Kommunerne vil have harmoniseret overenskomster og arbejdstidsaftaler for lærere, men for Henrik Juul og 600 andre speciallærere for voksne vil det være en katastrofe, hvis de skal fungere under en aftale, som bygger på vilkårene i folkeskolen.

»Vi har brug for aftaler, der tager højde for, at vores opgaver hele tiden ændrer sig. Mit skema ser ikke ens ud to måneder i træk, og sådan har mine kolleger det også. Vi er nødt til at være fleksible«, siger Henrik Juul.

I ti år har den 40-årige speciallærer været ansat på ASV Horsens, Akademi for specialundervisning til voksne og unge. Skolen hører til blandt dem, der har skiftet amtet ud med en kommunal ejer, så de tidligere S81-medlemmer indgår for første gang i forhandlingerne mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Mange frygter, at deres særlige arbejdsvilkår forsvinder i mængden af folkeskolelærere.

»At sammenligne os med folkeskolen er som at sammenligne æbler og pærer. Det er frugt, ja, og ja, vi er lærere. Men vi arbejder på meget forskellige vilkår«, siger Henrik Juul.

I øjeblikket underviser han 12 fagligt svage og ordblinde kursister i 13 lektioner om ugen i dansk og matematik. Han er kontaktlærer for tre af dem og mødes jævnligt med dem og deres sagsbehandlere. Derudover tester og afgør han, om ordblinde kan få gavn af en it-rygsæk.

Anbefaler han en rygsæk, følger der ti timers undervisning med i at bruge den. Nogle bliver undervist på hold, andre individuelt. Ofte foregår det på skæve tidspunkter.

»Studerende og folk i arbejde kan sjældent komme i dagtimerne, så en stor del af min undervisning ligger sidst på eftermiddagen eller om aftenen. En murersjakbajs vil gerne hjem i bad først. Det er bedst både for ham selv og for udstyret, at han ikke er fuld af støv«, siger Henrik Juul.

Arbejdet med rygsækkene er den store joker, når hans skema skal skrues sammen. Selv om der traditionelt er mange studerende i begyndelsen af et skoleår, er det aldrig til at forudsige, hvor mange der melder sig. Det samme er tilfældet, når der hen på efteråret kommer nye studerende til, som ikke er blevet fanget fra start, men er blevet opmærksomme på muligheden for en rygsæk gennem deres studiekammerater.

Uforudsigeligheden går igen på andre felter. Ingen ved, hvor mange der bliver ramt af for eksempel en senhjerneskade og skal have kompenserende specialundervisning i næste kvartal. På samme måde svinger antallet af lærernes lektioner efter, hvor meget tid de tilbringer på landevejene, da nogle kursister bliver undervist på plejehjem, i egen bolig eller på væresteder.

Den uforudsigelighed skal en arbejdstidsaftale tage højde for, mener Henrik Juul.

En generel aftale kan også koste speciallærerne individuel tid, som de har 50 flere timer til end i folkeskolen, da de maksimalt skal undervise 680 timer om året.

»Der findes ikke klassesæt til læsetræning for fagligt svage voksne. Vi skal selv finde egnede materialer. Vi skal også tit skaffe os viden, der falder uden for dansk og matematik, for eksempel hvis vi har en skizofren kursist. Og vi skal være klar til at rykke os, fordi skolens undervisningstilbud hele tiden udvikler sig«, argumenterer Henrik Juul.

Senest har ASV Horsens oprettet et stresshold for folk, som er faldet helt ud af arbejdsmarkedet.

På grund af de forskelligartede opgaver får speciallærerne et årligt tillæg på 28.300 kroner plus pension uanset antallet af undervisningstimer. Med kun 13 fastlagte lektioner om ugen ville Henrik Juul gå ned i løn, hvis han skulle skifte til et tillæg, der knytter sig til de skemalagte timer.

»Jeg får mit tillæg, fordi jeg har specielle og tidskrævende opgaver. Jeg skal måske kæmpe med at få en psykisk syg kursist til at indse, at hun har behov for at komme i behandling. Eller få en stærkt ordblind kursist, som er blottet for selvtillid, til at tro på sig selv«, fortæller Henrik Juul.

Ifølge en aftale om flekstid må han skubbe plus/minus ti timer af sit arbejde til næste måned. For at ledelsen kan følge med i hans tidsforbrug, er året delt op i fire normperioder, og erfaringen viser, at han skal have 40 klokketimer til undervisning, for at tjenestetiden går op.

KL vil gøre det lettere for skolelederne at omprioritere lærernes opgaver, når der opstår nye behov. Det er ikke nyt for speciallærerne, men det forudsætter et godt samarbejde på den enkelte skole, mener Henrik Juul.

»Det afhænger meget af, hvordan ledelsen bruger råderetten. Hvis vi pludselig skal være 37 timer på pinden, vil jeg ikke længere selv kunne aftale med ordblinde, hvornår de kan komme til afprøvning. Men hvis ledelsen fortsat har tillid til, at jeg yder mit bedste, er det i orden. Men det tillidsforhold er ikke givet. Vi kan jo få en ny ledelse«.

Hvis ledelsen pålægger lærerne ændringer i et væk, kan de henvise til en regel om, at ændringer i arbejdet skal varsles fire uger i forvejen. Men på ASV Horsens planlægger lærerne deres opgaver i selvstyrende team og fører selv deres tjenestelister.

»Der er en god ånd på skolen, og vi ser nye opgaver som spændende udfordringer. Et fast skema ville give os større overskuelighed, men det ville også gøre vores arbejde kedeligt. En del af skolens budget består af indtægtsdækket virksomhed, og hvis vi ikke hiver ærmerne op, tjener skolen ingen penge. Kvaliteten falder, hvis vi ikke kan levere varen, når behovet er der, men det kan vi, fordi vi lærere er fleksible«, siger Henrik Juul. |