Prisnominerede: Efterligning kan sætte gang i fantasien i billedkunst

Kristina Serup Mattesen og Mette Heidemann Yde er i deres projekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC optaget af at undersøge, hvorfor skolen skal arbejde med elevernes fantasi, og hvordan man som billedkunstlærer kan stimulere fantasien hos eleverne.

Fantasi optræder i folkeskolens formål, hvor det lyder, at målet er, ”at eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”

Forud for projektet havde de to lærerstuderende en forestilling om, at arbejdet med netop fantasien ville være et helt naturligt element i billedkunst på grund af fagets kreative karakter.

”Sammen med fagets praktiske og kreative kvaliteter bygger denne forestilling på en opfattelse af, at fantasi er en iboende del af barnets væsen – en naturlig vitalitet, som børn bærer med sig,” skriver de.

I praksis blev de dog opmærksomme på, at fantasi ikke nødvendigvis udfolder sig så umiddelbart, som de først troede.

Tværtimod kan den vise sig som en kompleks og til tider vanskelig størrelse for eleverne at håndtere, og det vakte Mette Ydes og Kristina Heidemanns nysgerrighed – for hvad er på spil, når man som lærer har intention om at udvikle elevernes fantasi i undervisningen?

Parafraseforløb

I projektet refererer de til cand. psych. og underviser i billedkunst Suzanne Ringsted, der bruger begrebet ”den skabende fantasi”, som hun ligestiller med kreativitet, hvor kreativitet defineres som “en evne til skabende nytænkning og handling.

Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende.”

Kristina Mattesen og Mette Yde har observeret billedkunst i tre klasser på to skoler for at undersøge, hvordan fantasi optræder i praksis. De indsnævrede efterfølgende deres fokus til én klasse og interviewede også klassens billedkunstlærer.

Observationerne foregik i tre dobbeltlektioner, hvor klassen arbejdede med et forløb med parafrase, altså genskabelse, hvor eleverne skulle nyfortolke et selvvalgt, kendt maleri. Forløbet bestod af 1. Parafrase-oplæg fra lærer, 2. Eleverne udvælger et maleri at parafrasere, 3. Udarbejdelse af værkskilt, 4. Detaljeret skitse, 5. Parafrasen skabes og 6. Udstilling.

Klassens lærer fortalte, at hun oftest har elevernes fantasi in mente, når hun planlægger forløb, særligt er hun bevidst om balancen mellem fri – og mere tydelig rammesætning: “Frie rammer kan være lidt for abstrakte,” “[…]men jeg kommer ikke med et konkret kunstværk til dem[…]” “Når de får for frie rammer, så går nogle af dem simpelthen i stå.” Her pegede hun på parafraseforløbet som hensigtsmæssig inden for denne balancegang, da eleverne havde noget konkret at arbejde ud fra, samtidig med at de selv skulle arbejde med egne ideer og udtryk.

Kunsten at efterligne

Da eleverne bliver sat til at finde et maleri, som de kan parafrasere, lægger Kristina Mattesen og Mette Yde mærke til særligt én tendens: eleverne foretager søgninger på allerede eksisterende parafraser.

”På trods af et længere og uddybende oplæg fra læreren om, hvad en parafrase er, altså en “egenfortolkende” bearbejdning af et maleri, hvor der i oplægget desuden allerede har indgået eksempler på eksisterende parafraser, søger flere elever efter yderligere eksemplariske modeller.

”Det bemærkelsesværdige er, at elevernes søgninger efter de eksisterende parafraser umiddelbart ikke fremstår som “inspirationssøgning”, men derimod som de værker, eleverne ønsker at tage udgangspunkt i. Mette Yde og Kristina Mattesen observerer også, hvordan eleverne er opmærksomme på hinandens arbejde og for eksempel ændrer deres valg af maleri eller kreative proces, fordi de efterligner hinandens arbejde. For begge måder at efterligne gælder, at eleverne forsøger at skjule det for læreren.

Ideer, der tydeligvis er hentet fra kammerater, fremlægges til læreren som spontane ideer, og faner med parafraserede malerier på computeren bliver hurtigt og i det skjulte erstattet med det originale maleri, når læreren er i nærheden.

Eleverne oplever tydeligvis deres egen ageren som snyd, og det mener Mette Yde og Kristina Mattesen kan hænge sammen med den kreativitetstænkning, der præger moderne vestlig kultur: ”Forståelsen af det skabende, er her domineret af en individualiseret tilgang til kreativitet”, og kreativitet ses som ”en aura af at besidde en gudgivet evne, som kun et fåtal besidder.”

Efterligning som skabende

Analysen af observationerne fra billedkunstforløbet viser, at elevernes forskellige måder at bruge efterligning på ikke er hindrende for den skabende fantasi, tværtimod kan det faktisk være et væsentligt fundament for, at eleverne kommer i gang med det skabende arbejde, skriver Mette Yde og Kristina Mattesen. Selvom eleverne ”stjæler” ideer fra hinanden og internettet, så har deres proces og arbejde stadig et helt eget særpræg, hvilket denne observation fra en pause viser:

”Senere mens X er ude til pause, ligger hans skitse fremme. X har også valgt Mona Lisa. Y går hen og løfter hans skitse op og udbryder:

Y: “Wow, hvem har tegnet den?”.

Flere elever udbryder: “Jaa, den er så flot, det er X.”, “Wow ja”, “Han er bare så god”

Der opstår en kollektiv begejstring for X’ skitse. Y står et stykke tid og betragter X’ værk, indtil hun til sidst går tilbage mod sin plads, hvor hun siger: “Ej, nu laver jeg min helt om”.

Pigens skitse kom nu til at ligne X’ skitse mere i proportionerne, men hun bevarede stadig sine ideer fra tidligere ”med make-up og blinket i øjet.”

Kristina Serup Mattesen og Mette Heidemann Yde understreger dog, at elevers efterligning også kan være en strategi for at præstere på en for dem rigtig måde.

Derfor er det vigtigt, at læreren i billedkunst forklarer, hvordan efterligning sagtens kan være en del af den kreative proces: ”hvordan vi mimetisk altid er rettet mod hinanden – nogle gange mod en anerkendt og inspirerende kunstner, og andre gange mod sidekammeraten, hvilket kan fremgå mere eller mindre synligt.”

Om det bliver Mette Yde og Kristina Mattesen, der modtager en pris for deres bachelorprojekt, bliver afsløret til Lærerprofession.dk’s prisfest i Aarhus fredag den 21. november.

Læs projektet her: Imitation i fantasi