Lær at tænkematematik

Et sjovt spil udviklede sig til et firma, et pædagogisk værktøj og indtil flere eksamensopgaver for to lærere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DDet handler om pædagogik og begejstring, om leg og nysgerrighed. Og det handler om at prøve noget, man aldrig har prøvet før, bare for at se om det går. Se hvad der sker. Se hvor langt ideerne bærer.

Volker Berthold og Henrik Larsen blev i sommer færdige som lærere fra Haslev Seminarium. Deres sidste fag hed matematik, og de to skulle op i det, de kalder talpyramiden.

Pyramiden er ikke ny. Ikke for dem, i hvert tilfælde. Den har forfulgt dem siden første år på seminariet, den har spillet en væsentlig rolle i flere af deres opgaver, og i det sidste års tid har de ejet de nordiske rettigheder, og den er grundlaget for deres fælles firma Pyra-Tern I/S.

Udgangspunktet for pyramiden er 'Das Spiel', et tysk spil, som i midten af 80'erne blev kåret som årets familiespil. Spillet består af en masse terninger i forskellige farver og en lidt speciel, trekantet plade, der gør det muligt at stille terningerne på spidsen.

Pladen og reglerne til de mange forskellige spil, man kan spille på den, blev udviklet af tyskeren Reinhold Wittig i 1984 og har som sådan intet med Volker Berthold og Henrik Larsen at gøre. Spillet er ikke deres fortjeneste, men de så, hvad alle andre havde overset: at spillet kan lære børn at tænke matematik.

De så spillets pædagogiske potentiale.

Danske forlag siger nej

På første årgang skrev Volker Berthold og Henrik Larsen om spillets didaktiske muligheder. Spørgsmålet, som de dengang forsøgte at belyse, lød: Hvilken indflydelse har redskabet på den pædagogiske proces.

'Das Spiel' blev brugt som eksempel, og både deres censor og lærer var begejstret, og de opfordrede de to til at gå videre med projektet.

'De positive tilkendegivelser, vi har fået undervejs både til eksamenerne, og da vi var i praktik, har fået os til at fortsætte. Ellers havde vi sikkert droppet det for længst', siger Henrik Larsen.

Tilskyndet af matematiklæreren og censor forsøgte de at få et par danske forlag til at forvandle familiespillet til et matematikpædagogisk værktøj, men forlagene sagde nej. De troede ikke på projektets økonomiske bæredygtighed og havde i det hele taget dårlige erfaringer med pædagogiske spil.

Men det slog dem ikke ud. Hvis de ikke vil, må vi gøre det selv!, sagde de, og så gik de i gang.

'Spillet er brandgodt som pædagogisk redskab, så andre skulle også have mulighed for at lade sig inspirere', forklarer Volker Berthold.

De to kontaktede spillets opfinder, Reinhold Wittig, som - i modsætning til de danske forlag og hans eget tyske - var begejstret for henvendelsen. Han havde, sagde han, altid håbet, at nogen ville lave en pædagogisk overbygning til spillet. Henrik Larsen og Volker Berthold fik de nordiske rettigheder på favorable vilkår, og de fik lov til at modificere spillet, så det ville fungere bedre i en pædagogisk sammenhæng.

Med en lånt startkapital på 25.000 kroner satte de 150 spil i produktion. Det ville, gættede de, være nok til et års tid.

Men de gættede forkert. Første oplag blev udsolgt på godt en måned, og nu ligger begyndelsen til andet oplag - 500 små kufferter - og fylder i Volker Bertholds kælder.

Mercedesen må vente

Med første oplag udsolgt har Pyra-Tern I/S dækket de direkte udviklings- og produktionsomkostninger, men de to lærere har ikke fået noget ud af deres anstrengelser. Pyramidespillet er ikke en god forretning for dem endnu. Henrik Larsen har for eksempel stadig benzinpenge til gode, fra dengang de besøgte Reinhold Wittig i Göttingen, så der bliver ikke til en Mercedes lige med det samme, griner Volker Berthold.

Men hvorfor så? Hvorfor så investere så meget tid og så mange kræfter i et projekt? Hvad driver dem?

Henrik Larsen smiler og svarer:

'Vi har lært fantastisk meget af det her, og det har været sjovt. Det har været en utrolig spændende proces, og det er sjældent, at man får lov til at være med i sådan et forløb'.

'Og når ideen er god, bør man også gøre noget for, at andre får mulighed for at bruge den. Jeg tænker ikke bare på os og vores pyramide. Der er masser af krudt i den forskning og de projekter, de lærerstuderende laver på seminarierne, men for det meste bliver ideerne kun kendt og brugt af de allernærmeste. Det er synd, og derfor ville vi prøve, hvor langt vores ide rakte', tilføjer Volker Berthold.-Mikkel Hvid er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS