Folkeskolens leder:

Delt bevis om sexchikane

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'I månedsvis er regeringen blevet bebrejdet, at den tænker meget mere på gerningsmanden end på offeret, men nu synes jeg, at situationen er vendt lidt om'.

'Situationen' var sidste fredag, stedet var Folketinget, og det var den socialdemokratiske arbejdsminister Ove Hygum, der syntes, at tingene er blev vendt om.

Det drejer sig om ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Om børnepasnings- og barselsorlov. Og om at bekæmpe seksuel chikane.

'Her er i virkeligheden tale om et ganske godt og positivt forslag på ligebehandlingsområdet', sagde Socialdemokratiets Lars Kramer Mikkelsen, der 'selvfølgelig' lovede gruppens støtte. Venstrefløjens opbakning var også massiv, selv om loven først og fremmest skal implementere et EU-direktiv. For, som Enhedslistens Jette Gottlieb udtrykte det, loven sætter 'et fokus, som de faglige organisationer kan bruge i dagligdagens kamp for reel ligebehandling'.

Så langt så godt. Og der er meget godt i forslaget. Men lovteksten er langtfra problemfri, derfor gik Venstre og De Konservative voldsomt imod den del, der handler om sexchikane.

For at få de mange skjulte sager frem i lyset, så der kan fældes flere domme, foreslår regeringen delt bevisbyrde. Problemet er, sagde ligestillingsminister Jytte Andersen, at tusindvis af unge kvinder i underordnede stillinger dagligt bliver udsat for chikane. Og for at støtte den svage part i den slags sager skal man kunne 'vægte bevisbyrden på en lidt anden måde, end man traditionelt gør', lød hendes forklaring med henvisning til menneskerettighederne.

Skåret ind til det principielle vil regeringen altså gå væk fra det fundamentale princip i dansk retspraksis, at en anklaget er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. For at kunne få dømt nogle flere!

Man vil 'lempe sagsøgers bevisbyrde', fordi 'det kan være det eneste middel til reelt at beskytte særligt udsatte grupper'. Med andre ord: Hvis den unge, kvindelige lærer kan sandsynliggøre en påstand om, at skolelederen er en gammel gris, så skal bevisbyrden deles, så han skal sandsynliggøre, at han ikke er det - og ikke har gjort noget. På samme måde skal skoleeleven have hjælp til at få læreren dømt for sexchikane.

Den slags eksempler kom ikke frem i folketingssalen; flertallet var bare massivt for 'den gode sag'. Den konservative Pia Christmas-Møller kæmpede dog bravt imod; hele ni gange var hun på talerstolen med advarsler mod det farlige i at forlade grundprincippet om, at man skal bevise skyld, og at man ikke skal bevise uskyld. Men lige meget hjalp det. Den radiale Anders Samuelsen argumenterede ikke engang imod, han henviste blot til, at han var helt enig med regeringspartneren. 'Vi tror på, at det lovforslag vil virke netop efter den hensigt, der er lagt op til', var alt, hvad han kunne mande sig op til at sige.

Dertil er der kun at tilføje, at det er foruroligende og for ringe. Den lov må ikke hastes igennem, som der er lagt op til, der er brug for et meget grundigt udvalgsarbejde.

Anklagen herfra skal være, at folketingsflertallet begår vold mod fundamentale retsprincipper. Med en delt bevisbyrde må det være op til de anklagede at sandsynliggøre det modsatte.

-th