD står for Pragmatisk, Organiseret, Dynamisk Display.
Bogen har været brugt i begrænset omfang i både skole og hjem, og det sidste år har Ib ikke været motiveret for at bruge den, og det er aftalt med en logopæd fra PPR og en konsulent fra Taleinstituttet, at brugen af PODD sættes på pause.
Ib modtager ikke logopædisk bistand, så ansvaret for Ibs sproglige udvikling er overladt til skolen og til hjemmet, så spørgsmålet er nu, hvad der skal ske i forhold til hans sproglige udvikling.
Til projektet har Marie Jungersen haft adgang til Ibs specialpædagogiske elevplan, journalnotater og audiogrammer fra audiologisk afdeling samt logopædisk status fra 2022. Derudover har hun interviewet Ibs mor, deltaget i netværksmøder om Ibs sproglige udvikling og observeret ham i både skole og SFO. For at danne et helhedsorienteret og nuanceret billede af Ibs sproglige kompetencer og udfordringer har hun også lavet standardiserede sprogtest.
En tværfaglig indsats
”Den logopædiske intervention tager udgangspunkt i en tværfaglig indsats, som tager højde for Ibs samlede udfordringer,” skriver hun.
Ib har brug for høretekniske hjælpemidler for at give ham mulighed for at høre alle nuancer af talesproget og ikke gå glip af eller misforstå sproglige beskeder. Desuden må der iværksættes vejledning af skole og hjem i forhold til en forbedring af høre- og sprogmiljøet, så indsatsen for at afhjælpe Ibs vanskeligheder i højere grad understøttes, skriver hun i konklusionen.
”På grund af omfanget af Ibs vanskeligheder vurderes det nødvendigt, at der laves en målrettet indsats i forhold til brug af Tegn til Tale for at understøtte sprogforståelsen samt give ham bedre muligheder for at udtrykke sig forståeligt,” konkluderer Marie Jungersen.
Logopædens vejledende rolle
I projektets perspektivering understreger hun, hvor vigtigt det er, at sprogmiljøet i specialskolen er tilpasset elevernes forudsætninger, og at fagpersonalet formår at bygge bro mellem elevernes aktuelle sproglige niveau og deres nærmeste udviklingszone.
”Jeg er desuden blevet mere bevidst om, hvor vigtigt det er for børn med funktionsnedsættelser og ledsagende sproglige vanskeligheder, at sproget understøttes visuelt, hvad end det er med Tegn til Tale, PODD eller andre alternative kommunikationsformer,” skriver hun.
Marie Jungersen understreger nødvendigheden af, at alt pædagogisk personale både har viden om sprogets betydning for elevernes evne til at lære og indgå i sociale relationer og de nødvendige kompetencer til at skabe et godt sprogmiljø, hvor de kan være gode rollemodeller i forhold til kommunikation.
”Dermed bliver logopædens vejledende rolle i specialskolen særdeles vigtig i arbejdet med at skabe et bedre sprogmiljø for alle elever i specialskolen,” konkluderer Marie Mølholm Jungersen.
Hvem af de ti nominerede, der modtager prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt, afsløres fredag den 21. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus.
Læs projektet her: Hørevanskeligheder og komplekse sproglige
vanskeligheder i det specialiserede logopædiske felt
Nomineret til en pris for sit projekt om, hvordan logopæden skaber et bedre sprogmiljø for elever i specialskole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.