Det er trist, at Ole Vig Jensen, der har lagt navn til en fin folkeskolelov, nu er ved at lægge navn til en læreruddannelse, som synes at blive ganske utidssvarende.

Det er professor ved Danmarks Lærerhøjskole og leder af Center for Læreruddannelsesforskning Mogens Nielsens umiddelbare kommentar til en 'Rå-skitse til en ny læreruddannelse', som undervisningsministeren har smidt på bordet i Folketingets uddannelsesudvalg.

- Faktisk er der tale om en forringelse af den nuværende læreruddannelse, tilføjer Mogens Nielsen.

Også formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort, er rystet.

- Hvor er den gode skoletænkning henne? Hvis det her er det politiske kompromis, man kan nå frem til, så er vi bedre stillet med den nuværende læreruddannelse, siger hun om råskitsen.

- Det er faktisk et tilbageskridt i retning af gamle dages mellemskole, tilføjer hun.

Tom Ploug Olsen, rektor ved Danmarks Lærerhøjskole, beskriver skitsen som en hurtig politisk vej til en læreruddannelse, der vil svigte det 21. århundredes lærere.

Adelsmærke angribes

Det, der sætter fagfolkenes sind i kog, er den næsten totale udradering af læreruddannelsens pædagogiske, psykologiske og didaktiske samt almendannende elementer. De opfattes normalt som uddannelsens adelsmærke og professionens egentlige kendetegn.

Feltet med pædagogiske, psykologiske og didaktiske fag samt de såkaldte småfag (matematik, kristendomskundskab, historie og samfundsfag, naturfag og praktisk-musiske fag) optager i dag halvdelen af studietiden i den fireårige uddannelse.

Alt, hvad der er tilbage af fagene i ministerens oplæg, er et halvt år til pædagogik, psykologi og almen didaktik, nemlig 0,50 årsværk.

Resten af studietiden skal herefter gå med obligatorisk dansk og tre liniefag på hver 0,60 årsværk. Dertil et introduktionskursus på 0,20, et speciale på 0,30 og praktik på 0,60.

Det undrer skolefolkene, at Ole Vig Jensen (Det Radikale Venstre) i den grad har slagtet den erhvervsrettede del af uddannelsen og i stedet lægger op til en slags discount-gymnasielæreruddannelse.

Seminarierådet barslede tidligere pååret med en todelt indstilling til ministeren, men uenigheden gik primært på læreruddannelsens længde.

Skolefolkene i rådet (DLF, lærerstuderende, seminarielærerne og -rektorerne samt specialister som Mogens Nielsen og Tom Ploug Olsen) anbefalede en studietid på fire et halvt år. Mens Kommunernes Landsforening (KL) anbefalede de nuværende fire år.

De to parter var imidlertid enige om den nye læreruddannelses faglige identitet. Småfagene skulle ud, og den faglige faglighed skulle styrkes med dansk og tre liniefag på hver 0,5 årsværk.

Og parterne mente samstemmende, at den pædagogiske side af sagen fortsat skulle stå stærkt i uddannelsen i form af de pædagogisk-psykologiske fag og nydannelsen 'almene lærerkvalifikationer'. Et fag, som blandt andet er tænkt som en skoling i skolekultur, skole/hjem-samarbejde, teamwork og skolen i lokalkulturen.

Men Undervisningsministeriet har altså i sit oplæg skruet en ekstra gang på den fag-faglige skrue og har simpelthen set bort fra de almene lærerkvalifikationer.

Stå på egne ben

Denne kurs ikke alene undrer skolefolkene, den ryster dem. Det eneste positive, de kan se i skitsen, er styrkelsen af fag-fagligheden.

Også Seminarierådets anden nyskabelse, den såkaldte skoleperiode, hvor den studerende underviser på egen hånd, dog med en vejleder i baghånden, har fået en stedmoderlig behandling i ministeriet.

Tiden til skoleperioden skal således stort set tages fra den kendte praktik. Ministeriet har således kun forhøjet praktikken med 0,1 årsværk.

- Den form for praktik, vi har nu, er stadig nødvendig. Men de studerende har behov for at prøve at stå på egne ben, inden de kommer ud i skolen som færdiguddannede, så de ikke får et så voldsomt praksischok, siger Anni Herfort.

- Derfor er skoleperioden en fornuftig idé, men ikke hvis tiden tages fra den kendte praktik. Skolepraktikken skal være et supplement hertil.

Tom Ploug Olsen kalder den skitserede uddannelse en sølaks.

- Det vil jeg kalde den, fordi en sådan eksisterer nemlig ikke. Den skitserede uddannelse er en mellemting mellem en faglæreruddannelse og en bachelor, siger Tom Ploug Olsen.

- Forfatterne til skitsen undervurderer, hvor kompliceret det er at undervise børn. Og så tør jeg slet ikke tale om den sociale side af sagen. Det er ikke en professionsuddannelse.

Mogens Nielsen kan kun forstå råskitsen, som han kalder en rå skitse, som et resultat af et stykke bekymrende hastværksarbejde, fremprovokeret af den store læsedebat og de mange efterfølgende forespørgsler i folketingssalen fra ikke mindst den konservative Frank Dahlgaard. Ole Vig Jensen forventes at fremsætte lovforslaget allerede inden jul.

- Skitsen virker ikke som et stykke professionelt arbejde. Den røber ingen større forståelse for, hvad en læreruddannelse skal være, siger Mogens Nielsen.

