Det hele hænger sammen. Fælles Mål for undervisningen gør alle landets skoleklasser sammenlignelige. Og nationale test gøres mulige, fordi der er opstillet Fælles Mål.

Problemet er bare, at det ikke er entydigt, hvornår man har opnået målene, siger lektor, dr.pæd. Bo Steffensen, der har fulgt udviklingen inden for danskfaget igennem mange år, og sammen med en række kolleger fra CVU Storkøbenhavn har han udsendt en grundig fagdidaktisk analyse af »Fælles Mål«.

»Det begyndte med de Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder i 1993. CKF'erne, som de blev kaldt, var nogle ganske kortfattede mål. Om faget dansk stod der for eksempel, at målet for læsning er at 'sikre elevernes færdighed i at læse sikkert og hurtigt med forståelse'. I de nye, bindende trinmål har vi en ganske overvældende mængde af beskrivelser af, hvad man skal kunne«, siger Bo Steffensen.

Men ordmængde er ikke nok. Det er langtfra alle målene i faghæfterne, der giver præcise anvisninger på, hvad eleverne skal kunne:

»I danskhæftet står der, at efter 6. klasse skal man kunne læse 'sikkert med en passende hastighed'. Præcis samme formulering har man brugt ved trinmålet for 9. klasse. I 4. klasse skal man læse 'sikkert og med god forståelse'. Det gør det overordentlig vanskeligt at arbejde med progression ud fra den beskrivelse. Og hvordan skal man udvikle test ud fra den? Man kan finde en mere konkret fremstilling i de såkaldte beskrivelser, men de er kun vejledende og ikke bindende«.

Bo Steffensen understreger, at han går ind for test. Han finder det vigtigt, at skolerne udvikler en evalueringskultur. For når man har opstillet nogle mål, er det godt at vide, om man er på rette vej.

»Problemet med de nationale test er, at det er statens test. Det er ikke de test, som læreren mener er nødvendige for at kunne tilgodese hver enkelt elev i den kommende tids arbejde«.

Fagsyn skifter med ministeren

Det egentlige problem er, at der i alle fag har været forskellige holdninger til, hvad fagene skal indeholde, mener Bo Steffensen. Skiftende undervisningsministre har brugt deres regeringsperiode til at ændre indholdet, så det kom i overensstemmelse med deres eget samfunds- og menneskesyn, så fra 1976 og fremefter blev undervisningsvejledningerne for danskfaget skiftet ud i stor stil. Under Ritt Bjerregaard i 1970'erne skulle faget være et kommunikationsfag, og da Bertel Haarder kom til i 1982, blev det et dannelsesfag. Ole Vig Jensen opfandt CKF'erne i 1993, Margrethe Vestager kom med Klare Mål i 2000, og i 2003 ændrede Ulla Tørnæs dem til Fælles Mål med forpligtende del- og slutmål.

»Der er gode intentioner bag det hele, både målene og det fællesskab, vejledningerne også vil fremme hos dem, der har gået i folkeskolen. Spørgsmålet er bare, om de giver nogen større hjælp til projektet. Lærerne kaster sig ikke over faghæfterne og siger: 'Nu forstår jeg det hele meget bedre'. Tværtimod, mange af de lærere, jeg har talt med, bliver trætte, når de ser en moppedreng af et hæfte som Fælles Mål for dansk«.

Den fagdidaktiske diskussion mangler

Lærerne ændrer ikke fagsyn, hver gang der udkommer et nyt faghæfte. Tværtimod er det Bo Steffensens indtryk, at de fleste lærere holder fast ved hovedtrækkene i det fagsyn, der gjaldt, dengang de blev uddannet.

»Læreren ser typisk på, hvordan et nyt faghæfte forholder sig til det, man plejer at gøre«, mener han. Men han tvivler på, at de nye faghæfter giver brugbar hjælp til det formål, og stiller en lang række spørgsmål:

»Er danskhæftet et oplæg til diskussion af, hvilken holdning man bør have til faget? Hvilke muligheder er der i det nye hæfte, der ikke var i det gamle? Hvad kan man tænke om faget dansk? Og hvad er begrundelsen for, at vi overhovedet skal have dansk i folkeskolen?«

»Den slags relevante overvejelser hjælper et nyt faghæfte ikke med«, lyder Bo Steffensens egen konklusion.

Kulturarv og globalisering

I en globaliseret verden bliver den nationale kulturarvs behandling i skolen et centralt spørgsmål. Men der er meget mere viden i verden end det, man kan lære i skolen, påpeger Bo Steffensen. Det er baggrunden for, at der er udarbejdet en litterær kanon, der skal være et fundament for sammenhængskraften i den danske befolkning. Som forsker er han dog skeptisk i forhold til, hvorvidt man vil opnå det på den måde, man har opstillet trin- og slutmål.

»Læsning kan man undervise i med mange forskellige metoder, og man kan lære at læse ved at læse mange forskellige slags tekster. Læsning er ikke en abstrakt færdighed. Det er en meget konkret aktivitet, som man kan udføre på mange forskellige måder med mange forskellige slags tekster. Derfor er man nødt til at skrive mere i trinmålene, end at eleverne skal lære at læse. Det er let nok at teste de tekniske læsefærdigheder. Det gør lærerne allerede nu med gode diagnostiske og prognostiske test. Men at teste læseforståelse og læseanvendelse med standardiserede test er problematisk på grund af læsningernes forskellighed«.

Uklare begreber

I det nyeste faghæfte har man opbygget et stort begrebshierarki med mange nye begreber, der får forskellig status. Derfor har Fælles Mål en indledning, der forklarer, hvad begreberne betyder, og hvor de hører hjemme i systemet. Men der er stadig mange løse ender og uklarheder, for eksempel forskellen på undervisningsmål og læringsmål.

»Tankegangen er, at læringsmål er elevens individuelle mål, og at undervisningsmålene gælder det fælles. Men det er så dunkelt og upræcist beskrevet, at den professionelle, fagdidaktisk kompetente dansklærer nemt kan blive usikker på, hvorvidt et bindende trinmål er et læringsmål eller et undervisningsmål. I mange tilfælde kan man ikke i trinmålet læse, hvad indholdet er. Det er temmelig uholdbart«, siger Bo Steffensen.

Vind bøger

Hvis du kan svare på de to spørgsmål, der stilles i tv-udsendelsen »Skolebænken« på tirsdag, kan du vinde Bo Steffensens bog »Fælles Mål i folkeskolen« og et temanummer af tidsskriftet »Kvan«: »Målet med Fælles Mål«, Jens Julius Hansens »Julius i skolen« og Corinne Maiers »Goddag til dovenskaben«.

Klik ind på folkeskolen.dk og find quizzen under »Skolebænken«. Der er 20 bøger på højkant.

Se tv om Fælles Mål og test

Tirsdag den 8. november, klokken 19.30, interviewer Thorkild Thejsen Bo Steffensen på dk4 i tv-magasinet »Skolebænken«.

Udsendelsen genudsendes flere gange og kan også ses på folkeskolen.dk

Klik ind på fanebladet »Skolebænken« øverst på skærmen.

»I danskhæftet står der, at efter 6. klasse skal man kunne læse 'sikkert med en passende hastighed'. Præcis samme formulering har man brugt ved trinmålet for 9. klasse. I 4. klasse skal man læse 'sikkert og med god forståelse'. Det gør det overordentlig vanskeligt at arbejde med progression«