Igennem et år har vi i DLF diskuteret det oplæg til professionsidealer, som blev præsenteret på kongressen i 2000. Jeg har selv deltaget i en række debatmøder, hvoraf de fleste blev indledt med oplæg af Jørgen Husted. Hver gang har jeg oplevet, at der var en god debat, og at idealerne blev overordentligt positivt modtaget. På trods af det har hovedstyrelsen valgt ikke at indstille idealerne til vedtagelse på kongressen i år. Vi ønsker, at debatten inden en eventuel vedtagelse bliver bredt mere ud, og vi ønsker at vurdere, om idealerne kan inddrages i de øvrige områder, som foreningen arbejder med.

I Folkeskolens spalter har nogle medlemmer givet udtryk for, at foreningen bør droppe arbejdet på det pædagogiske område og i stedet koncentrere sig om at sikre medlemmerne bedre løn- og arbejdsvilkår. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke netop professionsidealerne vil være væsentlige at inddrage for at sikre os ordentlige arbejdsvilkår.

Kan vi skabe en forståelse for, at professionsidealerne faktisk beskriver det lærerarbejde, som der ønskes i den danske folkeskole, har vi vel det bedste afsæt for at diskutere, hvordan vi skaber de nødvendige rammer for dette arbejde overalt i landet.

Er vi eksempelvis enige i, at det er værdifuldt, at 'læreren vil indgå i ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene om det fælles ansvar for den enkelte elevs udvikling, undervisning og opdragelse', og at 'læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske', må det kræve, at vi har ordentlige rammer for udførelsen af vores professionelle arbejde.

Det er uden mening, at vi i den enkelte kommune eller på den enkelte skole skal kæmpe for, at pauseresursen bliver på 28,5 procent af undervisningstiden i stedet for 27 procent, eller at den ekstra individuelle tid til undervisningstimer over 600 hæves fra 0,42 til 0,45.

Med udgangspunkt i professionsidealernes beskrivelse af den vigtige opgave, vi løfter i folkeskolen, kan vi drøfte, hvordan arbejdstidsbestemmelserne bør se ud, for at vi kan løfte denne opgave. En opgave, der er lige så vigtig i Thyborøn som i Gentofte.

Lærerarbejdet kan ikke splittes op i en række delelementer, som de seneste arbejdstidsaftaler har bygget på. Rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt, udtalte i foråret provokerende til Politiken, at vi som lærere selv er skyld i vores prestigemæssige nedtur. Det er ikke den enkelte lærer, der gennem sit daglige arbejde er skyld i dette, men derimod de rammer, som vi har været med til at lægge ned over vores arbejde.

Sikrer vi overordnet nogle fornuftige rammer for vores arbejde, er jeg overbevist om, at den ønskede fleksibilitet og dynamik i vid udstrækning kommer af sig selv. En overbevisning, der er blevet kraftigt understøttet gennem debatmøderne om professionsidealerne.

Ved at medtænke professionsidealerne i vores arbejde i DLF bliver vi forhåbentlig bedre til i fremtiden at kvalificere den faglige del af Danmarks Lærerforenings arbejde.

Anders Bondo Christensen

medlem af DLF's hovedstyrelse