Spil jer til et bedre psykisk arbejdsmiljø!

Det lyder forjættende, men dialogspillet 'Samspil' er ikke en ny slags Ludo. Det er derimod et spil med konsekvenser, og hvis man ikke er parat til at bruge mellem 7 og 16 timer plus tid til opfølgning og lyst til at tage konsekvenser og ændre på det, der ikke fungerer, skal man lade være med at gå i gang, lyder rådet.

'Samspil' udgives af Arbejdsmiljøfondet og er udarbejdet af Branchesikkerhedsrådet for Undervisning.

Spillet er udviklet i forbindelse med en ny branchevejledning med titlen 'Om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø på den enkelte skole eller undervisningsinstitution'.

Ligesom spillet handler vejledningen blandt andet om stress, trivsel, udbrændthed, personalepolitik, fagfordeling, alene-arbejde og samarbejdsrelationer.

Dialogspillet skal ses som et supplement til branchevejledningen og er ligesom vejledningen lavet i samarbejde med arbejdsgiverne. Det voldte ellers nogle problemer på et tidspunkt, hvor Kommunernes Landsforening ikke ville anbefale spillet, fordi man syntes, at udsagnene på spillekortene var for negative. Senere er man dog blevet enige om at udsende 'Samspil' i Arbejdsmiljøfondets regi.

Spillet er opbygget som andre dialogspil, hvor de negative udsagn skal sætte gang i en diskussion. Der løses i sig selv ingen problemer, det er samtalerne, der skal føre til forandringer.

Trivsel i hverdagen

- Dialogspillet er ikke lavet til dem, der allerede er udbrændte, men til dem, der stadig kan lide deres arbejde og har kræfter til at forbedre det, siger Jan Kahr Frederiksen, der som konsulent i Branchesikkerhedsrådet for Undervisning har været med til at udvikle spillet. I dag arbejder han som arbejdsmiljøkonsulent i Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer (FTF).

- Spillet handler om trivsel i hverdagen, om det, der gør, at man har det godt på arbejdspladsen. Meningen er ikke at fokusere på dårligdommene, men i stedet på udvikling. Via spillet kan man identificere de problemer, man har lokalt, og man kan skabe lokalt accepterede løsninger på problemerne. Derfor er det vigtigt, at spillerne har en fælles virkelighed, at de arbejder på samme skole, for ellers mister spillet sin effekt.

Det anbefales også, at man udpeger en spil-leder, der ikke selv deltager, men som sørger for, at diskussionerne ikke løber af sporet. Det er også spil-lederen, der er garant for, at alle i gruppen er enige om, hvordan det enkelte udsagn skal forstås. Spil-lederen skal helst komme udefra, for eksempel fra kredsen eller fra naboskolen.

Orienter forældrene

I forrige uge blev dialogspillet præsenteret og prøvekørt på DLF's arbejdsmiljøkonference på Skarrildhus. Her havde spillerne ikke en fælles virkelighed, da de kom fra skoler over hele landet, men kortene blev alligevel genstand for diskussion i grupperne, så langt det lod sig gøre.

'Vi er for dårlige til at håndtere konflikter', lyder et af udsagnene i spillet. Ja, blev der svaret bordet rundt. Ubetinget. Så det var ikke et kort, der affødte den store diskussion på konferencen. Udsagn som 'Vi er for dårlige til at håndtere personlige problemer' og 'Der er for lidt fest og farver i hverdagen' fik samme hurtige ekspedition. Men udsagnet 'Vi er for dårlige til at håndtere modsatrettede forældrekrav' fik nogle flere ord med på vejen.

- Jamen, det kan vi jo ikke gøre, mente én.

- Jo, hvis vi kan begrunde vores mål. Hvis vi har taget et professionelt standpunkt og kan begrunde det over for forældrene, så kan vi, sagde en anden.

