Teamsamarbejde bliver flittigt drøftet i Folkeskolens spalter for tiden. Erfaringerne med - og meningerne om - det varierer fra det stærkt negative til det meget positive.

Teamsamarbejde er flere steder en etableret arbejdsform, som er indført uden forudgående overvejelser og dialog. Man har, groft sagt, overtaget en model udefra uden at gøre sig klart, om den var hensigtsmæssig. Man har ikke tænkt på, hvordan den lokale variant skulle se ud, og man har ikke gjort sig klart, hvilke færdigheder der er nødvendige i forhold til den nye samarbejdsform. Med baggrund i praksiserfaring som viceleder på Geelsgårdskolen i Virum og min masterafhandling fra Syddansk Universitet vil jeg pege på nogle af de faktorer og færdigheder, som jeg mener er nødvendige.

Er to plus to mere end fire

Formålet med teamsamarbejde er at sikre kvalitet ved at udnytte medlemmernes samlede kompetence maksimalt og at udvikle et fælles vidensgrundlag på tværs af fag og personer og dermed stimulere den faglige og didaktiske udvikling. Vi har altså en forventning om, at samarbejdet giver en synergieffekt; at to plus to kan blive mere end fire.

Sådan går det i heldigste fald.

Men der er også erfaringer, som viser, at facit kan blive til mindre end fire, hvis teamet ikke fungerer.

Det er ikke nok, at den personlige kemi er i orden i teamet, man skal også mestre nogle færdigheder.

Teamets arbejde kan opdeles i en indre og en ydre opgave. Den indre handler om samspillet: om at træffe aftaler, at udarbejde dagsorden, at holde møder, hvor omgangsformen og mødekulturen er til drøftelse, og hvor der er truffet aftaler om, hvordan teamets møder skal foregå.

Erfaringer fra Geelsgårdskolen viser, at hovedparten af teamets møde - i nogle tilfælde - blev brugt til at få fastlagt et tidspunkt for et nyt møde. Det var naturligvis ikke hensigtsmæssigt - ej heller formålet med teamets møde, hvorfor vi valgte at arbejde på at udvikle teamsamarbejdet.

Det er væsentligt, at teamet kan løse disse indre opgaver, da de er basis for at kunne løse den ydre opgave. Derfor er det vigtigt, at man formulerer aftaler om, hvordan samarbejdet skal foregå - at man har indgået en intern kontrakt med hinanden om, hvor man vil hen sammen, og hvordan man kommer det.

Teamets ydre opgave er at levere en tværfaglig opgaveløsning for barnet. Teamet skal kunne opstille fælles mål for problemløsningerne og sikre sig, at de individuelle bidrag tilgodeser den fælles løsning.

Nødvendige teamfærdigheder

Et team har brug for at kunne fungere som et hele. Peter Senge opstiller en specifik teamlæringsdisciplin, som omfatter flere elementer, men her vil jeg koncentrere mig om de grundlæggende betingelser for at beherske dialog og diskussion. Dialog er kendetegnet ved, at: Alle deltagere kan ophæve deres antagelser, og holde dem hævet over sig selv og hinanden. Og alle deltagere betragter hinanden som kolleger, og der udnævnes en, som får til opgave at holde fast i konteksten i dialogen.

Den ægte dialog kan kun finde sted, når teammedlemmerne betragter hinanden som ligeværdige og nødvendige partnere i forhold til at løse en given opgave, men det medfører ikke, at man skal være enige om alting, tværtimod. Der eksisterer en myte, der siger: 'Jo mere folk kan være enige, jo bedre kan de arbejde sammen'. Men myten er et udtryk for den såkaldte 'group-thinking', som betyder, at teamet har svært ved at tolerere nye og anderledes tanker. Man har en stærk selvforståelse som gruppe. Der er ting, der bliver drøftet, for eksempel om det er en god ide at benytte en stor del af mødetiden på at referere hændelser for hinanden, hændelser, som bekræfter teamets antagelser om for eksempel et 'besværligt' forældrepar. Drøftelser om, hvorfor pågældende forældrepar reagerer, som de gør, bliver derimod ikke drøftet. Derfor kan der være en tendens til, at teamet ufortrødent arbejder videre på én bestemt måde, uanset om opgaven og betingelserne for udførelsen af opgaven har ændret sig. Teamet har derfor vanskeligt ved at udvikle sig som team og ved at udvikle opgaveløsningerne.

Det er altså nødvendigt, at et team kan drøfte det fælles mål. Og på trods af uenigheder nå frem til konsensus!

Man kan skelne mellem to former for konsensus, der handler om henholdsvis at kunne træffe beslutninger som basis for teamets handlinger og at kunne reflektere over egen praksis. Det er derfor væsentligt, at man nøje er klar over, hvilken form for konsensus man arbejder hen imod i den givne situation. Arbejder man med diskussion i forhold til at træffe en konkret beslutning? Eller om målet er dialog i forhold til at opnå en mere nuanceret opfattelse af problemet.

For at kunne håndtere kompleksiteten i den fælles opgaveløsning er det derfor nødvendigt, at teamet kommer til at beherske et fælles sprog. For uden et fælles sprog fokuserer hver person uvægerligt på forskellige elementer i barnets situation, og det gør det stort set umuligt at nå frem til et fælles billede af barnet som helhed gennem en almindelig samtale.

Betingelser for læring

I bogen 'Den Femte Disciplin. Den lærende organisations teori og praksis' anbefaler Peter Senge, at team lærer gennem praksis. Han foreslår, at team lærer via såkaldte dialogsessioner og opstiller følgende betingelser:

- at alle teammedlemmer skal være til stede,

- at grundreglerne for dialog forklares,

- at grundreglerne sættes i funktion,

og

- at medlemmerne tilskyndes til at tage vanskelige spørgsmål op.

Nå vi arbejder efter princippet learning by doing, vil vi naturligvis begå fejl. Men at lære af fejltagelser er en væsentlig disciplin i teamlæring; man kan faktisk påstå, at det er en betingelse for læring i teamet. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal koncentrere sig om at begå fejl. Men man skal drøfte: Hvorfor fejlene blev begået. Hvorfor det var en fejl, og hvordan man vil ændre arbejdsform for at sikre, at fejlen ikke gentages.

Det er altså ikke en skam at begå fejl, men det er forkert at begå den samme fejl igen og igen. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvorfor teamsamarbejdet på ens egen skole i nogle tilfælde fungerer problematisk, og så skal man reflektere over praksis og sammen udarbejde en plan for, hvordan man ændrer og forbedrer den.

Teamet har derfor brug for at kunne udvikle sin egen funktion i samspil med ledelsen og den samlede organisation, idet teamet er et element i den samlede helhed. Den fælles opgave må hele skolen tage på sig. Sammen. Så kan to plus to blive mere end fire.

Birgitte Rasmussen er MPM og konsulent i Kommunernes Landsforening