Ib Granerud stiller nogle særdeles relevante spørgsmål angående skolernes læseundervisning (s Kommentar i nummer 39).

Der eksisterer en datakilde, der kan kaste lys over læseundervisningens historie. I 1991 undersøgte Undervisningsministeriet (Projekt Læsning) den voksne befolknings læsekompetence. Resultaterne blev offentliggjort i alderskategorier. Ved at omregne alderskategorierne til fødselsårgange bliver det klart, at de undersøgte personer er født i perioden 1923-1972.

Ved at antage, at der er en sammenhæng mellem den basale læseundervisning og senere læsefærdighed, fremkommer en udviklingsrække, der viser en ganske flot udvikling fra 30'erne til begyndelsen af 80'erne. Langtidseffekten af 30'ernes skole var, at 24 procent blev gode læsere, mens 27 procent blev dårlige læsere. For nutidens lærere er det således særdeles oplysende, at de gode læsere må have været en minoritet i 30'erne, mens stribevis af børn ikke fik fat om skriftsproget.

Den udvikling, som Ib Granerud kender til, kan også ses af datamaterialet i Projekt Læsning. Fødselsårgangene, der fik den basale læseindlæring i perioden 1968-1981, tegner et helt andet mønster end det ovenfor beskrevne. 80 procent blev gode læsere, mens kun 4 procent blev dårlige læsere.

Udviklingen kan skyldes forbedrede metoder, opkvalificering af lærerprofessionen, større adgang til specialundervisning og længere skolegang. Men selv om de enkelte faktorers effekt ikke kan holdes ude fra hinanden, er den samlede effekt, at adgangen til skriftsproget er blevet demokratiseret på grund af grundskolerne.

Læsekatastrofen kan tidsfæstes til senfirserne og begyndelsen af 90'erne. Samtlige læsere af sidder inde med viden om, hvad der skete med danskundervisningen i 1. og 2. klasse i den pågældende periode. Det er et historisk faktum, at den samordnede indskoling ignorerede betydningen af danskdidaktisk kompetence. I betænkning nummer 1018, 1984, hed det: 'Vedrørende undervisningskompetence skabes mulighed for, at folkeskolelærere i et vist omfang kan virke i børnehaveklasselederfunktioner, og børnehaveklasseledere - ligeledes i et vist omfang - kan virke i folkeskolelærerfunktioner i pågældende klasser'. (Side 47).

Når smeden bager boller, og bageren former jernet, bliver resultatet fusk. Despekten for forskellige professioners forskellige kompetencer er en del af årsagsforklaringen på læsekatastrofen. Ib Granerud spørger direkte: 'Er der sket et tab af basal vigtig viden og erfaring?' Svaret er: Folketinget frabad sig i 80'erne lærerprofessionens viden og erfaring.

Gentofte