SSøndag den 1. oktober var de store overskrifter fremme i JydskeVestkysten og de tre stiftstidender. Matematik er 'et fag på katastrofekurs', lød det. Især mente flere af kritikerne, at folkeskolens læseplan for faget var 'at spille hasard med matematikundervisningen'.

Debatten bredte sig de følgende dage til flere dagblade. Et af de gennemgående træk var, at eleverne lærte for lidt i folkeskolen, så de manglede de elementære færdigheder, når de begyndte i gymnasiet.

Folkeskolenhar sat formanden for Matematiklærerforeningen i folkeskolen, Lene Christensen, og formanden for Matematiklærerforeningen i gymnasiet, Anne Winther Petersen (fratrådt som formand den 7. oktober. Redaktionen), sammen for at diskutere læseplan.

Læseplanen for matematik trådte i kraft i 1995. Den er for løs, mener Anne Winther Petersen. Åben, bred og god, siger Lene Christensen.

'Problemet er de elementære færdigheder. De står svagt, og det er synd for eleverne, når de kommer i gymnasiet, at de skal sidde og have problemer, men selv de dygtigste elever laver fejl, når det gælder brøker og parenteser', siger Anne Winther Petersen.

Hun mener, at det faglige indhold ikke er klart nok beskrevet i læseplanen.

'Læseplanen er smuk overordnet set, men virkeligheden er ikke lige så smuk. Man skal undervisningsdifferentiere og tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det er smukt, men jeg hører fra flere forældre, at der ikke er tid til det i folkeskolen. Der mangler ressourcer, så det er for svært at leve op til planens smukke tanker. For eksempel må den være svær at bruge for de lærere, der ikke har liniefag i matematik'.

Anne Winther Petersens kritik går især på, at de enkelte dele ikke er pindet mere ud. Der står ikke, præcis hvad det er, eleverne skal lære. Planen for gymnasiet, er mere detaljeret på dette punkt.

Til gengæld mener hun, at det er lykkedes folkeskolen at få eleverne gjort glade for faget.

'Når de kommer i gymnasiet, er de glade for matematik. De er forventningsfulde og ivrige efter at komme i gang. Det er blevet et populært fag, hvor det tidligere var et hadefag, der gav mange ondt i maven. Et fag for eliten. Sådan er det slet ikke mere. Det er kun det hjørne, der hedder læseplanen og elevernes elementære færdigheder, der er det store problem i dag. Men jeg frygter, at den kan gøre problemerne større i fremtiden, når virkningerne rigtig slår igennem', siger Anne Winther Petersen.

Ikke et aftjekningsskema

Lene Christensen er glad for at høre, at eleverne holder af matematik.

'For når man er glad for et fag, er man bedre i stand til at tilegne sig færdigheder. Jeg er meget tilfreds med den nye læseplan i matematik, fordi den er bred, åben og giver lærerne mulighed for metodefrihed. Læseplanen bygger på erfaringer med faget. Jeg synes, det er godt, den ikke er pindet mere ud, for den skal ikke være et aftjekningsskema', siger Lene Christensen.

Anne Winther Petersen bryder ind.

'Det er urealistisk, at eleverne selv skal lave deres algoritmer - finde deres egne metoder. Det er naturligt, at man lader eleverne finde deres egne metoder, når de er små, men senere er det oftest en fordel, at lærerne fortæller, hvilken metode der er den mest hensigtsmæssige, og hvis eleverne ikke finder metoder, så . . .', siger hun.

'Nu er det jo ikke sådan, at lærerne ikke må anvise metoder', siger Lene Christensen.

'Der står i læseplanen, at standardiserede regneopstillinger kan indføres, hvis det er en forenkling af arbejdet for eleven. Men børn tænker forskelligt og udvikler sig forskelligt, derfor må de bruge den metode, de bedst kan håndtere for at nå det rigtige resultat'.

Hun understreger, at der ikke er tale om at eksperimentere med eleverne. Læseplanen bygger på viden og erfaringer for, hvad der fungerer.

Den lille tabel

Lene Christensen stejler, når der bliver sagt træning, træning og mere træning, mens Anne Winther Petersen mener, der mangler noget træning i folkeskolen.

De er dog helt enige om, at det ikke er terpeskolen, der skal genindføres.

'Træning i sig selv giver ikke indsigt og viden', siger Anne Winther Petersen.

'Men der skal også træning til. Bare se på sportens verden. Hvis man skal blive god inden for en sportsgren, kræver det træning'.

