Debat

Heftig debat - godt resultat

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv hovedstyrelsen har behov for at kunne diskutere åbent med hinanden for at nå frem til de bedste løsninger.

skriver i reglen sandheden - men ofte ikke hele sandheden.

Når I på Skovmoseskolen den 20. september henvender jer til blandt andre mig på baggrund af en debat i hovedstyrelsen i maj, forestiller jeg mig, at det må være fordi, I ikke tror, at hovedstyrelsen diskuterer for at nå frem til et resultat, der kan være dækkende for flest mulige medlemmers interesser, men at vi udelukkende fremfører fastlåste holdninger. - Den opfattelse har vi nok gennem tiden selv givet anledning til i hovedstyrelsen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tidligere var det sådan, at ikke måtte referere, hvad det enkelte hovedstyrelsesmedlem sagde, men kun antyde de forskellige synspunkter og derefter referere beslutningerne.

Jeg går ind for, at med navns nævnelse kan referere det, man siger i hovedstyrelsen, men som hovedstyrelsesmedlem har jeg måttet vænne mig til ikke at blive citeret ordret og til at kunne læse det, jeg har sagt, i en sammenhæng, hvor det ikke altid fremgår, hvad ens holdning egentlig er, eller hvilken hensigt man har med det, man siger.

Jeg kunne blot ønske mig, at I har det i baghovedet, når I læser s referater af hovedstyrelsesmøderne.

På baggrund af samtaler og diskussioner med baglandet har vi nu i hovedstyrelsen debatteret os frem til i enighed at foreslå kongressen et overenskomstkrav, der lyder: Afskaffelse af decentral løn.

Samtidig har vi i enighed foreslået en vedtagelse, der giver vores formand et mandat, der indebærer, at vi naturligvis ikke vil forære noget af vores overenskomstresultat væk.

Om et overenskomstresultat vil være konfliktudløsende eller ej er for mig et spørgsmål om det samlede resultat, og grænserne for det kan ikke tegnes op på forhånd og vil være forskellige for såvel hovedstyrelsen som alle andre medlemmer af DLF.

Når dette indlæg bringes i er kongressen overstået, og vi ved så, om enigheden i holdning og strategi kunne deles af kongressen.

medlem af DLF's hovedstyrelse