Debat

Spørgsmål fra randen af Region Hovedstaden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidder her som pensionist langt mod øst og læser i mange aviser, at man i København gennem de seneste år har »overforbrugt« eller »overskredet budgettet« for skolevæsenet med mere end 100 millioner kroner. Ingen steder har jeg kunnet se, hvad de mange penge er brugt til!

Kommer man som gæst på en skole i København, eller taler man med københavnske forældre eller lærere, får man bestemt ikke indtryk af overforbrug. Københavns Skolevæsen har vel så væsentlige problemer (med blandt andet integration af førstegenerationsdanske), at det koster noget? Jeg uvidende må derfor spørge:

Hvad har nødvendiggjort budgetoverskridelserne, og hvad er pengene brugt til?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler