Regeringen siger ja tak til OECDs tilbud om at sende en ekspertgruppe til Danmark for at vurdere tilstanden i den danske folkeskole. På baggrund af cirka 14 dages besøg får vi i juni præsenteret en række positive og negative sider ved folkeskolen og dermed ny næring til den nationale skoledebat.

Ministeren nedsætter fire arbejdsgrupper, der skal komme med anbefalinger til initiativer. Evaluering er et af de fire emner, og evaluering er helt afgjort et vigtigt omdrejningspunkt for udvikling af det professionelle lærerarbejde.

Det har vi sådan set vidst i ret mange år. Går man på nettet, kan man få et overblik over, hvor omfattende evalueringsbølgen er inden for alle brancher. Masser af skoler har givet sig i kast med evaluering. Der tegner sig et billede af evaluering som et mirakelmiddel, godt nok af ældre dato.

Og det er netop det, det gør en lidt urolig for er evaluering hele svaret på elevernes faglige resultater?

Jeg tror det næppe, men at det skulle være de tre obligatoriske test, ministeren vil indføre, er endnu mere tvivlsomt. Nu er det ikke, fordi undervisningsministeren undsiger evaluering. Tværtimod. Ministeren støtter evaluering og vil også lade udarbejde inspirationsmateriale, for ministeren har tillid til, at lærerne på baggrund af test og evaluering kan finde ud af at differentiere undervisningen, så alle elever kan nå målene. Sådan forlød det, da ministeren var i »Profilen« på DR 1.

Formålet med evaluering er at sikre, at målene nås, men evaluering gør det ikke alene. Lærerne skal have faglige sætninger og konkrete muligheder, når de skal afhjælpe de svage elevers problemer.

Det er i hvert fald tankevækkende, når en lærer fortæller, hvor let det er at konstatere, at en elev har brug for en særlig indsats, i forhold til hvor praktisk umuligt det mange gange er at få gjort noget effektivt ved problemet.

Derfor er det vigtigt, at vi får rettet fokus mod de vilkår, der er nødvendige for at give særlig tilrettelagt undervisning, og også vedkender, at det kan være et langt sejt træk, hvor resultaterne kan lade vente på sig.

Det er klart uacceptabelt, at 18 procent af eleverne forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, men det er også urealistisk at tro, at undervisningsdifferentiering på baggrund af evaluering eller test og under mottoet rummelighed alene kan løse problemet.

Der er fortsat brug for resurser til en ekstraordinær indsats over for de svageste elever, så der både er den nødvendige viden og ikke mindst den nødvendige tid til opgaven.

Og så er det vigtigt, at vi holder fast i, at det er børn, vi har med at gøre, og ikke maskiner, som skolen blot har modtaget i fejlkodet tilstand.

Lotte Lange er formand for DLFs faglige udvalg