Ti år efter murens fald

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke kun i Danmark, der sker ændringer på det pædagogiske område. EU beskæftiger sig i stigende grad med uddannelsespolitiske forhold, og EU's indflydelse på den generelle uddannelsesdebat er voksende. For tiden koncentrerer interessen sig særligt om kvalitet og skoleevalueringer.

Der er ingen tvivl om, at EU's interesse for uddannelsesområdet vil få voksende betydning, også for den danske udvikling. Også her skal vi fortsat følge med og påvirke, så vores uddannelsessyn også fremover får en fremtrædende plads i debatten.

Er der blevet mere lighed i verden? Er der mindre behov for international solidaritet? Er der sket en mere ligelig fordeling af goderne? Er undervisning og uddannelse noget, alle får del i? Desværre nej, tværtimod! Det er et faktum, at de rigeste 200 mennesker ejer lige så meget, som 41 procent af klodens befolkning tjener tilsammen. Hvis de gav én procent om året af det, de ejer, kunne pengene give grunduddannelse til alle verdens analfabeter. Disse barske kendsgerninger dokumenterer, at der er brug for internationalt solidaritetsarbejde. Og der er brug for Danmarks Lærerforenings bidrag. Jeg ved godt, at det arbejde ikke er det, der fylder mest i bevidstheden i foreningen. Så meget desto vigtigere er det, at vi ved en lejlighed som denne bekræfter vores internationale solidaritetsarbejde og de synspunkter og værdier, der ligger bag. Menneskerettigheder, demokrati og social retfærdighed, retten til lige uddannelsesmuligheder og faglig organisering, bekæmpelse af racisme og diskriminering. Det er blandt andre de værdier, vi forfægter i det nordiske, europæiske og globale lærersamarbejde og i de konkrete bistandsprojekter, som vi for tiden gennemfører i Kenya og Tanzania. Hvis ikke vi som lærere skulle være med i front i dette arbejde, hvem skulle så? Der er en lige linie fra det, der er kernen i lærernes engagement i arbejdet i folkeskolen, til foreningens internationale arbejde. Den integritet og troværdighed kan vi være stolte af!

Bekæmpelse af racisme og fremmedhad

Senere i dag deltager vi i Krystalnat-initiativet. Det er glædeligt, at Danmarks Lærerforenings kongres har mulighed for at deltage i denne manifestation. Bekæmpelse af racisme og fremmedhad er et anliggende for dagliglivet og ikke alene for massedemonstrationer og højtidelige lejligheder. Sådanne manifestationer er vigtige, men de må aldrig fjerne opmærksomheden fra den kendsgerning, at det er med vedholdende og insisterende adfærd og tale dag ud og dag ind, kampen skal vindes og ondet fordrives. Som lærere har vi en særlig forpligtelse. Skolens undervisning og hele dagligliv bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Lærerne går foran og viser vejen.

I tiåret for murens fald - det er faktisk nøjagtigt ti år siden i dag - synes et nyt jerntæppe at sænke sig i hovederne på dele af højrefløjen i Danmark og i dele af Europa. Med tre skud i hovedet blev en svensk fagforeningsmand for nylig likvideret. Skandinaviske kulturpersonligheder modtager trusler på livet. Ekstreme partier fører sig frem med uhyrligheder vendt mod fremmede og indvandrere.

Som lærere har vi en særlig forpligtelse til at stå frem og sige vores mening. Som fagforeningsmedlemmer nægter vi at lade os true til tavshed. Vi siger klart fra over for nazi-terror, racisme, fremmedhetz og diskrimination.