Det startede en diskussion om, hvordan man som lærer bliver god nok til at formidle sine synspunkter og nå ud over rampen, når man står foran forældrene ved et møde. Der blev talt om velformulerede og krævende forældre og om, at man som lærer kan tage brodden af meget kritik, hvis man bare orienterer forældrene om dét, man beskæftiger sig med fagligt, og hvorfor man griber det an på netop dén måde.

Mange mente, at forældrene fint forstår lærernes bevæggrunde, hvis de bliver orienteret om dem. Anderledes ser det derimod ud i resten af befolkningen. Et udsagn som 'Det er hårdt altid at skulle forsvare sig som lærer' førte diskussionen hen til spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet skulle forsvare sig.

- Vi skal forklare os, ikke forsvare os, og vi skal også stille krav til brugerne. Jeg oplever, at vi lokalt har stor opbakning, det er kun i medierne, at det ser anderledes ud. Forældrene kommer jo ikke og siger de samme uhyrligheder om lærerne, som medierne disker op med. Jeg tror, vi har været for dårlige til at fortælle, hvad det er, vi gør, fordi vi har følt os presset af alt dét, der har stået i medierne om lærere, sagde én.

Det startede en længere diskussion om læsning.

Også et kort med udsagnet 'Pædagogisk Råd fungerer ikke' satte gang i en debat. Det er da helt op til os selv, lød én udtalelse. Andre mente, at det var begyndt at blive bedre, at Pædagogisk Råd efterhånden har fundet sin form. Men det kræver, at dagsordenen er ordentlig gennemarbejdet inden mødet.

Gruppen var også en tur omkring de gamle lærerråd. Nogle mente, at de havde fungeret bedre, mens andre sagde, at fortiden altid blev mere lyserød, når man så tilbage.

Hvad skal ændres

Efter en snak om de enkelte udsagn skal gruppen vælge tre kort ud til videre bearbejdelse. I spillets næste fase skal man tale om, hvordan man ændrer på de forhold, der er omtalt på de tre udvalgte kort. På en spilleplade lægger deltagerne brikker i felter, der viser, hvad forandringerne berører. Er det den enkelte person, undervisningens indhold, lederen eller måske personalepolitikken?

- Det afgørende i denne fase er ikke hvem, men hvad. Vi taler generelt. Vi har fundet problemet, og nu skal det løses, siger Jan Kahr Frederiksen.

- Man skal også huske, at spillet ikke er et fremtidsværksted. Vi skal finde frem til, hvad vi kan ændre inden for rammen. Vi kan ikke ændre skoleloven, arbejdstidsaftalen eller samfundet, men vi kan ændre fagfordelingen, skolens organisation, personalepolitikken, de kollegiale færdselsregler og forholdet til elever og forældre for eksempel.

Spillet slutter med, at deltagerne finder ud af, hvem der gør hvad, og hvornår forandringerne skal ske. Der skal opstilles handleplaner og sættes tidsfrister på, så man kan se, hvornår forandringerne skal være trådt i kraft.

Jan Kahr Frederiksen anbefaler, at man udnævner en opfølgningsgruppe, der for eksempel kan bestå af skolelederen, tillidsrepræsentanten, sikkerhedsrepræsentanten og én person fra hver af de grupper, der har spillet. Denne opfølgningsgruppe har ansvaret for at få gennemført handleplanerne.

'Samspil' er udviklet, så det passer sammen med branchevejledningen om psykisk arbejdsmiljø, men det kan også bruges som supplement til vejledningen om arbejdspladsvurderinger. Denne branchevejledning indeholder intet om det psykiske arbejdsmiljø, idet der henvises til dialogspillet.

Danmarks Lærerforening har indkøbt et antal dialogspil, som via foreningen kan købes for 150 kroner per spil eksklusive porto. Det er en tredjedel af normalprisen.

Foruden kort og spilleplader indeholder æsken med 'Samspil' otte branchevejledninger 'Om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø . . .', da disse med fordel kan bruges af spillerne. Der kan være op til otte deltagere om et spil.

Lærerforeningen sender i øvrigt i nærmeste fremtid to branchevejledninger ud til hver skole.