Anmeldelse:

Matematikkens Dag i Videnskabens År

En årligt tilbagevendende begivenhed er udgivelsen af et omfattende og gennemarbejdet materiale til brug for Matematikkens Dag. Også i år er der rigtig mange spændende emner og opgaver at kaste sig over. På selve dagen eller skoleåret igennem.

Publiceret

Fakta:

Matematik og videnskab

1.139,95 kroner

Sider: 240

Serie: Matematikkens Dag

Forlaget Matematik

Hvert efterår går mange lærere i det ganske land og glæder sig til Matematikkens Dag, der afvikles i november måned. Ikke fordi de nødvendigvis deltager med deres klasse – i det mindste ikke på den officielle dato – men fordi Forlaget Matematik i dagens anledning helt sikkert barsler med en spændende udgivelse, hvis indhold sædvanligvis rækker til endda adskillige matematikdage.

Indeværende år udgør ingen undtagelse i så henseende. Og netop til Videnskabsår22, hvor blandt andet 100 årsjubilæet for Niels Bohrs Nobelpris i fysik markeres, har man meget passende valgt det overordnede tema matematik og videnskab.

Opbygningen af det gedigne og indbydende layoutede materiale er også ganske, som det plejer. I hvert afsnit, elleve i alt dette år, præsenteres vi for spændende opgaver og aktiviteter på indskolings-, henholdsvis mellemtrins- og udskolingsniveau. Og går pågældende lærer og klasse all in på bogen, kan man altså komme så langt rundt i matematikken, at det – næsten – kunne udgøre et helt skoleårs pensum.

Et særkende for dette årligt tilbagevendende materiale er desuden, at lærervejledningerne – der ikke er specielt omfattende – er anbragt i umiddelbar forlængelse af de enkelte afsnits elevsider. Her kan man blandt andet finde den omhyggelige redegørelse for, hvordan de matematiske stofområder, henholdsvis matematiske kompetencer er dækket ind. Hele herligheden er uden yderligere omkostning tilgængelig i pdf-format, hvilket dels er meget praktisk med en så bogstaveligt talt vægtig udgivelse, dels giver læreren mulighed at plukke, skære til, sammenstille og eventuelt printe præcis efter sit eget og måske også elevernes hoved(er).

Det er herefter spændende at gå på opdagelse i, hvilke videnskaber der faktisk kommer på bordet – og som følge heraf egentlig også, hvad der kunne åbne sig af muligheder for samarbejde fagene imellem. Lad os bare slå fast, at vi med få udtagelser bevæger os inden for det naturvidenskabelige felt, og at det som sådan ud over matematikken mest er fag som fysik og natur/teknologi (herunder astronomi), der kan og nødvendigvis må inddrages.

Ikke alt er nyt: nogle forløb og opgaver har vi set før, måske i en anden kontekst eller i en anden indpakning. Men det er netop kunsten, tænker jeg: eftersom der er bestemte stofområder, henholdsvis matematiske kompetencer, som eleverne på de respektive niveauer bare skal stifte bekendtskab med, kan et vist mål af gentagelse vel ikke undgås. Læremidler til matematik skal, i den mest positive forståelse, derfor kunne sælge gammel vin på nye flasker, foruden altså at lancere det helt nye. Også dette års udgivelse formår begge dele.

Læremidler til matematik skal, i den mest positive forståelse, derfor kunne sælge gammel vin på nye flasker, foruden altså at lancere det helt nye. Også dette års udgivelse formår begge dele.

Først to must read artikler om forsøg på at forklare verden (Anja C. Andersen), henholdsvis matematisk modellering (Henrik Kragh Sørensen). Dernæst lægger Afsnit 1 ud med et spændende escaperoom. Her skal eleverne, ved at løse en stribe udfordrende matematikopgaver, befri en lange række af videnskabens helte, danske såvel som udenlandske. Dejligt, at vi får lejlighed til at møde Inge Lehmann, Marie Hammer og Rosalind Franklin foruden de allermest kendte, såsom Curie, Einstein og Bohr. Og ærgerligt, måske mest ud fra et fysiklærersynspunkt, at eleverne får så travlt med at takle matematikken, at de nok ikke levnes megen tid til at gå i dybden med selve videnskabshistorien for hver enkelt helt.

I de øvrige afsnit går det slag i slag med forskning i vand, matematik i mennesket, Leonardo da Vinci, matematik i kunst, matematik og historie, eventyrlig matematik, nanoskala, Andreas Mogensen, Erastosthenes’ modeller af solsystemet, chillfaktor, penduler, leg med matematikken, nodevidenskab (det ord har jeg altså aldrig før set) – man bliver næsten forpustet af sådan en opremsning, og det er endda kun et lille udpluk fra det samlede katalog af overskrifter og indhold. Afslutningsvis kan jeg derfor kunne opfordre kraftigt til, at enhver matematiklærer senest nu anskaffer sig materialet, fysisk og/eller digitalt, og selv får syn for sagen. Det kunne også komme eleverne til gavn.