Der er andre verdensmestre end os. Med de ord opfordrer DLF's mand i Bruxelles, Martin Rømer, danske lærere til at åbne sig for den internationale debat om undervisning.

Forsøg med førskoleundervisning i Norditalien eller evaluering af undervisningen i Portugal og Spanien er bare tre eksempler på steder, hvor det danske uddannelsessystem kan lære noget nyt.

Uddannelse har fået en ny, central rolle i samarbejdet mellem de 15 EU-lande. Lige nu definerer EU-Kommissionen fælles mål for uddannelse i Europa, men lærerne har ingen grund til at være nervøse. Tværtimod. Det handler blot om at få det bedste frem i hvert lands skolesystem.

'Jeg har en fornemmelse af, at Danmark og Sverige har en forsvarsattitude. Det er en stor fejl, at de ikke åbner for erfaringerne fra andre lande. Risikoen er, at det værdifulde i deres egne systemer ikke forsvares, men forsvinder', siger Anders Hingel, dansk kontorchef i Kommissionens generaldirektorat for kultur og uddannelse, når han forklarer, hvorfor det er vigtigt, at lærerne følger med, når Bruxelles arbejder med uddannelsespolitik.

'Det er væsentligt, at skolefolk - fra ministeriet til klasseværelset - forstår det specifikke ved det danske skolesystem. For så kan de forsvare det. Ellers bliver det blot et banalt forsvar', siger han.

Martin Rømer er enig.

'Det er interessant at se på, hvorfor noget går godt for andre. Om der er særlige omstændigheder, vi kan lære noget af', siger han.

Direkte ind i klasseværelset

Da Margrethe Vestager for nylig præsenterede sine 'Klare mål', var det langtfra noget, hun selv har opfundet.

'Ministerens definition af klare mål er helt tydelig en konsekvens af hele den internationale debat om nye basale færdigheder', siger Martin Rømer om den internationale diskussion, der længe har kredset om mål for undervisningen. Et andet eksempel er debatten om evaluering af arbejdet i den danske folkeskole.

'Selvom der var udvikling i Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet, så er det ikke noget, Danmark har fundet på', siger Martin Rømer.

'Der er stor påvirkning fra den internationale debat helt ned til den enkelte lærer. Det betyder noget for lærer Hansen, når hun underviser 4.b'.

Både Martin Rømer og Anders Hingel afviser enhver form for snak om harmonisering.

'Man skal ikke være nervøs for, at det løber af sporet', siger Martin Rømer om koordineringen af uddannelse imellem EU-landene. 'Det er ministrene, der træffer beslutningerne, og de er ikke villige til at gå videre end fortsat at hugge god praksis hos hinanden'.

DLF frygter harmonisering

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse advarer mod at snige harmonisering af de europæiske uddannelsessystemer ind ad bagdøren ved at bruge den såkaldte åbne koordineringsmetode. Metoden blev koblet sammen med uddannelse, da de 15 EU-landes stats- og regeringschefer i marts 2000 holdt topmøde om beskæftigelse i Lissabon.

Fra Lissabon opfandt EU-landenes ledere noget, der siden er blevet et begreb ved navn Lissabon-processen. Processen slutter, hvis alt går efter planen, i 2010 med et EU, der er verdens førende og mest dynamiske økonomi. I den proces er uddannelsespolitik meget vigtig, lød konklusionen fra Lissabon, hvorfra ministrene for undervisning fik besked om at udarbejde en plan med konkrete mål for udviklingen i europæisk uddannelse.

Men frygten i DLF's hovedstyrelse er uden grund, mener Rømer og Hingel, der begge peger på, at EU-traktaten slet ikke giver mulighed for at harmonisere skole- og uddannelsessystemer. Koordineringen åbner mulighed for, at både EU-lande og Kommissionen kan tage initiativer. De understreger, at ministrene altid har det sidste ord.

'Men selvfølgelig vil landene komme til at ligne hinanden, hvis alle hugger det bedste fra hinanden over en lang periode', siger Martin Rømer.

Uddannelse uden værdi

'Der er nogle gange en tendens til at se uddannelse som et passivt instrument for arbejdsmarkedspolitik', siger Martin Rømer om brevet fra DLF, hvor der står, at uddannelse ikke blot skal ses som et instrument for arbejdsmarkedspolitik, men som en værdi i sig selv.

Anders Hingel mener ikke, det er rigtigt, at Kommissionen undgår det faglige indhold i uddannelsespolitikken. Han peger på, at Kommissionen for halvandet år siden præsenterede en rapport over, hvilke områder landene kan sammenligne sig på.

'Da kiggede vi på matematik, læsefærdigheder, naturvidenskab, informations- og kommunikationteknologi samt fremmedsprog, og vi blev kritiseret for at være for traditionelle', siger Anders Hingel.

Til næste forår holder EU-cheferne igen topmøde om beskæftigelse. Denne gang i Barcelona. Kommissionen har indtil videre nedsat tre arbejdsgrupper, som lige nu definerer de konkrete mål for uddannelse. De tre grupper ser på matematik, basale færdigheder og informations- og kommunikationsteknologi. Målet for den europæiske uddannelsespolitik er at sikre bedre skolesystemer. Kommissionens styrke er, mener Hingel, at den kan lave analyser. Han giver et eksempel. I Belgien, Tyskland og Frankrig har man tradition for at dumpe elever, derfor står lærerne i de lande over for elever, der stort set kan det samme. Hvorimod klasserne i de nordlige lande er heterogene. Anders Hingels direktorat har analyseret effekten af de to forskellige traditioner - og resultatet er, at man ikke kan måle en forskel.

'Der er ingen pædagogiske argumenter for en beslutning om at dumpe. Kun tradition. Hvis det ikke har effekt at dumpe, så skulle man måske lade være, fordi det er dyrt for statskasserne og synd for børnene', siger Hingel.

Han mener, det er sundt for uddannelsessystemerne at blive sat over for analyser, der viser, at de langt hen ad vejen er indrettet på baggrund af valg og traditioner, men om de vil rokke ved traditionerne - det er fuldstændig op til dem selv.-Tea Tramontana er freelancejournalist

Læs også:

Ministerrådets resolution om uddannelsers rolle for beskæftigelsespolitik:

http://europa.eu.int/comm/education/jo/objectif¡da.pdf

Ministerrådets resolution om opfølgende rapport om fremtidige mål for uddannelsessystemer:

http://europa.eu.int/comm/education/jo/emploi¡da.pdf

Jeg har en fornemmelse af, at Danmark og Sverige har en forsvarsattitude. Det er en stor fejl, at de ikke åbner for erfaringerne fra andre lande