I nummer 40, 1996, har John Brogård et indlæg med overskriften 'Komma-kaos truer'. Jeg kan ikke tilslutte mig denne fanfare. Der er ikke noget truende komma-kaos, for komma-kaos, det har vi skam allerede. Det er metodisk og eftertrykkeligt dokumenteret i Dansk Sprognævns bog 'Komma - hvornår og hvorfor?' (1993).

Derimod er jeg helt enig med John Brogård, når han skriver, at de indtil nu foreslåede metoder til indlæring af det nye komma er utilfredsstillende. Det er nemlig enten rene tommelfingerregler eller traditionel kryds og bolle-grammatik. Den kan nok bruges til at sætte kommaer efter, men den giver ikke nogen som helst forståelse af sprogets natur og struktur. Tværtimod indøver den vrangforestillinger om sætningers opbygning, og resultatet er det sydende komma-kaos.

Det nye komma afspejler, i modsætning til det grammatiske komma, sætningens konstruktion og informationsstruktur - og dermed for resten også den naturlige frasering af talt dansk. Derfor er der brug for en indlæringsmetode, som bygger på relevant forståelse af, hvordan sætninger er bygget op, først og fremmest det, at en sætning kan være en del af en sætning. Der er således brug for en ny grammatisk metodik, og den bliver absolut ikke sværere for lærere og elever. Et undervisningsmateriale efter sådanne principper er allerede under udarbejdelse.

En af John Brogårds rædselsvisioner er, at en dansklærer, der vil følge med i sit fag, skal læse 79 sider i Sprognævnets bog om det nye komma.

Tænk, hele 79 sider!

formand for Dansk Sprognævn