Skolestrukturen ændres ikke

Skolechefen er overrasket over, at problemfeltet på Tingkærskolen er så bredt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolechef i Odense Kommune, Jørgen Schaldemose, regner med, at undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø på Tingkærskolen kommer til at tage resten af skoleåret. Men kommunen overholder fristen til Arbejdstilsynet den 1. december. Fordi undersøgelsen bliver sat i gang hurtigst muligt. Han skal i nærmeste fremtid have et møde med skolen og Bedriftssundhedstjenesten om den videre planlægning.

'Det kommer bag på mig, at problemerne er så mange, og at det er så bredt et felt. Uroen om skolestrukturen overrasker mig ikke, den har kørt længe. Tingkærskolen ligger midt i skoledistriktet, men det er ikke dér, børnene bor', fortæller Jørgen Schaldemose.

Han siger, at skolestrukturen er en politisk beslutning, som både forældre og personale må indstille sig på. Den bliver ikke lavet om.

'Løbet er kørt. Skolestrukturen er besluttet, og det er dét, vi agerer inden for', siger han og nævner, at skolen får lidt ekstra penge til materialer.

Forvaltningen har ikke forholdt sig til delområder i Arbejdstilsynets rapport, netop fordi hele området nu bliver undersøgt nærmere.

Skolechefen har orienteret politikerne om arbejdsmiljøproblemerne på Tingkærskolen, men sagen er ikke behandlet politisk.

'Nu sættes undersøgelsen i gang, og jeg tror da, at alle har et ønske om at komme videre og få et fornuftigt samarbejde fremover', siger Jørgen Schaldemose.

Han fremhæver, at Fraugde-afdelingen efter ombygningen vil kunne rumme seks klasser. Børnehaveklasserne til og med 2.-klasserne, sådan at indskolingen er samlet.

Med hensyn til den tid, medarbejderne kommer til at bruge på den kommende undersøgelse, siger han, at den enten kommer til at ligge i arbejdstiden i form af omlagt tid eller som tillagt tid.

'I dag er der jo ingen, der gør noget for arbejdsgiveren i deres fritid'.

hela