- Ganske vist var faget 'almene lærerkvalifikationer' ikke tænkt helt til bunds i Seminarierådet, men det er bedrøveligt, at ministeriets skitse ser bort fra ideerne heri netop i en periode, hvor forældrene forventer en lærer, der kan håndtere eksempelvis skole/hjem-samarbejdet på en professionel måde.

Mogens Nielsen påpeger, at et lovgivningsarbejde på undervisningsområdet aldrig før er blevet hastet igennem på en sådan vis uden grundige indholdsmæssige diskussioner og uden i nævneværdigt omfang at trække på faglige erfaringer.

End ikke evalueringerne af den nugældende læreruddannelseslov fra 1991 har ministeriet kunnet vente på.

- Der er intet, der tyder på, at embedsmændene har tænkt det her ordentligt igennem. Det er svært at se nogle forbedringer af uddannelsen i forhold til folkeskoleloven. Det har Ole Vig ikke fortjent, siger Mogens Nielsen.

I den rigtige retning

Ole Vig Jensen må have følt et stort politisk pres fra højresiden af folketingssalen, og Frank Dahlgaard siger da også, at skitsen går i den rigtige retning.

- Men det er ikke nok. Vi ønsker mindre pædagogik, didaktik og psykologi, og mere tid til fordybelse i det faglige. Måske skal vi helt ned på to liniefag plus dansk, siger Frank Dahlgaard.

Hanne Severinsen (Venstre) er enig med skitsens styrkelse af liniefagene og mener, at den didaktiske dimension skal tilgodeses i fagene.

Men så er det sket med de varme bifald, og spørgsmålet er, om det politiske pres i virkeligheden er så voldsomt, som det af og til fremtræder i offentligheden.

I hvert fald understreger Hans Peter Baadsgaard (Socialdemokratiet) med eftertryk, at skitsen ikke er regeringspartiernes oplæg, men alene er undervisningsministerens udkast til forhandlingsbrug.

- Vi arbejder på ingen måde for en halvering af den pædagogisk-psykologiske dimension i uddannelsen, siger Hans Peter Baadsgaard.

- Socialdemokratiets synspunkt er, at den kommende læreruddannelse skal tilgodese en større faglig fordybelse, en pædagogisk kvalificering og en kvalificering af lærerne på det personlig plan.

Med hensyn til det sidste mener Hans Peter Baadsgaard, at 'almene lærerkvalifikationer' skal skilles i to obligatoriske fag. Ét, der bibringer den studerende et dansk og europæisk værdigrundlag, og som medvirker til dennes personlige udvikling.

Og et mere hårdt fag, der giver den studerende en forståelse af professionen set i forhold til samfundet, forvaltningssystemet, skole/hjem-samarbejdet og så videre.

Desuden mener Hans Peter Baadsgard, at praktikken skal styrkes i en liniefagspraktik og en skolepraktik, hvor den studerende får indsigt i skolens liv og kultur, støttet af en vejleder.

Hans Peter Baadsgaard mener endelig, at der skal være helt op til fem liniefag på fagligt niveau med de nuværende to.

- Der er mange gode argumenter for at udvide uddannelsen til fire et halvt år, men det er et prioriteringsspørgsmål i forhold til efteruddannelsen af lærerne, siger Hans Peter Baadsgaard.

Styrk pædagogikken

Anne Baastrup (Socialistisk Folkeparti) beklager, at Ole Vig Jensen i den grad vil haste en ny læreruddannelseslov igennem. Hun efterlyser en seriøs indholdmæssig debat, før hun tager stilling til uddannelsens længde.

For Socialistisk Folkeparti er det vigtigt, at fagligheden kædes sammen med de almene lærerkvalifikationer, så man får danske folkeskoler med et fælles præg.

- Børnene skal lære noget, og derfor er det i vores øjne desuden vigtigt, at de pædagogisk-psykologiske og didaktiske elementer i uddannelsen får tid nok, siger Anne Baastrup, der endvidere lægger vægt på, at seminarielærerne får en forpligtigelse til at forske.

Bruno Jerup (Enhedslisten) mener, at de pædagogiske og alment kvalificerende elementer i uddannelsen bør styrkes, specielt når de små dannelsesfag bortskæres, så den studerende får en mulighed for at reflektere sin profession historisk og samfundsmæssigt.

Som Anne Baastrup mener Bruno Jerup, at det er absurd, at ministeriet allerede på nuværende tidspunkt lægger sig fast på uddannelsens længde. Først må indholdet diskuteres grundigt og seriøst, mener han.

Ole Vig begrunder råskitsens stærke vægtning af det fag-faglige med den brede politiske enighed herom i folketingssalen.

- Tiden er til det, siger han.

- Men det skal ikke ske på bekostning af det pædagogiske og didaktiske og alment lærerkvalificerende, der netop er det særlige ved læreruddannelsen, som jo er en uddannelse rettet mod folkeskolen, siger Ole Vig.

- Disse elementer skal bare organiseres på en anden måde. De skal i højere grad ind i liniefagene, så disse fag bliver tænkt med i folkeskolen.

Men her gør ministeren regning uden vært, mener Tom Ploug Olsen. Seminarielærerne er ikke fagdidaktisk kompetente.

- De fleste seminarielærere er cand. mag.'er fra universiteterne. De er ikke blevet uddannet i folkeskolerelevant fagdidaktik og kender for eksempel ikke til læseindlæring. Mange af dem har end ikke pædagogikum, siger Tom Ploug Olsen.

Ole Vig Jensen erkender, at der endnu er mange uløste problemer, og siger, at han indtil nu har inviteret samtlige politiske partier med i forhandlingerne.

- Så må vi se, hvor mange der kan være med, når der kommer noget mere konkret på bordet, siger ministeren.