I Undervisningsministeriets såkaldte datavarehus og på hver enkelt skoles hjemmeside kan man tjekke skolens karaktergennemsnit på forhånd. Men det er ikke den måde, danske forældre vælger skole på, viser et nyt speciale.
I Undervisningsministeriets såkaldte datavarehus og på hver enkelt skoles hjemmeside kan man tjekke skolens karaktergennemsnit på forhånd. Men det er ikke den måde, danske forældre vælger skole på, viser et nyt speciale.

Kun hver tiende forældre tjekker karakterer før skolevalg

Når danske forældrepar skal vælge skole til deres barn, er det kun hvert tiende, der undersøger skolernes karaktergennemsnit. Det viser et nyt speciale, som har undersøgt, om lovkravet til skolerne om offentliggørelse af karaktergennemsnit bliver brugt af forældrene.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sin tale under førstebehandlingen af loven om gennemsigtighed og åbenhed i 2002 lød det fra Venstres Gitte Lillelund Bech:

"Åbenhed og gennemsigtighed er efter vores mening forudsætninger for et frit skolevalg, og det er med til at sikre et effektivt elev-, studenter- og forældredemokrati. (…) Vi ønsker således, at hver uddannelsesinstitution kort sagt viser, hvad den kan, vil, gør og står for".

Men kun 10 procent af forældrene til børn i de danske grundskoler har undersøgt deres barns skoles karaktergennemsnit. Det viser et nyt statskundskabsspeciale, 'Åbenhed og gennemsigtighed i grundskolen - en illusion af kontrol' af Mikkel Holmgaard Nielsen, Københavns Universitet. Samtidig tyder en del af specialet - en kvalitativ analyse - på, at det kun er ganske få af de forældre, der undersøger karaktergennemsnittet, som også bruger det aktivt i deres skolevalg.

Omgangskreds og erfaringer tæller højere end karaktersnit

Omgangskreds og erfaringer tæller højere end karaktersnit

Forældrene søger langt den meste information om skolerne i deres omgangskreds og vælger derfor skole ud fra deres egne eller andres erfaringer med skolen, konkluderer specialet. Det gælder især de forældre, som fokuserer på bløde værdier som trivsel og tryghed, mens forældre med fokus på faglighed og orden - hårdere værdier - er mere tilbøjelige til at tjekke karaktergennemsnittet.

"Loven om åbenhed og gennemsigtighed blev vedtaget ud fra en antagelse om, at forældre vil bruge karaktergennemsnittet i valget af skole, men der var hverken empirisk grundlag eller en efterspørgsel. Med specialet konkluderer jeg, at forældrene i ringe grad bruger informationen. De handler ikke så rationelt, som politikerne forventer", forklarer Mikkel Holmgaard Nielsen.

Find hele specialet under 'Ekstra' til højre.

Powered by Labrador CMS