Debat

EU og skolepolitik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stakkels kongresdelegerede, der skal tage stilling til formandskandidater, hvor den højt estimerede lille forskel klart stilles til skue i portrætterne og de fysisk ydre tegn, mens forskellen på indholdet i Anders Bondo Christensens og Anni Herfort Andersens valgprogram slet ikke er til at få øje på. Man kunne så frygte, at det bliver den allestedsnærværende genkendelige lille forskel, der vil afgøre, hvem valget falder på, kønskamp i stedet for valgkamp om indholdet.

Selv på sloganplanet siger kandidaterne det samme. 'Vi kan sammen gøre det bedre', siger nuværende formand. Og mandlige kandidat skriver: 'Tillidsrepræsentanterne - en del af foreningens ledelse'. Begge kandidater oser væk af indforstået foreningssproglighed, og fornyelsen, der også ville give sig til kende i sproget, er ikke til at få øje på. Det er så at sige samme blodtype.

Mon det er muligt at få kandidaterne til at udtrykke nogen uenighed? Så er her et lidt ubekvemt og måske lidt uhøvisk spørgsmål om dækningen af EU-forhold fra vores foreningsudsendte i Bruxelles.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vil kandidaterne arbejde på at ændre den praksis, at viden fra EU-systemet ikke bare kommer til systemets kundskab, at viden tilsyneladende kun formidles til foreningsintern forståelse og dermed monopoliserer mulige samtaler om emnet. - Kort og godt skabes grundlaget for nyttige samtaler ved hjælp af fælles viden. Det mindste, medlemmerne af Danmarks Lærerforening kunne forlange fra den udsendte, måtte være, at der rapporteres med rimelige mellemrum om udviklingen i EU-staten på skolepolitiske områder. I medlemsbladet Folkeskolen. Hvad mener I?

Torben Thomsen

Aars

Svar

Udviklingen i EU på det skolepolitiske område er vigtig og får stadig stigende betydning. Folkeskolen indeholder med mellemrum kronikker af, kommentarer fra eller intereview med foreningens repræsentant i Bruxelles. Så der er på ingen måde tale om, at vores repræsentants viden om EU-systemet er forbeholdt foreningens politiske system. Vores repræsentant deltager ofte i medlemsmøder og -kurser. Og som noget nyt er der på adressen www.dlint.org oprettet en hjemmeside, hvor du og andre interesserede har mulighed for at læse om skolepolitiske emner i EU med mere.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF

Svar

Den afgørende forskel på de to valgoplæg er efter min mening, at jeg ikke blot skriver, hvad foreningen skal, men i højere grad også beskriver, hvordan foreningen skal tackle de udfordringer, vi står over for. Vi har brug for en ledelse, der kan sikre større indflydelse til lærerne i folkeskolen ved, at Danmarks Lærerforening kommer med vores bud på udfordringerne i stedet for at forholde sig til de udspil, andre kommer med.

I samme lys bør vi se foreningens arbejde i forhold til EU's initiativer. Jeg har i mit valgoplæg understreget, at EU-arbejdet skal have langt større opmærksomhed og blandt andet være en integreret del af arbejdet i alle foreningens udvalg. Det skolepolitiske område har naturligvis vores særlige interesse, men EU's indflydelse på en række andre samfundsforhold som overenskomster og arbejdsretslige forhold skal også have vores store opmærksomhed. Jeg er helt enig i, at orienteringen skal nå helt ud til det enkelte medlem, og støtter derfor din ide om løbende orientering - gerne i korte artikler uden 'indforstået foreningssproglighed'.

Anders Bondo Christensen

formandskandidat og medlem af DLF's hovedstyrelse

Powered by Labrador CMS