EU-Kommissionen ændrer holdning til 'Hvidbogen om uddannelse og erhvervsuddannelse'. Fra begyndelsen blev Hvidbogen lanceret som Kommissionens forslag til den langsigtede uddannelsespolitik i EU. Der var udpeget fem indsatsområder. På hvert af disse områder havde Kommissionen forslag til handlinger. Men som nævnt i Folkeskolen, nummer 20, var kritikken af Hvidbogen stærk. Stillet over for fortsat kritik har kommissær Edith Cresson nu indtaget den holdning, at man skal opfatte Hvidbogen som et debatoplæg. Der vil så senere blive taget konkret stilling til de enkelte forslag, ligesom der kan komme helt nye forslag på banen.

Kommissionen har derfor på det seneste holdt fem interne konferencer om, hvilke initiativer der bør tages. Rapporten om konferencerne præsenteres på Ministerrådsmødet for undervisningsministrene den 20.-21. november.

Med kommissærens drejning er der taget en del luft ud af kritikken, og debatten er nu ved at tage den form, den kunne have haft fra begyndelsen, hvis ikke Hvidbogen var blevet lanceret så bastant. Det tog til gengæld næsten seks måneder at komme frem til den konklusion. Samtidig ændres en række af forslagene, så de skulle blive mere operationelle og spiselige for Ministerrådet. Der vil for eksempel ikke længere blive lagt op til EU-mærkning af skoler eller klasser, der bedriver særlig god fremmedsprogsundervisning, men udelukkende af de pilotprojekter, de deltager i. Hvori den højere filosofi skulle bestå, ved at EU mærker egne projekter, må indtil videre stå hen i det uvisse. Der vil heller ikke blive lagt op til et nyt fast system af de såkaldte 'Ny chance skoler' for socialt udstødte unge. Der vil blive lagt op til pilotprojekter, der kan udformes nationalt efter tradition og kultur. Dermed er der taget højde for kritikken af, at kommissæren blandede sig i de nationale skolesystemers udformning. Endelig ligger det også fast, at man vil finde et helt nyt navn for disse projekter. På engelsk var titlen 'Second chance schools', og det blev af nogle opfattet nedværdigende og misvisende, fordi netop den type unge slet ikke havde haft en første chance.

Der var finansieringsmæssigt lagt op til et storstilet projekt fra EU, men det ligger nu fast, at der ikke kan findes midler til medfinansiering inden for uddannelsesprogrammerne Sokrates og Leonardo. Der vil kunne blive tale om midler til at støtte projektudformningen og til at lave den afsluttende evaluering.

Med disse ændringer er der ingen tvivl om, at Ministerrådet stiller sig betydeligt mere positivt, end tilfældet var i maj, hvor kommissæren nærmest blev underkendt.

Fra dansk side har flere kommuner allerede uofficielt forhørt sig om mulighederne for at deltage i et 'Ny chance'-projekt, eller hvad titlen bliver til den tid, og selv om der ikke vil blive lagt op til den store finansiering fra EU, vil kommunerne alligevel kunne hente EU-penge, nemlig via de såkaldte strukturfonde.

Kommissionen arbejder videre med forslaget om at lave et såkaldt 'Personligt kompetencekort', hvor argumentationen er, at det, set i et livslangt uddannelsesforløb, er vigtigt, at den enkelte har styr på både sine formelle og uformelle kompetencer. Ideen er forsøgt gennemført flere gange før, men er altid endt med at blive henlagt, fordi det nærmest forudsætter en europæisk standardisering af uddannelseskompetencer, hvis kortet skal bruges på tværs af landegrænserne.

Endvidere er der ingen tvivl om, at en gennemførelse vil blive meget bureaukratisk. Det danske undervisningsministerium har været yderst skeptisk over for ideen. Men på et område er den faktisk gennemført. Et oprindeligt privat initiativ med at fastlægge computerkompetencer er mundet ud i et såkaldt 'Europæisk Computer Kørekort', der nu støttes af Kommissionen.

Mennesker er investering

Kommissionen lægger også op til, at der skal arbejdes videre med forslaget om at 'sidestille menneskelig og fysisk investering i regnskabsmæssig forstand'. Kommissionen foreslår for eksempel, at virksomheders investeringer i medarbejdernes uddannelse og efter- og videreuddannelse i regnskabet opføres som en investering. Filosofien er, at investeringer normalt kan afskrives over en variabel årrække, og dermed vil virksomheden i realiteten få et skattefradrag, hvis der investeres i uddannelse af medarbejderne. Der er fra flere lande kommet positive signaler, om end det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at forestille sig, at det kan ende med andet end en anbefaling fra EU. En egentlig skatteharmonisering vil under alle omstændigheder ikke kunne lade sig gøre med den nuværende traktat - og slet ikke i relation til artiklerne 126 og 127, der handler om uddannelse.

De ændrede signaler fra kommissær Edith Cresson bliver også positivt modtaget af Europaparlamentet, der for øjeblikket har Hvidbogen til behandling. Der var fra begyndelsen lagt op til kritik fra Parlamentet, men Kommissionen og Parlamentet arrangerede tilsammen en høring om Hvidbogen. Jeg var til stede som DLF's repræsentant med såkaldt ekspertstatus, og det gav mulighed for at komme direkte i dialog med medlemmer af Parlamentets Socialudvalg og dermed fremhæve foreningens synspunkter på Hvidbogen.

Med en status som 'debatbog' vil opmærksomheden vende sig mod de enkelte forslag, Kommissionen arbejder på. Dem vil foreningen følge opmærksomt, men det er fortsat også vigtigt at holde fast i selve Hvidbogen, eftersom den indledende analysedel indeholder adskillige politiske betragtninger om uddannelse i et fremtidigt Europa.

Martin Rømer er DLF's faste repræsentant i Bruxelles.