Mere debat om klare mål

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det helt centrale tema i årets danskdebat har været Undervisningsministeriets udledning om klare mål, fastslog formand Jens Raahauge i sin årsberetning på Dansklærerforeningens Folkeskolefraktions generalforsamling for nylig.

'Vi havde ønsket os en dialog med skolemyndighederne om danskfagets faglige mål, men for det første fik vi ingen dialog, men resultatet af et hastværksarbejde', sagde han.

'For det andet var de demokratiske dannelsesaspekter, sommåske er grundskolens allervæsentligste mål for dansk, pist væk og henvist til selvstændig behandling'.

'Og endelig var færdigheds-, videns- og rudimentærdannelsesaspekterne behandlet sideordnet og løbende - uden skelen til deres egenart og deres særlige evalueringsmuligheder og uden sans for deres indbyrdes vægtning og relationer'.

'De klare mål, som de nu foreligger, lugter af politisk stress, og de baner vejen for en traditionel fag-faglighed, der må modvirkes, hvis skolen skal være et bidrag til nutiden, og hvis enhedsskolen skal bevares'.

Jens Raahauge efterlyste debat om de klare måls videre skæbne i danskundervisningen.

'Debatten udeblev op til formuleringen af klare mål. Det vil vi i folkeskolefraktionen gerne råde bod på. Vi har ikke svarene, men vi vil gennem en opsøgende medlemsdebat gerne søge at indkredse nogle både operationelle og kvalitative budpå svar'.