Der er enighed blandt lærere om, at man ikke vil have fedterøvstillæg, og det har vi heller ikke i København.

Sådan siger Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforenings omkring 3.000 medlemmer, når man spørger ham om decentral løn.

- Tidligere havde vi lokalløn, og nu hedder det så decentral løn. For os er det vigtigste, at der er aftaleret, og at pengene går til klare funktioner efter objektive kriterier. Men alle kan ikke få påén gang. I alt har vi mere end 2.200 tillæg til de 3.000 medlemmer. Men nogle har flere tillæg, andre ingen (se faktaboks).

- Ikke mange er varme tilhængere, men de fleste mener, at de kan leve med den. Når nu pengene er der, skal de også ud til medlemmerne. Den store følelsesmæssige ophidselse har vi ikke haft.

- Vi har ført mange og lange forhandlinger med kommunen om decentral løn. Kommunernes Landsforening siger jo, at det skal være en del af personalepolitikken. Men når vi taler med skolevæsenet, er de mest interesseret i at fåøkonomien til at hænge sammen. Det har taget lang tid at blive enige. Men nu, hvor der er klare opgaver og funktioner, objektive kriterier og aftaleret, kan vi leve med det, uden at vi synes, at decentral løn er svaret på vores bønner.

- Forholdene er meget forskellige rundt omkring. Men man kunne forestille sig, at man for eksempel i Vestjylland forhandlede et rekrutteringstillæg, hvis der er lærermangel, eller et fastholdelsestillæg. Det har vi faktisk også fået indført i København.

Myter og ideologi

- Vi vil ikke have det forhandlet ude på de enkelte skoler. Der stopper ballet. Medlemmerne er bange for, om skoleinspektøren nu er helt objektiv. Så ville man måske begynde at slås indbyrdes.

- Men man kan heller ikke lukke øjnene for, at der i forvejen foregår en forskelsbehandling lønmæssigt i forhold til for eksempel stedtillægsordningen og anciennitet.

- Jeg tror, at det bliver svært at undgå markedsmekanismerne med den decentralisering, der sker i kommunerne.

- Personligt mener jeg, at nogle af indvendingerne beror på myter. Vi har som lærere bildt hinanden ind, at vi er ens, men samtidig har der jo altid været rettereduktion, lavere timetal for nogle, flere timer i de små klasser og anciennitetssystemet.

- Det handler også om ideologi. Det betyder meget, at man ikke skader et fællesskab, lærerværelset er et lille minisamfund, og det giver en fælles styrke. Lærerne er meget følsomme over for den balance, der er.

- Men hermed kommer vi ind på en anden myte: At lærerne har det store forkromede fællesskab, samtidig med at hver især har deres egen klasse og metodefrihed.

- Lærerne har altid haft et anarkistisk element sammen med fællesskabet. Det er en kultur, som støder sammen med kravene udefra. Arbejdstidsaftalen og den decentrale løn er synlige beviser for, at man alligevel ikke er suveræn som lærer, og det kan derfor være en anstødssten for nogle, siger Jan Trojaborg.