I disse tider, hvor den siddende undervisningsminister citeres i dagspressen for at ville af med begrebet demokrati i folkeskolens formålsparagraf, er det fint og godt, at der dukker en antologi op, hvor begreberne demokrati, medborgerskab og dannelse diskuteres og sættes ind i en større sammenhæng. Og hvor begreberne fremstår som relevante, også for en kommende lov om folkeskolen.

Antologien består af 13 individuelle artikler ordnet i fire temaer og har et fint, ensartet præg. Alle artikler er læseværdige for lærere og lærerstuderende med interesse for emnet. Artikelsamlingen er dog nok i særlig grad anvendelig for lærere, der deltager i videreuddannelsesforløb, og lærerstuderende, der efter undervisningen i faget Skolen i samfundet stadig mener, der er mere at undersøge omkring begreberne.

Ove Korsgaard skriver en god artikel: "Statsborgerskab, medborgerskab og identitet". Her diskuterer han blandt andet forholdet mellem begrebet demokrati og begrebet folkestyre. Begge begreber er (endnu) centrale i folkeskolelovens formålsparagraf. Fjernes begrebet demokrati, kan læsere af denne artikel få en god fornemmelse af, hvad det er, der er i gære, og hvorfor det er begrebet folkestyre, der får lov til at blive.

Marianne Horsdals emne er demokratisk medborgerskab og biografisk læring. Hun diskuterer det væsentlige i ikke blot at italesætte begreber, men også at arbejde med begreberne i den pædagogiske praksis. Demokrati skal gennemleves for at sætte sig spor i elevernes biografier og for i sidste ende at skabe forudsætningerne for elevernes dannelse.

Niels Buur Hansen og Alexander von Oettingen skriver en spændende udredning af forskelle mellem tænkning om dannelse og medborgerskab i henholdsvis den angelsaksiske tradition og den kontinentale tyske tradition.