Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På lærervær'lsets opslagstavle kigger man dagligt, og en sag er ganske sikker:
Fra klasserne på skift og hele året er der beskeden: De har lus i håret.
Man klør sig lige lidt i hovedbunden og tænker også, hvad kan være grunden til lusenes konstante leve-evne. De små dyr er sgu smarte, snu og drevne.
Der findes shampoo, lusekam med mere, men det kan lus skam sagtens ignorere og hoppe rundt fra hår til hår og være på lur - og også hoppe på en lærer.
Man siger, lus er blevet resistente. Men næh, jeg husker dengang da man sendtede små børn hjem til mor - og hele huset blev vasket, luftet, ordnet og afluset.
Og det var flovt med lus. Dem sku' man fjerne.Nu er det næsten blevet helt moderne.Næh, lus skam trives bedst i hygiejne, hvorfor er de så stadig alle vegne?
Og børnesår og børneorm florerer, imens jeg fromt i stilhed spekulerer: På andre arbejdspladser kan der gives et smudstillæg, hvis skidt og utøj trives,
men sådan eet kan lærere godt glemme.
Hvis vi får lus, så lad os blive hjemme!
Forældrene får følgende erklæring: Ja, vælg imellem lusene og læring.
Fru Fischer
