Anmeldelse

Comme écrire?

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For den lærer, der ikke ønsker at bruge for meget tid på selv at lave strukturerede skriveøvelser, kan dette materiale være praktisk at have til rådighed; og prisen er til at overskue.

'Kreativ skrivning på fransk'. Det er undertitlen til Comment écrire?, og den passer slet ikke. Det er irriterende, når forfattere og forlag lefler med ord, som man tror får levertrannen til at glide lettere ned. Kald dog en spade for en spade og strukturerede skriveøvelser for strukturerede skriveøvelser. På en eller anden måde virker det som om, man ikke vil være ved at franskindlæringen også kræver, at eleverne kontinuerligt laver regulært øvelsesarbejde, og da meget gerne i struktureret form som i dette materiale.

Comment écrire? består af 15 øvelsesemner hver med en A-side med eksempler og kontroløvelser ('motiverende og legende oplæg' står der gud hjælpe mig i forordet) og en B-side med oplæg til friere og mere sammenhængende tekstøvelser. Her er det altså ikke sprogets indhold, der er i fokus, men sprogets formalia. En udmærket og nødvendig del af franskundervisningen.

Materialet er fyldigt gloseret, men indimellem finder man eksempler på mangelfuld eller skæv glosering. Til gengæld er det fint, at verbalformerne gloseres direkte, som de står.

I forordet står der, at der findes kopiforlæg til A-siderne, men da de ikke er sendt til anmeldelse, kan jeg ikke udtale mig om dem.