Både naturskolen og lærerne har ændret sig de senere år, mener Dorrit Hansen, der har været leder af Rådvad Naturskole i otte år. Hun er uddannet biolog.

»Jeg fornemmer, at lærerrollen har ændret sig. Nogle gange er lærerne de vidende, andre gange er de mere lige med eleverne og søger viden sammen. Det varierer. Ligesom lærerne har fået en anden rolle over for hinanden, hvor de samarbejder mere. Det betyder også, at vi her kan hjælpes ad, være resursepersoner for hinanden og bruge hinanden«.

»Tidligere tror jeg, nogle lærere havde svært ved at komme her, fordi de følte sig lidt uden for, men i dag er vi mere i dialog med hinanden. Læreren fortæller mig, hvad han gerne vil med besøget, og hvad klassen har arbejdet med, og jeg kan se på vores database, hvornår klassen sidst har været her, og hvad de har arbejdet med igennem årene på naturskolen«, fortæller Dorrit Hansen.

»Vi kan også bruge dét, lærerne kommer med. Det er med til at udvikle os«, understreger hun.

Så i dag er læreren ikke tilskuer, mens naturskolens folk underholder eleverne.

Elever formulerer selv opgaven

Naturskolen er blevet mere åben, inviterer lærerne til at låne udstyr og til at holde arrangementer, så de også færdes mere hjemmevant. Rådvad Naturskole modtager midler fra tre kommuner Lyngby-Taarbæk, Søllerød og Gentofte og det betyder, at den har råd til udstyr, man ikke har på skolerne.

»Eleverne fra lokalområdet er ikke naturfremmede. Vi mærker tydeligt, at de kender spillereglerne, men vi samarbejder også som noget nyt med Gentofte Kommune, og eleverne derfra er endnu ikke så vant til at være ude«, siger Dorrit Hansen.

Naturskolen har eksisteret i 15 år og har omkring 400 klassebesøg om året. Alene overbygningen står for over hundrede dagsbesøg. Modtageklasser kommer og prøver at sætte sprog på nye begreber, specialklasser bruger stedet til længere forløb, og naturskolens program byder både på radio-orienteringstur, ironman og en kriminalsag, hvor eleverne skal finde spor og fange en krybskytte. Dertil kommer alt det andet som jord- og vandprøver, dyr, grøn mad og akvarelmaling i skoven. »Vi prøver at favne bredt og give en fornemmelse af sammenhæng, så åen ikke bare er noget, der er her og altid vil være her, og vand ikke kun er noget, der kommer ud af hanen«.

Arbejdsformerne har også forandret sig over tid. I dag formulerer eleverne ofte selv deres opgaver. Det kræver en introduktion, så de har nogle ideer om, hvad de kan arbejde med, men til gengæld bliver det også bedre, mener Dorrit Hansen.

Hun fortæller, at alle skolefag kan bruge naturskolen. Flere benytter også hjemmesiden, inden de kommer, ligesom hun ofte giver gode ideer til, hvad klassen kan arbejde videre med bagefter. Hjemmesiden udvikler sig løbende med projekter, hvor elever skriver til elever. Videndeling er visionen, og besøget på naturskolen skal ikke bare være en oplevelse, der står alene. Hjemmesiden er i sig selv et projekt, hvor eleverne kan bruge digitalkamera og dataloggere til præsentation af deres arbejde.

hlauritsen@dlf.org

Læs mere på www.netognatur.dk