Folkeskolens leder:

Ordene er danske. . .

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Græsset er blåt, græsset er blåt, påstod Jyllands-Postens lederskribent i sidste uge, mens han sad og så ud på det grønne græs.

Det er, hvad det er. Ytringsfriheden gælder også de bevidst farveblinde. Men det er sørgeligt for den offentlige debat, at andre mediers kommentatorer og lederskribenter som en sand lemmingeflok derefter kastede sig på hovedet ud i spalterne, mens de skreg: Danmarks Lærerforening maler det danske græs blåt!

Sagen handler om, at DLF gennem lang tid har analyseret de problemer, folkeskolens lærere har med at leve op til skolelovens krav. For alle elever.

Hvordan kan skolen i praksis gøre den etniske mangfoldighed til en resurse? Hvordan kan skolen hjælpe hver enkelt elev med at blive en del af fællesskabet, har DLF's hovedstyrelse spurgt, og i næsten et år har et udvalg arbejdet med udfordringerne. Man har mødt eksperter med vidt forskellige tilgange, og 600 foreningsmedlemmer har bidraget med synspunkter og hverdagserfaringer. Konklusionerne er samlet i et papir på 12 sider, som kongressen behandler i denne uge. Hovedstyrelsen slår fast, at folkeskolen kun kan løse integrationsopgaven, hvis den får politikernes fulde opbakning. Om hverdagen i skolen står der i papiret, at danskerne må åbne sig mod de mange nye. Men samtidig siger man også, at de nye elever og nye forældre må tage afsked med dele af deres kulturer, hvis de ikke er forenelige med grundlæggende principper i det danske samfund. Demokrati, ligeværd og ligestilling er værdier, som alle må respektere.

I forberedelsen af forslaget har mange fortalt om de problemer, det giver, når forældre fra ikke-kristne kulturer får deres børn fritaget fra kristendomsundervisning. Det betyder nemlig, at de elever ikke kan deltage i klassens diskussioner om religion, etik og livsanskuelser. Og uanset om man kommer med en kristen, en muslimsk, en ateistisk eller en hvilken som helst anden baggrund, så har man brug for fælles viden om den jødisk-kristne kultur, som det danske samfund bygger sine traditioner, vaner og talemåder og sin jura på. Derfor bør alle deltage i skolens kristendomsundervisning. Og alle har i dag også brug for at forstå andre kulturer og religioner. Derfor bør faget være obligatorisk, gøres indholdsmæssigt bredere og hedde religion.

Dér røg sikringen hos lederskribenten i bladhuset i Århus-forstaden Viby: DLF 'vil gerne have lov til at slette folkeskolens forpligtelse til at formidle kundskaber i kristendom', begyndtehan. 'Hvis man erstatter kristendomskundskab med blot religion...', blev det til få linjer senere. Og endelig: 'Tallene kan ikke levere argumenterne for likvidering af faget kristendom...' Fra 'slette' over 'erstatte' til 'likvidere'; vupti: græsset er blåt. Så 'derved lufter Lærerforeningen den mest dorske selvopgivelse, der af lutter behagesyge gør sig selv spøgelsesagtigt gennemsigtig'.

Ordene er danske. Vrøvlet og manipulationen er Jyllands-Postens.

-th

Læs side 10

Ordene er danske, vrøvlet er Jyllands-Postens