Musik på Internettet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mp3-formatet er et godt eksempel på, hvordan efterspørgsel på simple løsninger også skaber et effektivt udbud. Mp3-formatet understreger computerteknologiens effektive måde at omgås kommercielle interesser for at udbrede flest gratis glæder til alle. Blot er Mp3's glæder ikke gratis, de bryder med loven om musikalsk ophavsret.

For at dokumentere, hvor nemt det er at finde et nyt stykke musik på Internettet, udfordrede undertegnede skæbnen og gav sig på Net-ekspedition. På to-tre minutter havde jeg adgang til et utal af nye og gamle musikstykker. Blandt andet et par numre fra Stings nye plade, der dårligt er kommet i handlen. Der skal altså overraskende få handlinger til for at begå voldsomme krænkelser af ophavsretten.