Stinuspris til Per Kjeldsen

Folkeskolen styres i for høj grad af økonomi og krav om effektivitet, mener modtageren af årets Stinuspris cand.pæd.psych. Per Kjeldsen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Årets Stinuspris gik til cand.pæd.psych. Per Kjeldsen. Han fik blandt andet prisen for sine utallige foredrag om arbejdsmiljø.

»Der er for mig ingen tvivl om, at den foredragsvirksomhed har bidraget væ­sentligt til at professionalisere lærerne«, sagde Anders Bondo Christensen i sin tale, inden han overrakte Per Kjeldsen et diplom og en check på 25.000 kroner.

Anders Bondo betegnede Per Kjeldsen som en mand med stor personlig integritet.

»Du er tro mod det, du mener, og står ved det, du siger. Du er skeptisk og uimponeret over for nye modeluner inden for dit fag. Luner, som du betragter som varm luft«, sagde Anders Bondo.

Per Kjeldsen selv var »overvældet« over at modtage prisen, men det afholdt ham ikke fra at komme med hårde bemærkninger i sin tale.

Han talte til salens store begejstring om, at der i skoledebatten er en konflikt mellem effektivitet og sandhed.

Han mener, at folkeskolens vilkår i for høj grad styres af økonomi og krav om effektivitet.

Det hænger blandt andet sammen med, at Undervisningsministeriet har udskiftet mange af sine fagfolk, for eksempel lærere, der er blevet erstattet af djøf­ere »uden relevant ånd eller kultur, endsige viden og indsigt«. Per Kjeldsen nævnte også forvaltningschefer og skoleledere uden pædagogisk baggrund, der »alene på økonomi skal lede en kulturpædagogisk udviklingsproces«.

Trivsel før effektivitet

Skolens vilkår bliver altså bestemt ud fra nogle helt andre værdier end lærernes.

»Når man ikke ved noget om værdiernes baggrund eller konsekvens, flakser man rundt i manegen«, sagde Per Kjeldsen.

»Derfor bør DLF aftale at handle værdisikkert og stærkt«.

Det skal foreningen blandt andet gøre ved at sikre trivsel før effektivitet.

»Og hvorfor så det jo, jeg kender ingen lærer, der står på lærerværelset og siger: Hold op, hvor har jeg det godt, det skal børnene ikke mærke noget til. Tværtimod. Trives læreren, har han resurser til endnu bedre undervisning«, sagde han.

DLF skal også markere tydeligt, at folkeskolelovens formålsparagraf er tilstrækkelig til at sikre elevernes dannelse.

»Der er ikke brug for ekstra krav om profilering, topstyring eller indsatsområder«, sagde han.

Per Kjeldsen mener også, at lærerne skal turde gribe ind over for det »forældresvigt, det er, når forældre servicerer deres børn i stedet for at opdrage dem til selvstændighed«.

Og så skal DLF turde fremhæve læreren som en autoritet.

»En autoritet, der med viden og indsigt dokumenterer, at han har noget, som eleven har brug for«.

Han mener, at hvis læreren bliver reduceret til en vejleder eller konsulent, mister han indflydelsen på sit eget job.

»Læreren bliver en robot, der ser på eleven, som i selvforvaltningens og ansvar for egen lærings hellige lys leder efter viden på nettet, som læreren lige ved siden af eleven allerede har parat til den velforberedte undervisning, som medfører struktureret læring og ikke bare pluk­vis kompetence i leksikalske udgydelser«, sagde Per Kjeldsen og høstede et af kongressens største bifald.