Tørnæs på slingrekurs

I diskussionen om en kanon for dansk litteratur har undervisningsministeren fremført to holdninger, som ikke umiddelbart stemmer overens

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I februar skrev liberalisten Ulla Tørnæs: »Vi skal ikke have en liste, der er obligatorisk, for den der tvang går jeg ikke ind for« i Berlingske Tidende. I marts siger forligsdeltager Ulla Tørnæs til Politiken, at en obligatorisk kanon ville kræve en ændring af forliget om folkeskoleloven. Og i september siger undervisningsministeren, at hun vil og kan indføre en obligatorisk litterær kanon uden at ændre loven.

Det er der igen modsætninger i, siger hun til Folkeskolens tv-magasin, »Skolebænken«, på dk4.

»Diskussionen om en kanon begyndte med et udspil fra professor Torben Weinreich, som foreslog, at vi skulle udarbejde en kanon med værker, som eleverne skulle læse på bestemte klassetrin. Det skal jeg ikke bestemme som minister. Men der er en række forfatterskaber, som kanonudvalget mener, eleverne skal stifte bekendtskab med undervejs i folkeskolen og i gymnasiet«, siger Ulla Tørnæs.

I marts sagde du, at det ville kræve en ændring af skoleforliget. Nu mener du, at du som minister bare kan gennemføre det. Hvad er der sket siden marts?

»Diskussionen har ændret sig fra konkrete værker på udvalgte klassetrin til nu at være en række forfatterskaber, som jeg har valgt at indarbejde som en del af slutmålene i 9. klasse. Det er en bemyndigelse, jeg har som minister. Jeg har ikke indført bindende læseplaner, som var diskussionen for to år siden, da vi indgik forligsaftalen. Men jeg er tilhænger af, at vi sikrer, at folkeskolen som kulturbærende institution får endnu bedre mulighed for at viderebringe vores nationale kulturarv«.

thejsen@dlf.org

folkeskolen@dlf.org