Der knokles med at kvalificere undervisningen af tosprogede, og meget af arbejdet er imponerende. Men mange lærere er ikke uddannet godt nok, og store grupper tosprogede elever får ikke den undervisning i dansk som andetsprog, de har krav på. Den nye evaluering fra UC2 fortæller, at resultaterne generelt set er elendige, og Pisa-tallene viser, at halvdelen af de 18 procent, som ikke får nok ud af skolen, er tosprogede, Ja, mange af eleverne er ikke tosprogede, men nærmere dobbelt halvsprogede. Vurderet som integrationsprojekt er arbejdet hidtil ikke lykkedes. Det ved eleverne både de lyserøde og de brune. Det ved lærere og skoleledere, og det ved mange lokal- og landspolitikere.

Der siges og skrives mange ord om både problemer og initiativer på området, men det er svært at være optimist. Inde i bladet er der flere ord. Ikke en ny alarmberetning og ikke et forsøg på at markedsføre en ny mirakelpædagogik, men tankevækkende reportager fra den anden side af Nordsøen. Derovre tør politikerne stå ved, at de forskelsbehandler og giver skoler med flygtninge og indvandrerbørn specielle vilkår. Der stilles store krav, og der forventes meget.

Den britiske skolehverdag er meget anderledes, og meget kan og skal helt sikkert ikke kopieres. Men den alvor, som alle går til arbejdet med, og opfattelsen af de tosprogede som en ekstra resurse er tankevækkende. Det styrker den stolthed over skolearbejdet og det selvværd, som er en forudsætning for, at de faglige og sociale resultater kan blive bedre. Det er der, fundamentet dannes til den gensidige respekt, som er forudsætningen for integrationen.

Det er ikke kun i England, man kan lære noget af hinanden. Der er brug for en grundig dialog om, hvordan den danske undervisning af tosprogede kan blive bedre.

-th