Alle elever har krav på skolegang uden mobning, og hvis de nyeste tal fra Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) opgørelser fra skolernes løbende indrapportering giver et blot nogenlunde retvisende billede, er det nødvendigt at sætte helt anderledes systematisk ind mod mobning. Ja, selv om tallene skulle vise sig kun at være halvt så store, er de stadig alarmerende.

Heldigvis kan der hentes masser af inspiration i bogen »Er du med mod mobning?«, som alle skoler modtog i sidste uge. Hele 42 »metoder« til bekæmpelse af mobning indeholder den, og det er metoder, som er leveret af lærere, pædagoger og skoleledere, som har konkrete, praktiske erfaringer med, hvad der virker. Dermed adskiller bogen sig positivt fra DCUM's problematiske Mobbenøgle fra 2004, som bød på meget lidt praktisk hjælp. Mobbenøglen blev da også en dundrende fiasko, og siden den blev lanceret, er der kun 91 skoler, der har anvendt den, så for et halvt år siden valgte centret klogeligt at begrave den i stilhed.

Den nye bog er der derimod meget mere liv i, den kan bruges i skolens hverdag. Sammen med Danmarks Radios udsendelser om mobning, en række råd og værktøjer på www.dcum.dk og den løbende kampagne, »Attention Mobning«, kan den være med til at sætte fokus på problemerne, hvor en af udfordringerne netop er, at meget mobning foregår i det skjulte.

Hverken lærerne, de andre elever i klassen eller forældrene opdager, at Carina får sms-hilsner, hvor der står, at hun er en »klam so«. Hun lider i stilhed og oplever, at det er flovt at blive mobbet. Så der kan gå lang tid, inden Carina »tager sig sammen« til at fortælle sin bedste veninde, at hun føler sig nedgjort og forfulgt. Hvis hun ikke har en bedste-veninde, er det endnu værre.

DCUM's sammentællinger viser, at 23 procent af de elever, der har deltaget, tvivler på, at lærerne ved, hvad der foregår, og 18 procent siger, at de selv er blevet mobbet for nylig. De steder, hvor skolegangen opleves sådan, må der tages alvorligt fat. Det skal være en naturlig del af skolens hverdagskultur, at lærerne bliver involveret - og der bliver sagt fra. Men måske er processen allerede i gang, for det er værd at huske, at DCUM's tal stammer fra skoler, hvor lærerne har valgt at bruge de elektroniske spørgeskemaer som en del af - eller som forberedelse til - et antimobbe-forløb.

Man kan desværre ikke se virkeligheden bag tallene, så vi ved ikke, om eleverne skelner mellem mobning og drilleri, når de svarer. Men man kan se, at der kun spørges til mobning, og de seneste år har slidt hårdt på sproget, så ordet mobning ofte bruges synonymt med drilleri. Og hvis man for eksempel ikke skelner mellem drilleri, grovkornet ungdomssprog og alvorlig mobning, bliver det meget vanskeligt at sætte ind på den rigtige måde.

-th