"Drengene fra 4. sal/4th floor" er en hjertevarm, rørende, tankevækkende og samtidig morsom film baseret på medforfatter Albert Spinozas egne oplevelser. Handlingen udspiller sig over få dage på onkologisk (kræft) afdeling på et stort, spansk hospital. Vi følger de tre langtidsindlagte "skaldepander" Miguel, Izan og Pepinello - der har været igennem kemobehandlinger og sidder i kørestol efter at have fået foretaget amputation af underbenet i forsøget på at stoppe kræften. De siger om sig selv: Vi er ikke halte, vi er helte!

Som andre teenagere udforsker de systemet: Om natten kører de rundt på hospitalet, de sniger sig ind i røntgenrummet og tager sjove røntgenbilleder, de prøver at få babyer, som er indlagt på børneafdelingen, til at smile, de kører kørestolsræs på gangene, og de spiller rullestolsbasket. De støtter hinanden, men bliver også uvenner, de hjælper en ny, som bliver indlagt, og "følger" opmuntrende en kammerat, der skal i kemo, på vej. En spirende kærlighed vokser mellem en af drengene og Gloria, som har anoreksi.

Enkelte steder er filmen lidt langtrukken, men alligevel er filmen seværdig fra 7.-8. klasse og velegnet til visning og efterfølgende samtale. Den sætter fokus på, at børn får kræft, og børn dør; men at humor og venskaber hjælper disse drenge, som var så uheldige at få kræft.

Klumpen i halsen, og måske oven i købet tårerne, er til at holde ud på grund af de mange humoristiske scener.