'Men hvad er træning?', spørger Lene Christensen.

'Det er et svært begreb. Vi prøver at give eleverne redskaber, vi arbejder på at gøre dem til problemløsere. Men jeg tror ikke på, at de bliver bedre af at regne hundrede stykker af samme slags'.

Anne Winther Petersen fortæller, at eleverne godt kan sige sætningen 'når man dividerer med en brøk, ganger man med den omvendte'. De ved, hvordan man gør, de kan bare ikke gøre det i praksis.

'Men det betyder jo, at de blot har lært sætningen udenad', siger Lene Christensen.

'Det hjælper ikke noget, når de ikke kan bruge den. Eleverne skal netop forstå, hvad det er, de gør. Det er hele meningen - også med den nye læseplan'.

Anne Winther Petersen kan også fortælle om gode elever i gymnasiet, der lige skal have hænderne til hjælp, når de skal bruge en tabel.

'Det er så ærgerligt. De skal da kunne den lille tabel, men det står for eksempel ikke i læseplanen', siger hun.

'Selvfølgelig skal de kunne den lille tabel', svarer Lene Christensen.

'Og det behøver da ikke at stå i læseplanen. Den lille tabel er jo et værktøj. Den skal de bruge for at kunne løse opgaverne'.

På dette punkt er Anne Winther Petersen bekymret for de ting, der står og ikke står i læseplanen. Bekymret for, at man i folkeskolen synes, den mindste fællesnævner er god nok.

'Vi underviser i brøkbegrebet og koblingen mellem procent og brøk, når eleverne har brug for det for at kunne løse opgaverne', siger Lene Christensen.

'Men i gymnasiet skal I nu også undervise i brøker. Hvorfor kan eleverne så stadig ikke arbejde med brøker, når de forlader gymnasiet', spørger Lene Christensen.

Anne Winther Petersen erkender, at der skal undervises i brøkregning.

'Men jeg tror, der er noget, man bliver for gammel til at kunne lære godt. De skal have lært det inden gymnasiet', mener hun.

Gymnasiet fik for tre et halvt år siden en ny læseplan, hvor der står, at man skal undervise i brøkregning i gymnasiet. Men selv de ti procent af gymnasieeleverne, der klarer sig bedst, har problemer med brøkregning og med at gange ind i parenteser, fortæller Anne Winther Petersen.

'I folkeskolen har eleverne lært, at alting har noget med virkeligheden at gøre. Det betyder, at det her er svært med abstraktionen og med at få noget ned på en fælles brøkstreg', siger hun.

'Det manglende overblik og den manglende abstraktion er prisen for at arbejde med noget fra hverdagen, og eleverne er heller ikke gode til at løse opgaver fra virkeligheden. Desuden har de svært ved at argumentere og ved at forstå vigtigheden af at kunne bevise deres påstande'.

Behov for lokal dialog

Lene Christensen fremfører, at folkeskolen skal rumme alle elever, og de er meget forskellige. De kan også noget forskelligt. Hun spørger, om det ikke kan være et problem, at gymnasiet i dag får så mange flere elever fra hver årgang. Til det svarer Anne Winther Petersen, at også de stærke elever har problemer med de elementære færdigheder, så hun mener ikke, at antallet af elever i gymnasiet i dag er et problem.

Anne Winther Petersen indrømmer, at gymnasiet nok kan gøre noget anderledes, end de gør i dag, og at der er brug for udviklingsarbejde. Hun mener, at et af folkeskolens problemer er manglende ressourcer.

Lene Christensen erkender, at folkeskolen kan blive bedre, men mener, at man er godt på vej.

'Men der ligger et stort ansvar hos skolelederne om at sørge for, at eleverne får lærere, der har gode kvalifikationer i matematik'.

De to formænd enes om, at der i høj grad er brug for en dialog lokalt mellem de enkelte gymnasier og folkeskoler. Om hvordan man griber undervisningen an. Der er brug for en større forståelse for hinanden.

'Vi har en god diskussion med de institutioner, der aftager elever fra gymnasierne - for eksempel Danmarks Tekniske Universitet og de øvrige universiteter, men det har altid undret mig, at vi ikke har en bedre dialog med folkeskolen', siger Anne Winther Petersen.

I folkeskolen har eleverne lært, at alting har noget med virkeligheden at gøre. Det betyder, at det her er svært med abstraktionen og med at få noget ned på en fælles brøkstreg