Skolen producerer ikke blot brugere af fremtidens samfund

Danmarks Lærerforenings kongres åbnede tirsdag med formandens mundtlige beretning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne i folkeskolen er skabere af fremtidens samfund

Lærerne hverken kan eller vil dække over hullerne efter manglende politisk ansvarlighed

Politikerne kan få den kvalitet i folkeskolen, som de beslutter sig for, og som de vil betale for

Det er KL's og kommunernes troværdighed - og dermed selve grundlaget for aftalesystemet - der er i fare

Kommunerne er da fuldstændig ligeglade med ministerens tro, håb og skuffelse. Hvis er folkeskolen egentlig? Hvem har ansvaret for folkeskolen?

Selvfølgelig skal børn lege - også i skolen - men det er en helt anden sag. Det her handler om at få sagligheden og professionalismen tilbage i diskussionen om, hvordan børn bedst lærer

Skolen er den organisatoriske ramme,

og den professionelle lærer er den afgørende kraft i udfyldelsen af rammen

'Gør vi det godt nok, hvor kan vi blive bedre? Hvorfor være medlem i netop Danmarks Lærerforening og ikke bare kunde i et forsikringsselskab?

Pensioner er et spørgsmål, der ikke alene optager pensionister. Det er et overordentlig vigtigt interessefelt for hele foreningen

Udgangspunktet er altså, at børn skal hjælpes, støttes og bakkes op hjemmefra, hvis de skal have noget ud af undervisningen

Som lærere har vi en særlig forpligtelse til at stå frem og sige vores mening.

Som fagforeningsmedlemmer nægter

vi at lade os true til tavshed

Vi siger klart fra over for nazi-terror, racisme, fremmedhetz og diskrimination

'Det talte ord gælder'.

Det kan man læse på forsiden af statsministerens åbningsredegørelse til Folketinget. Det talte ord gælder, og jeg kan tilføje: Det er i høj grad det læste ord, der tæller.

Lærerne har en stor og aktuel viden om læsning. Der er et omfattende samarbejde med forældrene med henblik på, at der bliver læst i hjemmet. Lærerne benytter undervisningsdifferentiering. Lærerne har i høj grad planlagt dagens gang i klassen, og der er opsat tydelige mål for undervisningen over for børn og forældre. Sådan hedder det helt aktuelt i 'Læsning - når det er bedst', der blot er en de mange undersøgelser, der er lavet af folkeskolens virksomhed.

I vrimlen af alverdens letkøbte påstande og dumsmarte løsningsforslag om folkeskolen og lærerne er det godt at få dokumenteret endnu en gang, at der bliver lavet gedigent arbejde i folkeskolen, og at lærerne har grund til at rette ryggen. Folkeskolen er andet og mere end en handelsvare på Venstres hjemmeside.

Det, der sker i folkeskolen, er vigtigt. Uddannelse er en af de bærende søjler i det danske samfund. Uddannelsesniveauet er nu og i al tænkelig fremtid afgørende for det danske samfund. Uden et højt uddannelsesniveau i befolkningen - ingen velfærd. Og det vel at mærke et uddannelsesniveau, der i enhver henseende har en solid standard og en høj kvalitet. Med udsigten til 100.000 flere elever i folkeskolen synes det alt for fristende for mange politikere at give køb på kvaliteten i skolen. Det, der burde være et glædeligt budskab om flere børn, bliver af politikerne nærmest opfattet som en trussel. Flere børn i klasserne og flere undervisningstimer til lærerne er nogle af reaktionerne.

Til de politikere vil jeg gerne sige: Giver I efter for fristelsen, så bringer I folkeskolen og velfærdssamfundet i fare. På længere sigt ganske vist, men skaden kan vise sig at være uoprettelig. Det, jeg appellerer til, er politisk ansvarlighed, der rækker længere end beslutninger, der klarer dagen og vejen. Det kvalitative krav til undervisningen i folkeskolen er et uomgængeligt samfundsmæssigt krav, og det må aldrig udvandes af en nok så overvældende kvantitativ udfordring.

Et klart faresignal

Det er et klart faresignal, at der nu er 13 procent, mod fem procent for ti år siden, af forældrene, der vælger privatskole for deres børn. Hvor det tidligere typisk var et positivt tilvalg for forældrene, er det nu et kritisk fravalg. Et fravalg, der meget håndfast melder tilbage på politikernes nedprioritering af folkeskolen. Det udhuler folkeskolen som institution, det udhuler den kommunale økonomi, og det fortæller os, at et stigende antal forældre ser med meget stor skepsis på mange politikeres og kommuners meldinger og beslutninger om, hvordan folkeskolen skal klare og rumme 100.000 flere elever.

Jeg kan garantere for, at hverken stigningen i antallet af elever i privatskolerne eller de nævnte politiske meldinger virker ansporende for arbejdet i folkeskolen. Politikerne må forstå, at folkeskolen er andet og meget mere end en del af den kommunale service. Skolen producerer ikke blot brugere af fremtidens samfund, eleverne i folkeskolen er skabere af fremtidens samfund!