Jeg har for vane at spørge børn rundt omkring i landet, hvor jeg kommer, om, hvad de synes, der er det mest spændende og sjove i skolen?

Ingenting, siger de!

De synes ikke, at det er spændende at gå i skole. Spørg bare dine egne børn.

Så uvidenskabelig min lille rundspørge end er, så er der for mig at se slet ikke skyggen af tvivl om, at de taler sandt. De børn, jeg har talt med, har ikke noget i klemme hos mig, og derfor vil de heller ikke bestræbe sig på at sige det, som de tror jeg vil høre.

Hvis de taler for blot en del af deres 'kolleger' i skolen, så er der for alvor noget galt, og det tror jeg faktisk også, der er.

Tænk engang - vi fremturer med at undervise i hver vort fag - for eleverne cirka en ti stykker om ugen - og regner med, at de nok selv skal finde ud af en sammenhæng. Vi har overhovedet ikke blik for, at overblik og sammenhæng ikke skabes af sig selv, samt at der ikke findes noget job i verden, der indeholder så mange forskelligartede elementer, der ikke har noget med hinanden at gøre. De fleste job har givetvis mange sider, men de er båret af en indre sammenhæng. Man kan som oftest se, hvorfor man gør, som man gør.

Der er da ved den søde grød ikke noget at sige til, at eleverne finder det kedeligt.

Det er heller ikke, fordi skolen gør sig umage for at finde anvendelse for det, eleverne har med sig i skole, når de ankommer.

Den visuelle tilegnelse, den erfaringsbaserede tilegnelse, som de alle har brug for for at forsøge at forstå verden, lades stort set ude af betragtning, og de små poder tvinges i stedet til at eftergøre en lang række tegn, der for dem må være en underlig måde at fatte og beskrive omverdenen på, nemlig bogstaver.

Ethvert rumvæsen kan uden opbringelse af de større intellektuelle ressourcer se, at det er helt galt. Det kan meget vel være, at kulturen og traditionen tilsiger os at anvende teksten som overbringer af informationer og viden, men vi overser derved fuldstændig pointen i, at i visse situationer kan andre 'overbringere' (medier) være mere formålstjenlige og bedre formidle et givet budskab. Vi har derfor et kæmpe problem i skolen. Der foregår ét i skolen, nemlig teksten, og det egentlige og interessante indhold foregår i fritiden - altså set fra elevernes side. Dette aspekt er veldokumenteret og har været det gennem snart mange år - tilsyneladende uden at det medfører nogen ændring af praksis.

Det betyder ikke, at vi nu skal til at se på ligegyldige actionfilm og candyfloss-serier i skolen - det er rendyrket underholdning, og vi er ikke i skole for at fordrive tiden. Det betyder derimod, at vi skal anvende de forskellige udtryksmidler, hvor det er naturligt - både som indhenter af informationer og som formidler (ved produktion). For god ordens skyld skal det nævnes, at man udmærket kan se analytisk på en genre som underholdningsprogrammer og stadig have en god undervisning.

Vi skal med andre ord vænne os til at se på undervisningen som et skift mellem kurser og så tematisk undervisning, hvor vores - lærernes - opgave bliver at tilgodese de forskellige faglige elementer, og så skynde os at smide de gamle, stive fag ud med det beskidte badevand.

Per Sloth Møller er leder af Medieværkstedet i Svendborg